Blodtrykket er et af de tal, vi får målt igen og igen.
Hos lægen.
På apoteket.
Måske derhjemme.
Og ofte får vi bare at vide:
"Dit blodtryk ser fint ud."
Men hvad betyder det egentlig?
Hvad er et almindeligt blodtryk?
Er 120/80 godt?
Er 130/85 for højt?
Hvad hvis du er 50 år?
Eller 70 år?
Og hvad hvis dit blodtryk svinger meget fra dag til dag?
Det er nogle af de spørgsmål, mange mennesker går rundt med.
Og det er faktisk rigtig godt at være nysgerrig på sit blodtryk.
For blodtrykket fortæller noget om, hvordan dit hjerte og dine blodkar arbejder.
Men der er også en vigtig pointe:
Du skal ikke blive slave af et bestemt tal.
Blodtrykket varierer naturligt.
Det gør det hos alle mennesker.
Det stiger, når du bevæger dig.
Det kan stige, når du bliver nervøs.
Det kan påvirkes af stress, søvn og mange andre ting.
Derfor er det ikke én enkelt måling, der fortæller hele sandheden om dit blodtryk.
Hvad er blodtryk?
Lad os starte helt fra begyndelsen.
Dit hjerte er en pumpe.
Det arbejder hele tiden for at sende blod rundt i kroppen.
Blodet løber gennem dine pulsårer og transporterer blandt andet ilt og næringsstoffer ud til kroppens væv og organer.
Når hjertet trækker sig sammen, pumper det blodet ud.
Her er trykket højest.
Det kaldes det systoliske blodtryk.
Når hjertet slapper af mellem to hjerteslag, falder trykket.
Det kaldes det diastoliske blodtryk.
Når dit blodtryk eksempelvis er:
120/80 mmHg
så betyder det:
120 = det systoliske blodtryk
80 = det diastoliske blodtryk
Det er altså to forskellige dele af den samme måling.
Hvad er et almindeligt blodtryk?
Et blodtryk omkring 120/80 mmHg betragtes som et godt pejlemærke for et almindeligt og sundt blodtryk.
Men det er vigtigt ikke at gøre 120/80 til en slags eksamenskarakter.
Du kan godt have:
115/75
125/80
eller
130/82
uden at det nødvendigvis betyder, at der er noget galt.
Blodtrykket bevæger sig naturligt.
Det gør det blandt andet, fordi kroppen hele tiden tilpasser sig det, du foretager dig.
Hvis du løber, skal musklerne bruge mere blod.
Hvis du bliver bange, gør kroppen sig klar til at reagere.
Hvis du slapper af, falder kroppen mere til ro.
Hvis du sover, er blodtrykket normalt lavere.
Det er derfor, et blodtryk skal vurderes i den rigtige sammenhæng.
Et blodtryk på 140/90 eller derover ved gentagne målinger hos lægen regnes som forhøjet. Ved gentagne målinger derhjemme bruges typisk 135/85 eller derover som grænse.
Er 120/80 det perfekte blodtryk?
120/80 er et rigtig fint pejlemærke.
Men nej.
Det betyder ikke, at alle mennesker skal ligge præcis der.
Hvis dit blodtryk er 118/78, er det ikke bedre, fordi det ligger tættere på 120/80.
Og hvis det er 124/82, betyder det ikke automatisk, at du har et problem.
Kroppen fungerer ikke efter et simpelt regnestykke.
Derfor er det vigtigere at se på:
Hvordan ligger dit blodtryk normalt?
Er det stabilt?
Har det ændret sig?
Har du andre risikofaktorer?
Hvordan har du det?
Det er helheden, der er interessant.
Hvad betyder det øverste blodtrykstal?
Det øverste tal er det systoliske blodtryk.
Det er trykket i pulsårerne, når hjertet trækker sig sammen og pumper blodet ud.
Hvis dit blodtryk er:
135/80
er 135 det systoliske blodtryk.
Det er ofte det systoliske blodtryk, der stiger mest med alderen.
Når vi bliver ældre, bliver blodkarrene blandt andet gradvist mindre elastiske.
Det kan være med til at påvirke blodtrykket.
Men det betyder ikke, at højt blodtryk bliver ufarligt, bare fordi du bliver ældre.
Hvad betyder det nederste blodtrykstal?
Det nederste tal er det diastoliske blodtryk.
Det er trykket i blodkarrene mellem hjerteslagene, når hjertet slapper af.
Hvis dit blodtryk er:
120/80
er 80 det diastoliske blodtryk.
Det fortæller altså noget andet end det øverste tal.
Derfor giver det heller ikke mening kun at kigge på ét af tallene.
De hører sammen.
Hvad er almindeligt blodtryk efter alder?
Det er meget almindeligt at søge efter:
"Hvad er almindeligt blodtryk for en 50-årig?"
Eller:
"Hvad er almindeligt blodtryk for en 70-årig?"
Men her er en vigtig pointe:
Der findes ikke ét bestemt normalt blodtryk for hver alder.
Blodtrykket har en tendens til at stige med alderen, men grænsen for, hvornår blodtrykket defineres som forhøjet, tager ikke bare udgangspunkt i, hvor gammel du er.
Det betyder, at du ikke skal tænke:
"Jeg er blevet 65 år, så mit blodtryk må gerne være højt."
Nej.
Et vedvarende forhøjet blodtryk skal stadig tages alvorligt.
Hvad er almindeligt blodtryk for kvinder?
Kvinder har ikke én særlig blodtryksværdi, som adskiller sig markant fra mænds.
Men kvinders blodtryk kan ændre sig gennem livet.
Hormoner spiller blandt andet en rolle.
Det gælder eksempelvis i forbindelse med graviditet og overgangsalder.
Overgangsalderen kan samtidig være en periode, hvor mange ting ændrer sig.
Søvnen.
Stressniveauet.
Kropssammensætningen.
Energiniveauet.
Og nogle oplever også ændringer i blodtrykket.
Det betyder ikke, at forhøjet blodtryk er en naturlig del af det at være kvinde eller at blive ældre.
Men det betyder, at det kan være en god idé at være ekstra opmærksom på sin sundhed i de perioder, hvor kroppen gennemgår større forandringer.
Hvad er almindeligt blodtryk for mænd?
Det samme grundprincip gælder mænd.
Et blodtryk omkring 120/80 er et godt pejlemærke.
Men heller ikke her findes der ét perfekt tal, som passer til alle.
Din alder.
Din arv.
Din livsstil.
Din vægt.
Din fysiske aktivitet.
Din søvn.
Dit stressniveau.
Din øvrige sundhed.
Alt sammen kan påvirke blodtrykket.
Derfor skal du ikke sammenligne dit blodtryk med din partners, kollegas eller vens.
Det er din krop, vi skal forstå.
Hvorfor svinger blodtrykket?
Det er helt normalt, at blodtrykket ikke er det samme hele tiden.
Forestil dig, at du lige har løbet efter bussen.
Dit hjerte arbejder hårdere.
Blodtrykket stiger.
Senere sidder du i sofaen med en kop te.
Kroppen er rolig.
Blodtrykket falder igen.
Det er præcis, som det skal være.
Psykisk stress kan også få blodtrykket til at stige midlertidigt. Det samme kan fysisk aktivitet. Derfor er det vigtigt, at du sidder afslappet, når blodtrykket skal måles.
Det interessante er altså ikke, om dit blodtryk nogensinde stiger.
Det skal det.
Det interessante er, hvordan det ligger, når kroppen er i ro.
Stress og blodtryk
Stress er blevet så almindeligt, at vi nogle gange glemmer, hvad det egentlig betyder.
Måske har du en travl hverdag.
Du arbejder.
Du handler ind.
Du tager dig af familien.
Du skal nå aftaler.
Du svarer på beskeder.
Og måske har du også en lang liste over alt det, du burde gøre for dig selv.
Træne.
Spise sundt.
Sove mere.
Slappe af.
Det kan næsten blive stressende at skulle være sund.
Men kroppen har brug for pauser.
Den har brug for at kunne skifte fra aktivitet til hvile.
Hvis du konstant er på, får kroppen ikke nødvendigvis den ro, den har brug for.
Så spørg dig selv:
Hvornår holder jeg egentlig pause?
Ikke når alt er færdigt.
For alt bliver aldrig færdigt.
Men fordi du har brug for det.
Søvn og et almindeligt blodtryk
Søvn er en af de mest undervurderede dele af vores sundhed.
Vi kan sagtens tale om grøntsager og motion i timevis.
Men hvis du so dårligt nat efter nat, er det værd at tage alvorligt.
Når du sover, får kroppen mulighed for at restituere.
Nervesystemet får ro.
Kroppen får mulighed for at komme ned i gear.
Og blodtrykket er normalt lavere under hvile og søvn.
Hvis du sover dårligt, så spørg ikke kun:
"Hvordan får jeg mig selv til at sove?"
Spørg også:
"Hvorfor sover jeg dårligt?"
Det kan være stress.
Hormonelle forandringer.
Vaner.
Koffein.
Skærmbrug.
Bekymringer.
Eller noget helt andet.
Hvad betyder kosten for blodtrykket?
Maden er en vigtig del af vores sundhed.
Men det handler ikke om at finde én magisk fødevare.
Der findes ikke en enkelt ingrediens, der kan gøre hele forskellen.
Det handler om det samlede mønster.
Masser af grøntsager.
Frugt og bær.
Bælgfrugter.
Fuldkorn.
Nødder.
Frø.
Fisk.
Gode fedtkilder.
Naturlige råvarer.
Mad, der giver kroppen næring.
Og så er salt værd at være opmærksom på.
Et højt saltindtag kan være med til at øge blodtrykket.
Meget af det salt, vi får, kommer ikke nødvendigvis fra det salt, vi selv drysser på maden.
Det kan også komme fra forarbejdede fødevarer, færdigretter, pålæg og snacks.
Så måske er spørgsmålet ikke kun:
"Hvad skal jeg tage væk?"
Måske er et bedre spørgsmål:
"Hvad skal jeg spise mere af?"
Bevægelse er godt for blodtrykket
Kroppen er skabt til bevægelse.
Det betyder ikke, at du skal træne hårdt.
Det betyder ikke, at du skal være medlem af et fitnesscenter.
Det betyder bare:
Bevæg dig.
Gå en tur.
Tag cyklen.
Gå på trapperne.
Dans.
Svøm.
Lav styrketræning.
Arbejd i haven.
Leg med børnene.
Der findes mange måder at bevæge sig på.
Og du behøver ikke gøre det perfekt.
Hvis du i dag næsten ikke bevæger dig, er 15 minutters gåtur en rigtig god start.
Du behøver ikke starte med en time.
Start dér, hvor du er.
Hvad hvis blodtrykket er lidt højt?
Først:
Ingen panik.
En enkelt høj måling betyder ikke nødvendigvis, at du har forhøjet blodtryk.
Blodtrykket skal måles korrekt og gentagne gange, før man kan vurdere, om det reelt er for højt.
Hvis du flere gange ligger højt, er det en god idé at tale med din læge.
Det er vigtigt, fordi forhøjet blodtryk ofte ikke giver tydelige symptomer.
Du kan føle dig helt frisk.
Og stadig have et blodtryk, der ligger for højt.
På længere sigt kan forhøjet blodtryk øge risikoen for blandt andet blodprop i hjertet, slagtilfælde, hjertesvigt og nyresygdom.
Det er netop derfor, det er værd at kende sit blodtryk.
Ikke fordi du skal være bekymret.
Men fordi det er rart at vide.
Hvad hvis blodtrykket er lavt?
Et lavt blodtryk er ikke nødvendigvis et problem.
Nogle mennesker har naturligt et lavt blodtryk.
Og de har det rigtig godt.
Det er først interessant, hvis det giver gener.
For eksempel:
-
Svimmelhed
-
Sortnen for øjnene
-
Svaghed
-
Ubehag
-
Besvimelse
Hvis du oplever den slags symptomer, bør du tale med en læge.
For igen:
Et tal fortæller kun en del af historien.
Hvordan du har det, er også vigtigt.
Sådan måler du dit blodtryk
Hvis du måler blodtrykket derhjemme, er det vigtigt at gøre det under rolige forhold.
Sæt dig ned.
Lad kroppen falde til ro.
Sid stille nogle minutter.
Sørg for, at armen er støttet.
Undgå at tale under målingen.
Og brug en manchet, der passer til din arm.
Hvis målingen er høj, kan det være relevant at måle igen.
Ved blodtrykskontrol foretages der ofte flere målinger, og gennemsnittet af de sidste målinger kan bruges som resultat.
Det giver langt mere mening end at lade én tilfældig måling definere dit helbred.
Hvad er white coat-effekt?
Måske kender du det.
Du sidder hos lægen.
Du ved, at blodtrykket skal måles.
Og pludselig bliver du lidt nervøs.
Måske tænker du:
"Hvad nu hvis det er højt?"
Og så stiger blodtrykket.
Det kaldes ofte white coat-effekt.
Blodtrykket kan altså være højere hos lægen end derhjemme.
Derfor kan hjemmemålinger i nogle situationer være nyttige, fordi de viser, hvordan dit blodtryk ligger under mere almindelige forhold.
Skal blodtrykket være højere, når man bliver ældre?
Blodtrykket har en tendens til at stige med alderen.
Det skyldes blandt andet, at blodkarrene gradvist kan blive mindre elastiske.
Men det betyder ikke, at højt blodtryk er "normalt" og ufarligt, bare fordi du er blevet ældre.
Grænsen for forhøjet blodtryk vurderes ikke bare ud fra alder.
Lægen ser også på din samlede risiko for hjerte-kar-sygdom.
Det betyder:
Du skal ikke være bange for, at blodtrykket stiger lidt med alderen.
Men du skal heller ikke ignorere et blodtryk, der gennem længere tid ligger for højt.
Hvad kan du selv gøre for at støtte et almindeligt blodtryk?
Der er meget, du selv kan påvirke.
Ikke alt.
Men meget.
Spis mad, der bygger kroppen op
Lad naturlige og næringsrige råvarer fylde mere.
Bevæg dig hver dag
Du behøver ikke træne hårdt.
Regelmæssighed er vigtigere end perfektion.
Prioritér din søvn
Søvn er en del af sundheden.
Ikke en luksus.
Find plads til pauser
Kroppen skal ikke være i alarmberedskab hele dagen.
Vær opmærksom på alkohol og rygning
Begge dele har betydning for den samlede hjerte-kar-risiko.
Hold øje med dit blodtryk
Ikke obsessivt.
Bare med nysgerrighed.
Du behøver ikke lave hele dit liv om
Det er måske den fejl, mange af os begår.
Vi opdager, at noget kunne være bedre.
Og så skal alt ændres.
Fra mandag.
Ingen sukker.
Ingen alkohol.
Masser af motion.
Perfekt kost.
Tidligt i seng.
Meditation.
10.000 skridt.
Og selvfølgelig hjemmelavet mad hver dag.
Det holder sjældent.
For sundhed handler ikke om at leve perfekt.
Det handler om at skabe vaner, der faktisk kan være en del af dit liv.
Måske starter du med at gå en tur hver dag.
Måske begynder du at spise flere grøntsager.
Måske prioriterer du søvnen.
Måske tager du blodtrykket lidt mere alvorligt.
Én ændring ad gangen.
Det kan være mere end nok.
Hvornår skal du kontakte lægen?
Hvis dit blodtryk gentagne gange ligger på eller over grænsen for forhøjet blodtryk, bør du få det vurderet.
Det samme gælder, hvis dit blodtryk pludselig ændrer sig markant i forhold til det, der er normalt for dig.
Og hvis du får medicin mod forhøjet blodtryk, skal du ikke selv ændre dosis eller stoppe behandlingen.
Livsstilsændringer kan være en vigtig del af at passe på kroppen, men de erstatter ikke nødvendigvis medicinsk behandling.
Hvis du får alvorlige symptomer som kraftige brystsmerter, udtalt åndenød, besvimelse eller pludselig alvorlig sygdomsfølelse, skal du søge akut hjælp.
Hvad er almindeligt blodtryk? Kort fortalt
Lad os samle det hele.
Et blodtryk omkring 120/80 mmHg er et godt pejlemærke.
Blodtrykket varierer naturligt i løbet af dagen.
Det øverste tal er det systoliske blodtryk.
Det nederste tal er det diastoliske blodtryk.
Hos lægen regnes 140/90 mmHg eller derover ved gentagne målinger som forhøjet.
Ved hjemmemåling regnes 135/85 mmHg eller derover ved gentagne målinger som forhøjet.
Men måske er den vigtigste pointe denne:
Dit blodtryk er ikke en karakterbog.
Du er ikke sund, fordi du rammer 120/80.
Og du er ikke usund, fordi du én dag ligger lidt højere.
Kroppen er mere kompleks end det.
Det handler om helheden.
Lyt til kroppen, før den råber
Vi er blevet rigtig gode til at måle.
Vi måler blodtryk.
Vægt.
Skridt.
Kalorier.
Puls.
Søvn.
Og det kan være nyttigt.
Men vi må ikke glemme at mærke.
Hvordan har du det?
Har du energi?
Sover du godt?
Har du overskud?
Kan du bevæge dig uden problemer?
Har du tid til at holde pause?
Spiser du mad, der giver dig næring?
Det er også sundhed.
Og måske handler et godt blodtryk i virkeligheden ikke kun om selve tallet.
Måske handler det også om at skabe en hverdag, hvor kroppen får de bedste betingelser for at fungere.
Mere næring.
Mere bevægelse.
Mere søvn.
Mere ro.
Ikke perfekt.
Bare lidt bedre.
Igen og igen.
8 uger med antiinflammatorisk mad og bevægelse
Hvis du har lyst til at arbejde mere konkret med din livsstil, kan Louise Bruuns 8 uger med antiinflammatorisk mad og bevægelse være et sted at begynde.
Forløbet er bygget op omkring antiinflammatorisk mad, bevægelse, struktur, daglig støtte og fællesskab. Louise beskriver selv forløbet som et dybere forløb for dig, der ønsker at skabe mere varige ændringer i blandt andet kost, søvn og bevægelse.
Forløbet er selvfølgelig ikke en erstatning for lægelig vurdering eller behandling, hvis du har forhøjet blodtryk eller anden sygdom.
Men hvis du gerne vil have hjælp til at skabe sunde vaner, som kan fungere i en almindelig hverdag, kan det være en mulighed.
Er du klar til at prioritere dig selv og dit helbred?
Læs mere om Louise Bruuns 8 uger med antiinflammatorisk mad og bevægelse – og se, om forløbet er noget for dig.