Forhøjet blodtryk – hvad betyder det, og hvad kan du selv gøre?

Forhøjet blodtryk – hvad betyder det, og hvad kan du selv gøre?

Forhøjet blodtryk er noget, rigtig mange mennesker lever med uden nødvendigvis at vide det.

Du kan føle dig helt frisk.

Du kan have masser af energi.

Du kan passe dit arbejde, dyrke motion, være sammen med familien og egentlig føle, at alt er, som det skal være.

Og alligevel kan dit blodtryk være for højt.

Det er netop noget af det, der gør forhøjet blodtryk vigtigt at forstå.

For det handler ikke kun om et tal på et blodtryksapparat.

Det handler om den belastning, som et for højt tryk over længere tid kan lægge på dit hjerte og dine blodkar.

Heldigvis er der rigtig meget, du selv kan gøre for at passe på dit blodtryk.

Det handler blandt andet om den mad, du spiser, hvor meget du bevæger dig, din vægt, alkohol, rygning, søvn og den måde, du generelt lever dit liv på.

Hvad er forhøjet blodtryk?

Blodtrykket fortæller, hvor hårdt blodet presser mod blodårernes vægge, når hjertet pumper blodet rundt i kroppen.

Når du får målt dit blodtryk, får du to tal.

Det første tal er det systoliske blodtryk. Det er trykket, når hjertet trækker sig sammen og pumper blodet ud.

Det andet tal er det diastoliske blodtryk. Det er trykket mellem hjerteslagene, når hjertet slapper af.

Et blodtryk kan eksempelvis være:

145/90 mmHg

Her er 145 det systoliske blodtryk, mens 90 er det diastoliske.

Hos voksne taler man typisk om forhøjet blodtryk, når blodtrykket ved gentagne målinger ligger på 140/90 mmHg eller derover hos lægen. Ved hjemmeblodtryksmåling bruges typisk en grænse på 135/85 mmHg eller derover.

Det er dog vigtigt, at du ikke konkluderer noget ud fra én enkelt måling.

Blodtrykket varierer naturligt.

Det kan være højere, hvis du er nervøs, har drukket kaffe, lige har bevæget dig eller er stresset.

Derfor er gentagne målinger og et samlet billede langt mere interessant end ét enkelt tal.

Hvorfor er forhøjet blodtryk et problem?

Et forhøjet blodtryk er ikke nødvendigvis noget, du kan mærke.

Og det er faktisk en af de største udfordringer.

For hvis du føler dig helt normal, hvorfor skulle du så ændre noget?

Men et forhøjet blodtryk kan over mange år belaste både hjerte og blodkar.

Det kan blandt andet øge risikoen for hjerte-kar-sygdom, blodprop i hjertet og hjernen samt andre komplikationer.

Det betyder ikke, at du skal blive bange, hvis dit blodtryk er lidt forhøjet.

Det betyder, at det giver mening at tage det alvorligt.

Ikke med panik.

Men med handling.

For jo tidligere du får fokus på de ting, du selv kan påvirke, jo bedre mulighed har du for at passe på dit hjerte og dit kredsløb på lang sigt.

Hvad er symptomerne på forhøjet blodtryk?

De fleste mennesker med forhøjet blodtryk har ingen tydelige symptomer.

Det kan derfor være svært at opdage uden at få det målt.

Nogle mennesker kan opleve eksempelvis hovedpine, svimmelhed eller utilpashed, men symptomerne er uspecifikke og kan skyldes rigtig mange andre ting.

Du kan altså ikke bruge, hvordan du føler dig, som en sikker indikator på, om dit blodtryk er normalt.

Den eneste måde at vide det på er at måle det.

Det er også derfor, at det kan være en god idé at få blodtrykket kontrolleret med jævne mellemrum – særligt hvis du har andre risikofaktorer for hjerte-kar-sygdom eller har fået at vide, at dit blodtryk ligger højt.

Hvorfor får man forhøjet blodtryk?

Der findes ikke altid én bestemt årsag.

Blodtrykket påvirkes af mange forskellige ting.

Arvelighed spiller en rolle.

Alder spiller en rolle.

Din vægt kan spille en rolle.

Det samme kan din kost, dit aktivitetsniveau, alkohol, rygning og stress.

Nogle sygdomme kan også påvirke blodtrykket, ligesom visse former for medicin kan gøre det.

Det er altså ikke så enkelt, som at man kan pege på én bestemt fødevare eller én bestemt vane og sige:

"Det er derfor, dit blodtryk er højt."

Kroppen er mere kompleks end det.

Og netop derfor giver det mening at se på hele din livsstil.

Hvad kan du selv gøre ved forhøjet blodtryk?

Her bliver det interessant.

For selvom du ikke kan ændre din alder eller dine gener, er der rigtig meget, du kan påvirke.

Det handler om de helt grundlæggende ting.

Kost.

Bevægelse.

Vægt.

Alkohol.

Rygning.

Søvn og stress.

Det er ikke nødvendigvis de mest spændende svar.

Men det er ofte de vigtigste.

Spis mere af den mad, der bygger kroppen op

Hvis du har forhøjet blodtryk, er det værd at kigge på din kost.

Ikke med fokus på en streng kur.

Ikke med fokus på forbud.

Men med fokus på, hvad du kan give din krop mere af.

Grøntsager.

Frugt og bær.

Bælgfrugter.

Fuldkorn.

Fisk.

Nødder og frø.

Gode fedtkilder.

Naturlige og næringsrige råvarer.

Det er mad, der kan give dig fibre, vitaminer, mineraler og andre næringsstoffer, som kroppen har brug for.

Samtidig kan det være en god idé at begrænse meget forarbejdet mad, store mængder sukker og meget salte fødevarer.

Det handler ikke om, at du aldrig må spise en pizza, et stykke kage eller noget andet, der ikke passer ind i den perfekte sundhedsmodel.

Det handler om, hvad der fylder mest i din hverdag.

Det er forskellen.

Vær opmærksom på salt

Salt er særligt relevant, hvis du har forhøjet blodtryk.

Et højt saltindtag kan bidrage til et højere blodtryk hos nogle mennesker.

Og det interessante er, at meget af det salt, vi spiser, ikke nødvendigvis kommer fra saltkaret.

Det kan være gemt i brød, pålæg, færdigretter, snacks, saucer og andre forarbejdede produkter.

Derfor kan det være en god idé at begynde at kigge på dine madvaner som helhed.

Kan du lave mere mad fra bunden?

Kan du spise flere friske råvarer?

Kan du vælge produkter med mindre salt?

Kan du bruge krydderurter, hvidløg, citron og krydderier til at give maden masser af smag?

Du behøver ikke spise kedelig mad, fordi du gerne vil passe på dit blodtryk.

Tværtimod.

God mad må gerne smage af noget.

Bevægelse er en af de stærkeste vaner

Din krop er skabt til at bevæge sig.

Og dit hjerte er en muskel.

Når du bevæger dig regelmæssigt, giver du dit hjerte og dit kredsløb bedre betingelser.

Det betyder ikke, at du skal løbe maraton.

Det betyder heller ikke, at du skal bruge en time i fitnesscenteret hver dag.

En rask gåtur er bevægelse.

Cykling er bevægelse.

Svømning er bevægelse.

Dans er bevægelse.

Havearbejde er bevægelse.

Styrketræning er bevægelse.

Det vigtigste er, at du finder noget, du rent faktisk har lyst til at gøre.

For igen:

Det er ikke den ene træning, der gør forskellen.

Det er alle de gange, du vælger at bevæge dig.

Hvad med overvægt og forhøjet blodtryk?

Hvis du har overvægt, kan vægttab i mange tilfælde være en del af arbejdet med at få blodtrykket ned.

Men det er vigtigt at sige:

Du behøver ikke nødvendigvis tabe dig for at være sund.

Og sundhed handler ikke kun om tallet på badevægten.

Hvis du har overvægt og samtidig har forhøjet blodtryk, kan selv mindre ændringer i vægt og livsstil være relevante.

Det vigtigste er ikke at starte på endnu en streng kur, som du kun kan holde i tre uger.

Det vigtigste er at skabe vaner, du kan leve med.

For hvad nytter det at spise perfekt i 14 dage, hvis du derefter vender tilbage til de gamle vaner?

Langtidsholdbare ændringer er langt mere interessante.

Alkohol kan påvirke blodtrykket

Alkohol er også værd at have fokus på.

Et højt alkoholforbrug kan bidrage til forhøjet blodtryk.

Hvis du drikker alkohol ofte, kan det derfor være relevant at se på, hvor meget du egentlig drikker i løbet af en uge.

Det handler ikke om at gøre livet kedeligt.

Det handler om at være bevidst.

Måske er der nogle glas vin, du egentlig ikke behøver.

Måske er der blevet en vane med en øl om aftenen.

Måske er weekenden blevet lig med alkohol.

Når du bliver bevidst om dine vaner, bliver det også lettere at vælge anderledes.

Rygning og blodtryk

Rygning belaster hjerte og blodkar og er en vigtig risikofaktor for hjerte-kar-sygdom.

Hvis du ryger og samtidig har forhøjet blodtryk, er et rygestop derfor noget af det mest værdifulde, du kan gøre for din sundhed.

Det kan være svært.

Rigtig svært.

Men det er aldrig for sent at ændre vaner.

Og du behøver heller ikke ændre hele dit liv på én gang.

Nogle gange starter en stor forandring med én lille beslutning.

Stress, søvn og blodtryk

Vi kommer heller ikke uden om stress og søvn.

For kroppen hænger sammen.

Hvis du sover dårligt nat efter nat, er presset gennem længere tid og aldrig rigtig får mulighed for at koble fra, kan det påvirke din generelle sundhed.

Det betyder ikke, at stress alene er årsagen til dit forhøjede blodtryk.

Men det betyder, at det giver mening at se på din hverdag som en helhed.

Sover du nok?

Har du pauser?

Bevæger du dig?

Spiser du ordentligt?

Har du mennesker omkring dig, som giver dig energi?

Har du tid, hvor du ikke skal præstere noget?

Sundhed er ikke kun broccoli og løbesko.

Det er også søvn, relationer, glæde og ro.

Kan man få blodtrykket ned uden medicin?

Nogle mennesker kan sænke deres blodtryk betydeligt gennem livsstilsændringer.

For andre er medicin nødvendig.

Og det ene udelukker ikke det andet.

Livsstilsændringer er et vigtigt supplement til medicinsk behandling, når medicin er nødvendig.

Hvis du allerede får blodtryksmedicin, skal du derfor ikke selv stoppe eller ændre din medicin, fordi dine målinger bliver bedre.

Det skal altid ske i samarbejde med din læge.

Det samme gælder, hvis du har meget højt blodtryk eller er bekymret over dine målinger.

Det er ikke enten livsstil eller medicin.

Det kan sagtens være begge dele.

Sådan kan du begynde i dag

Hvis du har fået at vide, at dit blodtryk er forhøjet, behøver du ikke ændre alt på én gang.

Faktisk vil jeg anbefale det modsatte.

Start småt.

Spis grøntsager til flere af dagens måltider.

Drik vand i stedet for søde drikke.

Gå en tur hver dag.

Spis mindre forarbejdet mad.

Vær opmærksom på dit saltindtag.

Skær ned på alkohol, hvis du drikker meget.

Prioritér din søvn.

Find små pauser i din dag.

Og få målt dit blodtryk regelmæssigt, hvis du har brug for at følge udviklingen.

Det lyder måske banalt.

Men det er ofte de banale ting, vi undervurderer.

For sundhed bliver ikke skabt af én stor beslutning.

Den bliver skabt af de mange små beslutninger, du tager igen og igen.

Hvornår skal du søge læge?

Hvis du gentagne gange måler et forhøjet blodtryk, bør du tale med din læge.

Det gælder også, hvis du er i tvivl om dine målinger eller har andre sygdomme eller risikofaktorer, som kan have betydning for dit hjerte og kredsløb.

Et meget højt blodtryk sammen med alvorlige symptomer som brystsmerter, åndenød, kraftig hovedpine, synsforstyrrelser, lammelser eller andre pludseligt opståede alvorlige symptomer kræver hurtig lægelig vurdering.

Du skal ikke forsøge at behandle alvorlige symptomer med kost eller motion.

Det er vigtigt at kende forskel på det, du selv kan arbejde med over tid, og det, der kræver lægehjælp her og nu.

Forhøjet blodtryk er et signal – ikke en dom

Måske er det i virkeligheden den vigtigste måde at se det på.

Et forhøjet blodtryk behøver ikke være noget, du bare accepterer og tænker:

"Sådan er det nok, fordi jeg er blevet ældre."

Det er et signal.

Et signal om, at der er noget i kroppen, som fortjener opmærksomhed.

Og du kan ikke kontrollere alt.

Men du kan gøre rigtig meget.

Du kan vælge mere næringsrig mad.

Du kan bevæge dig.

Du kan prioritere søvn.

Du kan arbejde med stress.

Du kan begrænse alkohol.

Du kan stoppe med at ryge.

Og du kan få hjælp, når du har brug for det.

Det handler ikke om at leve et perfekt liv.

Det handler om at bygge et liv, hvor de sunde valg langsomt bliver de naturlige valg.

Vil du gerne have hjælp til at skabe nye vaner?

Hvis du gerne vil arbejde mere konkret med din mad, bevægelse og livsstil, har Louise Bruun et 8 ugers online forløb med antiinflammatorisk mad og bevægelse.

Forløbet er bygget op med daglig guidning, struktur og fællesskab og har fokus på at gøre sunde vaner til en naturlig del af hverdagen.

Vil du gerne have hjælp til at komme i gang og holde fast?

Læs mere om 8 uger med antiinflammatorisk mad og bevægelse hos Louise Bruun og se, om forløbet er det rigtige for dig.

Back to blog