Havregryn er en af de fødevarer, mange af os har spist i årevis.
Måske starter din dag med en skål havregrød. Måske bruger du havregryn i hjemmelavede müslibarer, bagværk eller smoothies. Det er en enkel råvare, som er nem at have stående i køkkenskabet, og som samtidig kan bruges på utrolig mange måder.
Men hvad gør havregryn egentlig ved kroppen?
Og kan havregryn være en del af en antiinflammatorisk kost?
Er havregryn antiinflammatoriske?
Havregryn kan sagtens indgå i en antiinflammatorisk kost. Havre indeholder blandt andet fibre, betaglukaner, vitaminer, mineraler og forskellige plantestoffer. Især indholdet af den opløselige fiber betaglukan gør havre interessant.
Men det er vigtigt at være nuanceret.
Forskning i havre og inflammation har ikke vist en entydig antiinflammatorisk effekt. En systematisk gennemgang af randomiserede forsøg fandt samlet set ikke sikre ændringer i flere centrale inflammationsmarkører, selv om enkelte undergrupper så ud til at have en reduktion i blandt andet CRP og IL-6. Forskerne vurderede derfor, at evidensen samlet set var utilstrækkelig til at konkludere, at havre direkte reducerer inflammation.
Det betyder ikke, at havregryn ikke er sunde.
Tværtimod.
Det betyder bare, at vi ikke behøver gøre havregryn til en mirakelfødevare for at se værdien i dem.
Hvad er inflammation?
Inflammation er en naturlig del af kroppens forsvar.
Når kroppen bliver udsat for eksempelvis en skade eller en infektion, aktiveres immunforsvaret. Der sættes forskellige processer i gang, som hjælper kroppen med at håndtere situationen og komme videre.
Inflammation er altså ikke i sig selv noget dårligt.
Vi har brug for den.
Det, der kan være problematisk, er langvarige inflammatoriske processer, hvor kroppen bliver ved med at være påvirket over længere tid.
Her spiller mange forskellige faktorer ind.
Kosten er én af dem.
Men søvn, fysisk aktivitet, stress, rygning, alkohol og den generelle livsstil har også betydning.
Derfor er det heller ikke meningen, at én bestemt fødevare skal "slukke" inflammation.
Det er meget mere interessant at se på helheden.
Hvorfor er havregryn interessante?
Havre er et fuldkorn, og det gør i sig selv havregryn interessante som en del af en varieret kost.
Når du spiser fuldkorn, får du hele kornets naturlige bestanddele med, herunder fibre, vitaminer, mineraler og andre plantestoffer.
Havre indeholder blandt andet:
-
fibre
-
betaglukaner
-
protein
-
magnesium
-
jern
-
zink
-
mangan
-
folat
-
forskellige polyfenoler
-
E-vitamin i mindre mængder
Det er altså ikke ét enkelt næringsstof, der gør havregryn interessante.
Det er kombinationen.
Og netop sådan synes jeg, vi med fordel kan tænke på mad.
Ikke som enkelte isolerede næringsstoffer.
Men som hele råvarer, der bidrager med forskellige ting.
Betaglukaner – en særlig type fibre
En af havrens helt særlige egenskaber er dens indhold af betaglukaner.
Betaglukan er en opløselig fiber, som findes naturligt i havre.
Den kan danne en mere tyktflydende masse i fordøjelsessystemet, og havrens betaglukaner er blandt andet undersøgt i forbindelse med kolesterol og blodsukker.
Det er værdifuldt, fordi en kost med tilstrækkeligt med fibre generelt er en vigtig del af en sund kost.
Men betaglukaner er også interessante, når vi taler om tarmen.
Fibre kan bruges af mikroorganismerne i tarmen, og det er en af grundene til, at det er en god idé at få fibre fra mange forskellige fødevarer.
Havre kan altså bidrage med én bestemt type fiber, mens grøntsager, frugt, bælgfrugter, nødder, frø og andre fuldkornsprodukter bidrager med andre.
Igen handler det om variation.
Havre og tarmens mikrobiom
Tarmen er blevet et meget interessant område inden for forskningen.
Vi ved i dag, at tarmen huser et stort samfund af mikroorganismer, og at kosten har betydning for dette miljø.
Når vi spiser fibre, kan nogle af dem nå videre til tyktarmen, hvor de kan bruges af bakterierne.
Havrens betaglukaner er en af de fibertyper, der er blevet undersøgt i forbindelse med tarmens mikrobiota.
Det er spændende.
Men vi skal også passe på med at gøre det mere enkelt, end det er.
Der findes ikke én bestemt fiber, der er "den rigtige".
Og der findes heller ikke én bestemt fødevare, der kan skabe en sund tarm alene.
Tænk i stedet bredt.
Havregryn.
Grøntsager.
Frugt.
Bær.
Bælgfrugter.
Nødder.
Frø.
Fuldkorn.
Jo større variation af planter du får ind i kosten, jo flere forskellige fibre og plantestoffer får kroppen adgang til.
Havregryn og blodsukker
Havregryn er også interessante i forhold til blodsukkeret.
Betaglukanerne kan være med til at gøre fordøjelsen af et måltid langsommere og kan påvirke den måde, kulhydrater optages på.
Forskning har vist, at havrens betaglukaner kan reducere den blodsukker- og insulinrespons, der følger efter et måltid, sammenlignet med tilsvarende måltider uden den samme mængde betaglukan.
Det betyder ikke, at havregryn automatisk giver et stabilt blodsukker hos alle.
Måltidets samlede sammensætning betyder også noget.
Hvis du eksempelvis laver havregrød med havregryn, nødder, frø, bær og en proteinkilde, får du et andet måltid end en skål havregryn med store mængder sukker.
Det er endnu et eksempel på, hvorfor det er interessant at se på hele måltidet.
Er havregryn antiinflammatoriske på grund af antioxidanter?
Havre indeholder forskellige plantestoffer, blandt andet nogle polyfenoler, der er særlige for havre.
En af de mest kendte grupper er avenanthramider.
Avenanthramider er naturligt forekommende forbindelser i havre, som er blevet undersøgt for deres antioxidative og potentielt antiinflammatoriske egenskaber.
Det er spændende forskning.
Men igen skal vi skelne mellem, hvad et stof kan gøre i laboratorieforsøg, og hvad en bestemt portion havregrød gør i menneskekroppen.
Det er ikke det samme.
Derfor er det mere korrekt at sige, at havre indeholder bioaktive plantestoffer med interessante egenskaber, end at sige, at havregryn er en behandling mod inflammation.
Det gør ikke havre mindre interessant.
Det gør bare vores forståelse mere realistisk.
Havregryn som fuldkorn
Der er også noget meget enkelt ved havregryn, som vi ikke må glemme.
Det er fuldkorn.
Fuldkorn er en vigtig del af en varieret kost, og havre er en nem måde at få mere fuldkorn ind i hverdagen på.
Mange af os spiser havregryn til morgenmad, men havre kan bruges til meget mere.
Du kan bruge havregryn i:
-
grød
-
overnight oats
-
hjemmelavet müsli
-
bagværk
-
pandekager
-
frikadeller
-
smoothies
-
crumble
-
energikugler
Det behøver ikke være den klassiske skål havregrød hver morgen.
Find den måde, der passer til dig.
Er havregrød bedre end kold havre?
Ikke nødvendigvis.
Havregrød og overnight oats kan begge være gode muligheder.
Det vigtigste er ikke temperaturen.
Det er mere interessant at se på, hvad du putter i skålen.
En portion havregryn med bær, nødder, frø og yoghurt eller et andet proteinrigt element bliver et mere varieret måltid end havregryn alene.
Du kan også tilsætte kanel, æble, pære eller andre frugter.
På den måde får du flere forskellige råvarer ind på én gang.
Hvad kan man komme på havregryn?
Her er der næsten ingen grænser.
Hvis du gerne vil gøre din morgenmad mere varieret, kan du eksempelvis prøve:
Bær: Blåbær, hindbær, jordbær eller solbær giver både farve og smag.
Nødder: Valnødder, mandler eller hasselnødder giver knas og gode fedtstoffer.
Frø: Chiafrø, hørfrø eller græskarkerner kan bidrage med fibre, fedt og mineraler.
Frugt: Æble, pære, banan eller appelsin kan give naturlig sødme.
Krydderier: Kanel, kardemomme eller vanilje kan give masser af smag uden at gøre morgenmaden kompliceret.
Protein: Yoghurt, skyr, mælk eller en anden proteinkilde kan gøre måltidet mere mættende.
Det behøver ikke være perfekt.
Det skal bare smage godt og fungere i din hverdag.
Er havregryn med mælk antiinflammatorisk?
Det afhænger ikke af, om du bruger mælk eller ej.
Der er ikke noget magisk ved at lave havregrød med vand frem for mælk.
Hvis du tåler mælk og kan lide det, kan mælk sagtens indgå i et sundt måltid.
Du kan også vælge plantedrik, hvis det passer bedre til dig.
Det vigtigste er at se på det samlede måltid.
Havregryn med mælk og friske bær er noget helt andet end havregryn med store mængder sukker og meget lidt andet.
Det er ofte her, vi kan gøre vores mad mere nærende uden at gøre den mere besværlig.
Skal man vælge grove eller fine havregryn?
Både grove og fine havregryn kan indgå i en sund kost.
De forskellige typer kan have lidt forskellig struktur og påvirke, hvor hurtigt de tilberedes og spises, men der er ikke nogen grund til at gøre valget mere kompliceret, end det behøver at være.
Hvis du bedst kan lide grove havregryn, så vælg dem.
Hvis du foretrækker finvalsede havregryn, så brug dem.
Den bedste kost er ikke den, der ser perfekt ud på papiret.
Det er den, du faktisk kan lide at spise og kan holde fast i.
Hvor meget havregryn skal man spise?
Der findes ikke én magisk portion, der passer til alle.
Dit behov afhænger blandt andet af din appetit, alder, aktivitetsniveau og resten af dagens måltider.
For nogle er en mindre portion rigeligt.
Andre har brug for mere.
Det vigtigste er at lytte til kroppen og sørge for, at måltidet samlet set er nærende og mættende.
Hvis du bliver sulten igen meget kort tid efter din morgenmad, kan det være værd at kigge på, om du får nok protein, fibre og fedt sammen med havregrynene.
Måske skal der lidt yoghurt, nødder, frø eller et æg ved siden af.
Det handler ikke om at spise mindre.
Det handler om at spise på en måde, der giver dig god energi.
Havregryn og gluten
Havre er naturligt glutenfri, men almindelige havreprodukter kan blive forurenet med glutenholdige korn under dyrkning, høst, transport eller produktion.
Hvis du har cøliaki eller skal undgå gluten af medicinske årsager, er det derfor vigtigt at vælge havre, der er mærket og produceret til et glutenfrit kostbehov.
For personer uden glutenrelaterede problemer er der som udgangspunkt ingen grund til at undgå havre.
Det kan være en rigtig fin fuldkornsråvare.
Hvad hvis havregryn giver oppustet mave?
Nogle mennesker oplever, at meget fibre på én gang kan give oppustethed eller uro i maven.
Hvis du ikke er vant til at spise mange fibre, kan det være en god idé at øge mængden gradvist og sørge for at drikke tilstrækkeligt.
Det betyder ikke nødvendigvis, at havregryn er "forkerte" for dig.
Måske skal kroppen bare vænne sig til mere fibre.
Men hvis du gentagne gange får betydelige eller vedvarende gener efter at have spist bestemte fødevarer, er det en god idé at tale med en sundhedsfaglig person frem for selv at begynde at udelukke en masse fødevarer.
Kan havregryn reducere inflammation?
Det er et vigtigt spørgsmål.
Og det mest ærlige svar er:
Vi ved det ikke med sikkerhed.
Der findes forskning, der peger på interessante mulige effekter af havre og havrens bioaktive stoffer. Men når man ser på randomiserede kontrollerede forsøg samlet, er resultaterne ikke entydige. En nyere systematisk gennemgang af 16 randomiserede forsøg med havre eller byg fandt også blandede resultater på immun- og inflammationsrelaterede mål.
Det betyder ikke, at havregryn er dårlige.
Det betyder bare, at vi skal være forsigtige med at kalde dem direkte antiinflammatoriske.
Det er mere præcist at sige, at havre er en næringsrig fuldkornsfødevare, der kan være en del af en kost, som samlet set er rig på fibre og plantefødevarer.
Og det er faktisk en rigtig god egenskab.
Antiinflammatorisk kost handler om mere end havregryn
Når vi interesserer os for antiinflammatorisk kost, kan vi hurtigt komme til at lede efter den ene perfekte fødevare.
Men prøv at vende det om.
I stedet for at spørge:
"Er havregryn antiinflammatoriske?"
kan vi spørge:
"Er min kost samlet set rig på de fødevarer, som giver kroppen gode næringsstoffer?"
Det er et meget mere interessant spørgsmål.
Får du grøntsager?
Får du frugt og bær?
Får du fuldkorn?
Får du bælgfrugter?
Får du nødder og frø?
Får du gode fedtkilder?
Får du nok protein?
Og spiser du varieret?
Det er her, den store forskel ligger.
Havregryn kan være en del af et antiinflammatorisk måltid
Forestil dig en skål med havregryn.
Du tilsætter blåbær.
Lidt hakkede valnødder.
Et drys chiafrø.
Et æble.
Og måske yoghurt eller skyr.
Pludselig har du et måltid med fuldkorn, fibre, frugt, bær, nødder, frø og protein.
Det er ikke én bestemt ingrediens, der gør måltidet godt.
Det er kombinationen.
Og sådan kan du tænke om alle dagens måltider.
Du behøver ikke spise perfekt.
Du kan bare begynde at tilføje lidt mere af det, du gerne vil have mere af.
Bevægelse hører også med
En antiinflammatorisk livsstil handler ikke kun om mad.
Bevægelse er også vigtig.
Og du behøver ikke løbe maraton eller træne hårdt hver dag.
En gåtur er også bevægelse.
Det samme er cykling, svømning, yoga, dans, havearbejde eller styrketræning.
Det vigtigste er at finde noget, du har lyst til at gøre igen og igen.
For de gode vaner skal gerne passe ind i det liv, du faktisk lever.
Søvn og restitution er en del af helheden
Det samme gælder søvn.
Det kan være fristende at fokusere på, om morgenmaden indeholder de rigtige ingredienser, mens vi glemmer at se på resten af dagen.
Men kroppen har brug for søvn og restitution.
Den har brug for pauser.
Den har brug for bevægelse.
Og den har brug for god mad.
Sundhed bliver sjældent skabt af én stor beslutning.
Det er de mange små valg, der bliver gentaget over tid.
Er havregryn antiinflammatoriske? Konklusion
Så hvad er svaret?
Havregryn kan sagtens være en del af en antiinflammatorisk kost.
De er fuldkorn og indeholder blandt andet fibre, betaglukaner, mineraler og forskellige bioaktive plantestoffer.
Havrens betaglukaner er særligt interessante, blandt andet fordi de er undersøgt i forbindelse med kolesterol, blodsukker og tarmens mikrobiota.
Havre indeholder også avenanthramider, som er blevet undersøgt for deres antioxidative og potentielt antiinflammatoriske egenskaber.
Men forskningen giver ikke et entydigt svar på, om almindeligt havreindtag direkte reducerer inflammation hos mennesker. Derfor er det mere korrekt at se havregryn som en næringsrig del af en varieret kost end som en behandling mod inflammation.
Og måske er det faktisk den vigtigste pointe.
Du behøver ikke finde en mirakelfødevare.
Du skal ikke spise perfekt.
Du skal bare begynde at give kroppen lidt mere af det, den har godt af.
Havregryn kan være en del af det.
Ligesom grøntsager, frugt, bær, nødder, frø, bælgfrugter, fisk og andre gode råvarer.
Det handler om helheden.
Om variation.
Om gode vaner.
Og om at finde en måde at spise på, som både giver næring og glæde.
8 uger med antiinflammatorisk mad og bevægelse
Hvis du gerne vil have mere inspiration, struktur og støtte til at arbejde med antiinflammatorisk mad og bevægelse i din hverdag, kan du se nærmere på Louise Bruuns 8 uger med antiinflammatorisk mad og bevægelse.
Forløbet har fokus på antiinflammatorisk mad, bevægelse og nye hverdagsvaner og er skabt med fokus på, at de sunde ændringer skal kunne fungere i det virkelige liv.
Vil du gerne have hjælp til at komme i gang? Læs mere om Louise Bruuns 8 uger med antiinflammatorisk mad og bevægelse og se, om forløbet passer til dig.