Hvad er årsagen til forhøjet blodtryk?

Hvad er årsagen til forhøjet blodtryk?

Det er et spørgsmål, mange stiller, når de pludselig får at vide:

"Dit blodtryk er for højt."

For hvad betyder det egentlig?

Og endnu vigtigere:

Hvorfor er det blevet for højt?

Måske føler du dig helt normal.

Du har ikke ondt.

Du er ikke svimmel.

Du føler dig måske endda i rigtig god form.

Og alligevel viser blodtryksmåleren et tal, der ligger højere, end det bør.

Det kan være frustrerende.

For man vil gerne kunne pege på én bestemt årsag.

Måske tænker du:

Er det salt?

Er det stress?

Er det min vægt?

Er det maden?

Er det mangel på motion?

Er det arveligt?

Eller er der noget galt med mine nyrer?

Sandheden er, at forhøjet blodtryk sjældent skyldes én enkelt ting.

Hos langt de fleste mennesker kan man ikke finde én præcis årsag. Arv og flere forskellige livsstilsfaktorer spiller ofte sammen.

Og netop derfor er det interessant at se på hele mennesket.

Ikke kun på tallet på blodtryksapparatet.


Hvad er forhøjet blodtryk?

Blodtrykket fortæller noget om det tryk, blodet skaber mod væggene i dine pulsårer.

Når hjertet trækker sig sammen og pumper blodet ud, opstår det systoliske blodtryk.

Når hjertet slapper af mellem hjerteslagene, har vi det diastoliske blodtryk.

Et blodtryk på eksempelvis:

150/90 mmHg

betyder derfor, at det systoliske tryk er 150, mens det diastoliske tryk er 90.

Hos lægen betegnes blodtrykket som forhøjet, når gentagne målinger ligger på 140/90 mmHg eller derover. Ved hjemmemåling bruges typisk en lavere grænse på 135/85 mmHg.

Men én enkelt måling fortæller ikke nødvendigvis hele historien.

Blodtrykket kan ændre sig.

Det kan påvirkes af nervøsitet.

Søvn.

Fysisk aktivitet.

Koffein.

Stress.

Og selve situationen, hvor blodtrykket bliver målt.

Derfor stilles diagnosen normalt på baggrund af gentagne målinger.

Hvorfor får man forhøjet blodtryk?

Det korte svar er:

Der kan være mange årsager.

Og i langt de fleste tilfælde er der ikke én enkelt årsag, som man kan pege på.

Hos mere end 95 % af personer med forhøjet blodtryk finder man ikke en specifik underliggende sygdom som forklaring. I stedet spiller blandt andet arv, alder, vægt, fysisk aktivitet, kost og andre livsstilsfaktorer sammen.

Det betyder også noget vigtigt.

Du behøver ikke have gjort noget "forkert", fordi dit blodtryk er blevet forhøjet.

Kroppen er mere kompleks end som så.

1. Arv kan spille en stor rolle

Har dine forældre eller søskende forhøjet blodtryk?

Så kan du selv have en større risiko.

Det betyder ikke, at du nødvendigvis får forhøjet blodtryk.

Men generne kan være en del af forklaringen.

Vi kommer ikke til verden med præcis de samme forudsætninger.

Nogle har lettere ved at holde et stabilt blodtryk.

Andre har en større tendens til at udvikle forhøjet blodtryk.

Og det er vigtigt at huske:

Arv er ikke det samme som skæbne.

Livsstil og andre faktorer har også betydning.

2. Alder kan påvirke blodtrykket

Blodtrykket har en tendens til at stige med alderen.

Det hænger blandt andet sammen med de forandringer, der sker i blodkarrene gennem livet.

Når blodkarrene bliver mindre elastiske, kan det påvirke blodtrykket.

Det er en af grundene til, at forhøjet blodtryk bliver mere almindeligt, jo ældre vi bliver.

Men igen:

Alder betyder ikke, at vi bare skal acceptere et forhøjet blodtryk.

Det er stadig værd at tage hånd om de faktorer, vi selv kan påvirke.

3. For lidt bevægelse

Kroppen er skabt til bevægelse.

Ikke nødvendigvis hård træning hver dag.

Ikke nødvendigvis lange løbeture.

Men bevægelse.

Når vi bevæger os regelmæssigt, arbejder hjerte og kredsløb.

Musklerne bliver brugt.

Blodcirkulationen stimuleres.

Og fysisk inaktivitet er en kendt risikofaktor for forhøjet blodtryk.

Det betyder ikke, at du skal gå fra nul til hundrede.

Tværtimod.

En gåtur er også bevægelse.

At cykle er bevægelse.

At gå på trapper er bevægelse.

At lave styrketræning er bevægelse.

At danse i køkkenet er også bevægelse.

Det behøver ikke være kompliceret.

4. Overvægt kan påvirke blodtrykket

Kroppen er et stort system, hvor mange ting hænger sammen.

Overvægt er forbundet med øget risiko for forhøjet blodtryk.

Det handler ikke om skyld.

Og det handler heller ikke om, at du skal passe ind i et bestemt ideal.

Det handler om sundhed.

Hvis kroppen gennem længere tid er belastet af blandt andet overvægt, kan det påvirke kredsløbet og flere af kroppens reguleringsmekanismer.

Derfor kan selv mindre ændringer i hverdagen være værdifulde.

Mere bevægelse.

Mere nærende mad.

Bedre søvn.

Mindre alkohol.

Mindre stress.

Det er sjældent én stor ændring, der gør hele forskellen.

Ofte er det de mange små ting, der tilsammen begynder at flytte noget.

5. For meget salt kan være en del af forklaringen

Salt er ikke farligt i sig selv.

Vi har brug for natrium.

Men et højt saltindtag kan hos nogle mennesker bidrage til et højere blodtryk. Nogle mennesker er mere følsomme over for salt end andre.

Og salt kommer ikke kun fra saltkaret.

Det findes også i mange forarbejdede fødevarer.

For eksempel:

  • Pålæg

  • Færdigretter

  • Fastfood

  • Brød

  • Snacks

  • Saucer

  • Bouillon

  • Forarbejdede kødprodukter

Det betyder ikke, at du aldrig må spise noget af det.

Men det kan være interessant at kigge på:

Hvor meget af min mad er egentlig lavet fra bunden?

Når du selv laver maden, har du langt bedre mulighed for at vide, hvad der kommer i den.

6. Alkohol kan påvirke blodtrykket

Alkohol er endnu en faktor, der kan påvirke blodtrykket.

Et højt alkoholforbrug er forbundet med forhøjet blodtryk og kan også gøre blodtrykket vanskeligere at regulere.

Og her kan det være interessant at være helt ærlig over for sig selv.

Ikke:

"Jeg drikker jo ikke særlig meget."

Men:

Hvor ofte drikker jeg egentlig?

Hvor mange dage om ugen?

Hvor meget?

Og hvad sker der, hvis jeg holder en periode uden?

Nogle gange opdager vi først vores vaner, når vi begynder at observere dem.

7. Stress kan spille en rolle

Stress er blevet et meget brugt ord.

Vi siger:

"Jeg er stresset."

"Jeg har travlt."

"Jeg kan ikke nå det."

"Jeg sover dårligt."

Og kroppen mærker det hele.

Stress kan påvirke kroppens hormoner, nervesystem og kredsløb.

Stress nævnes også som en faktor, der kan have betydning for blodtrykket.

Men det betyder ikke, at man kan forklare et vedvarende forhøjet blodtryk med stress alene.

Kroppen er mere kompleks.

Derfor skal vi se på helheden.

Hvordan ser din hverdag ud?

Hvordan sover du?

Hvordan spiser du?

Hvor meget bevæger du dig?

Har du tid til pauser?

Har du hele tiden travlt?

Og føler du egentlig, at du kan komme ned i gear?

8. Søvn og blodtryk hænger sammen

Søvn er ikke bare den tid, hvor vi ikke laver noget.

Det er en aktiv del af kroppens restitution.

Når vi sover, får kroppen mulighed for at restituere.

Og hvis søvnen gennem længere tid er dårlig, kan det påvirke mange dele af vores sundhed.

Hvis du sover dårligt, er det derfor værd at se på.

Ikke nødvendigvis fordi dårlig søvn alene forklarer dit blodtryk.

Men fordi søvn er en vigtig del af det samlede billede.

Måske skal du ikke starte med at ændre hele dit liv.

Måske skal du begynde med at spørge:

Hvad kan jeg gøre for at give min krop en bedre nat?

9. Sygdomme kan i sjældne tilfælde være årsagen

Hos en mindre gruppe mennesker skyldes det forhøjede blodtryk en anden sygdom.

Det kaldes sekundær hypertension.

Det kan blandt andet være sygdomme i nyrerne eller en forsnævring af blodkarrene til nyrerne.

Sjældne hormonelle sygdomme kan også være årsag til forhøjet blodtryk.

Det er blandt andet derfor, lægen nogle gange undersøger blod og urin, når man har fået konstateret forhøjet blodtryk.

Man kan blandt andet undersøge nyrefunktionen og se efter tegn på sygdom.

Det er ikke fordi, man skal gå rundt og være bekymret.

Det er fordi det giver mening at undersøge, om der er en årsag, man kan behandle.

10. Medicin kan påvirke blodtrykket

Vidste du, at visse former for medicin kan påvirke blodtrykket?

Det gælder blandt andet nogle typer smertestillende medicin, steroider og østrogenholdige præparater.

Det betyder ikke, at du skal stoppe med medicin.

Du skal aldrig selv stoppe med ordineret medicin.

Hvis du har fået konstateret forhøjet blodtryk, og du tager medicin, er det i stedet noget, du kan tale med din læge om.

Det kan være relevant at gennemgå din medicin og se på, om noget kan have betydning.

Kan man få forhøjet blodtryk af kaffe?

Koffein kan påvirke blodtrykket midlertidigt hos nogle mennesker.

Men kaffe er ikke nødvendigvis årsagen til et vedvarende forhøjet blodtryk.

Hvis du drikker meget kaffe, kan det dog være interessant at observere, hvordan din krop reagerer.

Bliver du urolig?

Får du hjertebanken?

Bliver du mere anspændt?

Eller har du det helt fint?

Igen:

Lær din egen krop at kende.

Kan lakrids give forhøjet blodtryk?

Ja.

Lakrids er en af de lidt mere overraskende ting, der kan påvirke blodtrykket.

Et regelmæssigt højt indtag af lakrids kan hos nogle mennesker være forbundet med blodtryksstigning.

Det betyder ikke, at du aldrig må spise lakrids.

Men hvis du spiser meget lakrids hver dag og samtidig har forhøjet blodtryk, kan det være værd at se nærmere på.

Nogle gange er det ikke den store ting, vi overser.

Det er den lille vane, vi gør hver eneste dag.

Hvorfor er forhøjet blodtryk farligt?

Det interessante ved forhøjet blodtryk er, at du ofte ikke kan mærke det.

Du kan have et forhøjet blodtryk uden hovedpine.

Uden svimmelhed.

Uden smerter.

Uden nogen tydelige tegn.

Det er faktisk det, der gør det så vigtigt at få det målt.

For selvom du ikke kan mærke det, kan et forhøjet blodtryk gennem mange år belaste hjerte og blodkar.

Det kan blandt andet øge risikoen for:

Blodprop i hjertet

Slagtilfælde

Hjertesvigt

Nyresygdom

Det betyder ikke, at der nødvendigvis sker noget alvorligt, fordi du én gang har målt et højt tal.

Det er det vedvarende forhøjede blodtryk, der er vigtigt at tage alvorligt.

Hvad kan jeg selv gøre, hvis jeg har forhøjet blodtryk?

Her bliver det spændende.

For selvom du ikke kan ændre dine gener eller din alder, er der meget, du kan påvirke.

Du kan kigge på:

Din kost

Din bevægelse

Din vægt

Dit alkoholforbrug

Dit saltindtag

Din søvn

Dit stressniveau

Din rygning

Og det behøver ikke ske på én gang.

Faktisk tror jeg sjældent på, at vi skal ændre alt på én gang.

Det holder sjældent.

Start hellere et sted.

Et sted, hvor du kan mærke:

"Det her kan jeg godt."

Spis mere af det, kroppen har brug for

Når vi taler om kost, kommer vi hurtigt til at tale om alt det, vi skal spise mindre af.

Mindre salt.

Mindre sukker.

Mindre alkohol.

Mindre forarbejdet mad.

Men måske skal vi også vende det rundt.

Hvad kan du spise mere af?

Flere grøntsager.

Flere bælgfrugter.

Flere bær.

Flere nødder og frø.

Mere fisk.

Flere fuldkornsprodukter.

Flere råvarer.

Mere variation.

Det handler ikke om en perfekt kost.

Det handler om at give kroppen noget at arbejde med.

Bevæg dig på en måde, du faktisk kan holde fast i

Hvis du hader løb, skal du ikke beslutte dig for at løbe fem kilometer hver morgen.

Hvis du elsker at gå, så gå.

Hvis du elsker at danse, så dans.

Hvis du kan lide styrketræning, så løft vægte.

Hvis du bedst kan lide cyklen, så cykl.

Det vigtigste er, at bevægelse bliver en del af dit liv.

Fysisk aktivitet er en af de livsstilsfaktorer, der kan være med til at reducere risikoen for forhøjet blodtryk.

Og kroppen er ligeglad med, om din motion ser flot ud på Instagram.

Den vil bare gerne bruges.

Skal man altid have medicin mod forhøjet blodtryk?

Nej, ikke nødvendigvis.

Det afhænger blandt andet af, hvor højt blodtrykket er, og hvordan din samlede risiko for hjerte-kar-sygdom ser ud.

Hos nogle kan ændringer i levevaner være en vigtig del af behandlingen. Hos andre er medicin nødvendig.

Og det ene udelukker ikke det andet.

Du kan godt arbejde med din livsstil samtidig med, at du tager medicin.

Livsstilsændringer er ikke et alternativ til nødvendig behandling.

Det er en del af den samlede indsats.


Hvad er årsagen til forhøjet blodtryk? Kort fortalt

Hvis vi skal samle det hele, er der sjældent én enkelt forklaring.

Forhøjet blodtryk kan være et resultat af et samspil mellem:

Arv

Alder

Kost

Saltindtag

Fysisk inaktivitet

Overvægt

Alkohol

Stress

Rygning

Medicin

Sygdomme i blandt andet nyrer og hormonsystem

Hos langt de fleste kan man ikke finde én bestemt årsag.

Og måske er det faktisk en lettelse.

For det betyder også, at vi ikke behøver finde én magisk løsning.

Vi kan i stedet begynde at se på helheden.

Hvordan lever jeg?

Hvordan spiser jeg?

Hvordan bevæger jeg mig?

Hvordan sover jeg?

Hvordan har jeg det?

Og hvad er det mindste skridt, jeg kan tage i en sundere retning allerede i dag?

Det er ofte dér, forandringen begynder.

8 uger med antiinflammatorisk mad og bevægelse

Hvis du har lyst til at arbejde mere grundigt med dine vaner, din kost og din bevægelse, kan Louise Bruuns 8 ugers online forløb med antiinflammatorisk mad og bevægelse være en mulighed.

Forløbet er bygget op omkring antiinflammatorisk mad, bevægelse og konkrete vaner, der kan integreres i hverdagen. Louise beskriver selv forløbet som et dybere forløb med fokus på blandt andet kost, søvn, hormoner og bevægelse.

Det er selvfølgelig ikke en erstatning for lægelig udredning eller behandling af forhøjet blodtryk.

Men hvis du gerne vil have struktur, inspiration og støtte til at skabe sundere vaner, kan det være et godt sted at begynde.

Er du klar til at gøre noget godt for dig selv og din krop?

Læs mere om Louise Bruuns 8 uger med antiinflammatorisk mad og bevægelse – og se, om forløbet er det næste skridt for dig.

 

Back to blog