Hvad er alarmerende højt blodtryk?

Hvad er alarmerende højt blodtryk?

Blodtrykket er et af de tal, vi ofte får målt uden egentlig at tænke så meget over det.

Indtil den dag, hvor tallet pludselig er højere, end vi havde forventet.

150/95.

170/105.

Eller måske endnu højere.

Og så kommer spørgsmålet:

Hvornår er blodtrykket egentlig alarmerende højt?

Det er et rigtig godt spørgsmål.

For der er forskel på at have et blodtryk, der ligger lidt for højt, og at have et blodtryk, der er så højt, at det kræver hurtig vurdering.

Et blodtryk på 140/90 eller derover ved gentagne målinger hos lægen regnes som forhøjet. Ved gentagne hjemmemålinger bruges typisk 135/85 eller derover som grænse. 

Men det er ikke det samme som, at et blodtryk på 140/90 er en akut farlig situation.

Det er vigtigt at skelne mellem forhøjet blodtryk og meget svært forhøjet blodtryk.

Og så er der en helt særlig situation, hvor du skal reagere hurtigt.

Først: Hvad betyder de to blodtrykstal?

Når du får målt blodtrykket, får du to tal.

Eksempelvis:

120/80

Det øverste tal er det systoliske blodtryk.

Det fortæller om trykket i pulsårerne, når hjertet trækker sig sammen og pumper blodet ud.

Det nederste tal er det diastoliske blodtryk.

Det fortæller om trykket i pulsårerne mellem hjerteslagene, når hjertet slapper af. 

Begge tal er vigtige.

Hvis du eksempelvis har:

150/90

er både det øverste og det nederste tal forhøjet.

Hvis du har:

150/75

er det primært det systoliske blodtryk, der ligger højt.

Og hvis du har:

120/100

er det især det diastoliske blodtryk, der er forhøjet.

Det er altså ikke nok bare at kigge på ét tal.

Hvornår er blodtrykket for højt?

Forhøjet blodtryk er ikke nødvendigvis noget, der føles.

Det er faktisk noget af det, der gør forhøjet blodtryk så vigtigt at tage alvorligt.

Du kan føle dig frisk.

Du kan gå på arbejde.

Du kan træne.

Du kan have masser af energi.

Og alligevel kan dit blodtryk ligge for højt.

Hos lægen taler man generelt om forhøjet blodtryk ved gentagne målinger på 140/90 mmHg eller højere.

Ved hjemmemåling er grænsen typisk 135/85 mmHg. 

Det betyder dog ikke, at én enkelt måling over disse værdier automatisk betyder, at du har forhøjet blodtryk.

Blodtrykket svinger.

Det gør det hos alle.

Et enkelt højt blodtryk er ikke nødvendigvis farligt

Forestil dig, at du lige har løbet op ad trapperne.

Dit hjerte slår hurtigere.

Du trækker vejret dybere.

Kroppen arbejder.

Og blodtrykket stiger.

Det er helt naturligt.

Det samme kan ske, hvis du er nervøs, stresset eller meget ophidset.

Måske har du siddet i venteværelset hos lægen og tænkt:

"Hvad nu hvis mit blodtryk er højt?"

Så bliver det målt.

Og selvfølgelig er det lidt højere.

Derfor er det vigtigt at måle blodtrykket under rolige forhold og gerne flere gange, hvis en måling viser sig at være høj.

Et enkelt højt tal fortæller ikke nødvendigvis hele historien.

Hvad er alarmerende højt blodtryk?

Når vi taler om meget højt eller alarmerende blodtryk, er en vigtig grænse omkring:

180/120 mmHg

Et blodtryk over 180 systolisk og/eller over 120 diastolisk er meget højt og skal tages alvorligt. Hvis en ny måling fortsat ligger så højt, bør du kontakte sundhedsfaglig hjælp hurtigt. 

Men der er en afgørende forskel:

Meget højt blodtryk uden alvorlige symptomer

Hvis dit blodtryk er over 180/120, men du ikke har nye alvorlige symptomer, skal du stadig reagere og få sundhedsfaglig vurdering.

Meget højt blodtryk med alvorlige symptomer

Hvis blodtrykket er over 180/120 og du samtidig har symptomer som eksempelvis brystsmerter, åndenød, synsforstyrrelser, følelsesløshed, svaghed eller problemer med at tale, kan der være tale om en akut alvorlig situation.

Her skal du søge akut hjælp.

Hvad gør du, hvis blodtrykket pludselig er over 180/120?

Først:

Sæt dig ned og forhold dig roligt.

Hvis du lige har bevæget dig, er nervøs eller har været fysisk aktiv, skal kroppen have mulighed for at falde til ro.

Mål derefter igen efter kort tid.

Hvis blodtrykket fortsat er meget højt, skal du reagere.

Og hvis du samtidig oplever alvorlige symptomer som:

  • Brystsmerter

  • Åndenød

  • Pludselig svaghed

  • Følelsesløshed

  • Synsforstyrrelser

  • Problemer med at tale

  • Kraftig eller usædvanlig hovedpine

  • Forvirring

  • Besvimelse

skal du søge akut hjælp.

Svært forhøjet blodtryk kan i sjældne tilfælde give akut påvirkning af blandt andet hjerne, hjerte og nyrer. 

Det er ikke et tidspunkt, hvor du skal prøve at "vente det væk".

Hvad hvis du har 160/100?

Et blodtryk på:

160/100

er klart forhøjet.

Men det er ikke det samme som en blodtrykskrise.

Hvis du får sådan en måling én enkelt gang, kan der være mange forklaringer.

Måske er du nervøs.

Måske har du lige drukket kaffe.

Måske har du været fysisk aktiv.

Måske har du ikke siddet stille længe nok.

Derfor skal man ikke konkludere for meget ud fra én måling.

Hvis blodtrykket gentagne gange ligger omkring 160/100, bør det selvfølgelig vurderes af en læge.

For selvom det ikke nødvendigvis er akut farligt, er det et blodtryk, som over længere tid kan belaste kroppen.

Hvad hvis du har 180/100?

Her er det især vigtigt at se på begge tal.

180/100

betyder, at det systoliske blodtryk er meget højt, mens det diastoliske er lavere.

Det er stadig en meget høj systolisk måling.

Hvis du får et sådant resultat, bør du sætte dig ned og måle igen under rolige forhold.

Hvis det fortsat er så højt, bør du kontakte sundhedsfaglig hjælp.

Og hvis du samtidig har alvorlige symptomer, skal du søge akut hjælp.

Hvad hvis du har 200/120?

Et blodtryk på:

200/120

er meget højt.

Det er ikke en måling, du skal ignorere.

Sundhed.dk beskriver, at svært forhøjet blodtryk i sjældne tilfælde kan medføre akut skade på blandt andet hjerne, hjerte og nyrer. 

Hvis du får en sådan måling, skal du ikke forsøge at finde en løsning med kost, motion eller hvile alene.

Det skal vurderes af sundhedsfaglige.

Og hvis du samtidig har alvorlige symptomer, skal du søge akut hjælp.

Hvorfor kan meget højt blodtryk være farligt?

Dit blod bevæger sig gennem et helt netværk af blodkar.

Hele tiden.

Døgnet rundt.

Når trykket gennem længere tid er for højt, bliver hjerte og blodkar belastet.

Det kan blandt andet øge risikoen for:

  • Blodprop eller blødning i hjernen

  • Blodprop i hjertet

  • Hjertesvigt

  • Nyreskade

Langvarigt forhøjet blodtryk kan altså påvirke flere af kroppens vigtigste organer. 

Det er også derfor, man ikke kun skal være opmærksom på det blodtryk, der er akut meget højt.

Et blodtryk, der ligger lidt for højt i mange år, er også værd at tage alvorligt.

Det farlige er ikke altid det, du kan mærke

Det er måske den vigtigste ting at forstå.

Forhøjet blodtryk giver typisk ingen tydelige symptomer.

Det betyder, at du ikke nødvendigvis kan mærke, at dit blodtryk er højt. 

Nogle mennesker kan opleve hovedpine eller svimmelhed ved meget højt blodtryk.

Men du kan ikke bruge fraværet af symptomer som et bevis på, at dit blodtryk er normalt.

Du kan ikke mærke et tal.

Du kan kun måle det.

Kan stress give alarmerende højt blodtryk?

Stress kan påvirke blodtrykket.

Når kroppen oplever stress, bliver nervesystemet aktiveret.

Hjertet kan slå hurtigere.

Musklerne spænder.

Kroppen gør sig klar til handling.

Og blodtrykket kan stige.

Det er en naturlig reaktion.

Men det er også en god anledning til at spørge:

Hvordan ser min hverdag egentlig ud?

Er der plads til pauser?

Får du sovet?

Bevæger du dig?

Spiser du regelmæssigt?

Har du tid, hvor du ikke skal præstere?

For sundhed handler ikke kun om det, vi gør.

Det handler også om det, vi giver kroppen mulighed for at komme sig fra.

Hvad har maden med blodtrykket at gøre?

Maden kan ikke stå alene.

Og hvis du har meget højt blodtryk, skal du ikke forsøge at behandle det med grøntsager og gåture i stedet for at få lægelig hjælp.

Men kosten er stadig en vigtig del af det samlede billede.

Tænk i:

Grøntsager.

Frugt og bær.

Fuldkorn.

Bælgfrugter.

Nødder og frø.

Fisk.

Gode fedtkilder.

Næringsrige råvarer.

Og vær opmærksom på mængden af salt.

Livsstilsændringer kan være med til at sænke et forhøjet blodtryk og reducere risikoen for hjerte-kar-sygdom. 

Men igen:

Det handler ikke om perfektion.

Det handler om retningen.

Bevægelse kan være en vigtig del af løsningen

Du behøver ikke blive maratonløber.

Du behøver ikke træne to timer om dagen.

Du behøver ikke elske fitness.

Du skal bare finde en form for bevægelse, som din krop og din hverdag kan være med til.

En rask gåtur.

Cykling.

Svømning.

Styrketræning.

Dans.

Havearbejde.

Trapper.

Det hele tæller.

Regelmæssig motion er en vigtig del af en sund livsstil og kan bidrage til at sænke blodtrykket. 

Og måske er det vigtigste:

Find noget, du faktisk har lyst til at gøre igen i morgen.

For det er ikke den perfekte træning, der gør forskellen.

Det er den bevægelse, du bliver ved med at lave.

Søvn er også en del af regnestykket

Vi taler ofte om blodtryk, kost og motion.

Men hvad med søvnen?

Kroppen har brug for restitution.

Hvis du konstant er træt, sover dårligt eller aldrig rigtig føler, at du kommer ned i gear, er det værd at være nysgerrig på.

Måske er det stress.

Måske er det vaner.

Måske er det hormoner.

Måske er det noget andet.

Du behøver ikke finde hele løsningen på én gang.

Men du kan begynde med at spørge:

Hvad har min krop brug for lige nu?

Kan man selv sænke et højt blodtryk?

Ja, livsstilsændringer kan være en vigtig del af behandlingen af forhøjet blodtryk.

Men det afhænger af, hvor højt blodtrykket er, hvor længe det har været forhøjet, og hvilke andre risikofaktorer eller sygdomme du har.

For nogle er livsstilsændringer en stor hjælp.

For andre er medicin også nødvendig.

Og det ene udelukker ikke det andet.

Sundhed.dk fremhæver blandt andet kost, motion, rygestop og begrænsning af alkohol som vigtige livsstilsområder ved forhøjet blodtryk. 

Det handler ikke om enten medicin eller livsstil.

Det kan være:

medicin + gode vaner + opfølgning.

Skal man være bekymret over 140/90?

Et blodtryk på 140/90 er forhøjet, hvis det er et gentaget resultat hos lægen.

Men det er noget helt andet end et blodtryk på eksempelvis 200/120.

Det er derfor vigtigt ikke at bruge ordet "alarmerende" om alle høje blodtryk.

Et blodtryk kan være:

Lidt forhøjet.

Vedvarende forhøjet.

Meget højt.

Akut farligt i kombination med bestemte symptomer.

Det er forskellige situationer.

Og de skal håndteres forskelligt.

Hvad skal du gøre, hvis dit blodtryk ofte er højt?

Hvis dine målinger gentagne gange ligger højt, er det en god idé at tage dem med til din læge.

Notér gerne:

Dato

Tidspunkt

Blodtryk

Puls

Og eventuelt hvordan du havde det på tidspunktet.

Det kan gøre det lettere at se et mønster.

Måske er blodtrykket højest om morgenen.

Måske efter en dårlig nats søvn.

Måske når du har travlt.

Måske ligger det stabilt højt.

Det er information, der kan være nyttig.

Sådan måler du blodtrykket mere retvisende

Hvis du vil kende dit blodtryk, skal målingen helst foretages under rolige forhold.

Sæt dig ned.

Sid stille.

Støt ryggen.

Hav fødderne i gulvet.

Støt armen.

Undgå at tale under målingen.

Og giv kroppen nogle minutters ro først.

Hvis målingen er meget høj, kan du gentage den efter kort tid.

Det er også en god idé at bruge et blodtryksapparat, der passer til dig og din arm.

For en forkert måling kan skabe unødig bekymring.

Hvad er forskellen på højt blodtryk og alarmerende højt blodtryk?

Lad os gøre det helt enkelt.

Forhøjet blodtryk

Et blodtryk på 140/90 eller derover ved gentagne målinger hos lægen er forhøjet. Ved hjemmemåling er grænsen typisk 135/85. 

Det er vigtigt at få vurderet.

Men det er som regel ikke en akut situation.

Meget højt blodtryk

Ved blodtryk omkring 180/120 eller højere skal du reagere hurtigt og få sundhedsfaglig vurdering. 

Meget højt blodtryk + alvorlige symptomer

Hvis blodtrykket er omkring 180/120 eller højere, og du samtidig får alvorlige symptomer som brystsmerter, åndenød, synsforstyrrelser, svaghed, følelsesløshed eller talebesvær, kan der være tale om en akut alvorlig situation.

Det handler ikke kun om at få tallet ned

Jeg tror, det er vigtigt at sige.

Når vi taler om blodtryk, kan det hurtigt blive meget talfikseret.

120/80.

130/85.

140/90.

160/100.

180/120.

Men bag hvert tal står et menneske.

Et menneske, der måske so dårligt.

Et menneske, der har været stresset i flere år.

Et menneske, der har spist på farten.

Et menneske, der har glemt at bevæge sig.

Et menneske, der måske har gjort det bedste, det kunne.

Så ja.

Vi skal tage blodtrykket alvorligt.

Men vi skal ikke møde kroppen med skyld.

Vi skal møde den med nysgerrighed.

Hvad kan jeg gøre anderledes?

Hvad kan jeg give min krop mere af?

Hvor kan jeg begynde?

Det er langt mere konstruktive spørgsmål.

Hvornår er alarmerende højt blodtryk farligt? Kort fortalt

Hvis du kun skal huske nogle få ting, så lad det være disse:

140/90 eller derover hos lægen ved gentagne målinger er forhøjet blodtryk.

135/85 eller derover ved gentagne hjemmemålinger er også forhøjet.

Omkring 180/120 eller højere er meget højt blodtryk og kræver hurtig sundhedsfaglig vurdering.

Hvis blodtrykket er omkring 180/120 eller højere og du samtidig har alvorlige symptomer som brystsmerter, åndenød, synsforstyrrelser, svaghed, følelsesløshed eller talebesvær, skal du søge akut hjælp. 

Og husk:

Du kan ikke altid mærke forhøjet blodtryk.

Derfor er det en god idé at kende dit tal.

Du behøver ikke vente på, at kroppen siger fra

Måske er det egentlig den vigtigste læring.

Vi venter ofte.

Vi venter, til vi bliver trætte.

Til vi ikke kan sove.

Til bukserne strammer.

Til vi får ondt.

Til lægen siger, at blodtrykket er for højt.

Men hvad nu hvis vi begyndte før?

Ikke med en streng kur.

Ikke med dårlig samvittighed.

Ikke med et perfekt sundhedsliv.

Men med små ting.

En ekstra gåtur.

Flere grøntsager.

Mere søvn.

Mindre stress.

Mere ro.

Et måltid, der faktisk nærer kroppen.

Det behøver ikke være kompliceret.

Det handler om at give kroppen bedre betingelser.

Dag efter dag.

8 uger med antiinflammatorisk mad og bevægelse

Hvis du har lyst til at arbejde mere konkret med din livsstil, kan Louise Bruuns 8 uger med antiinflammatorisk mad og bevægelse være en mulighed.

Forløbet kan være for dig, der ønsker hjælp til at skabe nye vaner omkring blandt andet mad, bevægelse og en sundere hverdag.

Det er selvfølgelig ikke en erstatning for lægelig vurdering eller behandling, hvis du har forhøjet eller meget højt blodtryk.

Men hvis du ønsker støtte til at komme i gang med mere nærende mad og mere bevægelse, kan det være et sted at begynde.

Er du klar til at gøre noget godt for dig selv og din krop?

Læs mere om Louise Bruuns 8 uger med antiinflammatorisk mad og bevægelse – og se, om forløbet er det næste skridt for dig.

Back to blog