Hvad er blodtryk egentlig?
Det er et spørgsmål, som måske lyder helt enkelt.
Alligevel kan blodtryk være svært at forstå.
For hvad betyder det egentlig, når der står 120/80 på blodtryksapparatet?
Hvad betyder det første tal?
Hvad betyder det andet?
Og hvornår skal man begynde at være opmærksom på sit blodtryk?
Blodtrykket er faktisk en vigtig del af kroppens måde at transportere blod rundt på.
Hjertet pumper blodet ud gennem kroppens pulsårer, og blodet skaber et tryk mod blodkarrenes vægge. Det er dette tryk, vi måler, når vi måler blodtrykket.
Blodtrykket er altså et lille vindue ind i, hvordan dit hjerte og kredsløb arbejder.
Og selvom et enkelt tal aldrig kan fortælle hele historien om din sundhed, er det et tal, som er værd at kende.
Hvad betyder blodtryk?
Blodtryk er det tryk, som blodet udøver mod væggene i kroppens pulsårer.
Hjertet arbejder hele tiden.
Det trækker sig sammen.
Pumper blod ud.
Slapper af.
Og fyldes med blod igen.
Derfor har vi faktisk ikke ét enkelt blodtryk.
Vi har to tal, som tilsammen fortæller noget om trykket i blodkarrene.
Det er det:
Systoliske blodtryk
og
Diastoliske blodtryk
De to tal skrives eksempelvis:
120/80 mmHg
Det første tal er det systoliske blodtryk.
Det andet tal er det diastoliske blodtryk.
Hvad er det systoliske blodtryk?
Det systoliske blodtryk er det øverste tal.
Når hjertet trækker sig sammen, pumper det blod ud i pulsårerne.
Det er på dette tidspunkt, trykket er højest.
Hvis dit blodtryk eksempelvis er:
120/80
så er 120 dit systoliske blodtryk.
Det fortæller altså noget om trykket i pulsårerne, når hjertet arbejder og pumper blodet ud i kroppen.
Det systoliske blodtryk har en særlig betydning, fordi det ofte stiger med alderen, blandt andet fordi blodkarrene gradvist kan blive mindre elastiske.
Hvad er det diastoliske blodtryk?
Det diastoliske blodtryk er det nederste tal.
Når hjertet har trukket sig sammen og pumpet blodet ud, slapper det af igen.
I denne fase fyldes hjertet med blod.
Det diastoliske blodtryk er det tryk, der er i pulsårerne mellem hjerteslagene.
Så hvis dit blodtryk er:
120/80
er:
120 det systoliske blodtryk
80 det diastoliske blodtryk
Begge tal er vigtige.
Det giver derfor ikke mening kun at kigge på det øverste eller det nederste tal.
Vi skal se på blodtrykket som en helhed.
Hvad betyder mmHg?
Når du får målt blodtrykket, vil du ofte se forkortelsen mmHg.
Det betyder millimeter kviksølv.
Det er den traditionelle måleenhed for blodtryk og stammer fra de gamle blodtryksapparater, hvor man brugte en kviksølvsøjle til at måle trykket. I dag bruges der oftest elektroniske blodtryksapparater, men måleenheden er stadig mmHg.
Det betyder eksempelvis, at et blodtryk på:
120/80 mmHg
betyder et systolisk tryk på 120 mmHg og et diastolisk tryk på 80 mmHg.
Det kan lyde teknisk.
Men du behøver egentlig bare huske:
Det første tal er det høje tryk.
Det andet tal er det lave tryk.
Hvad er et normalt blodtryk?
Det er her, det bliver lidt mere interessant.
For der findes ikke nødvendigvis ét bestemt blodtryk, som alle mennesker skal have.
Blodtrykket varierer blandt andet med alder og aktivitet.
Det ændrer sig også i løbet af dagen.
Når du bevæger dig, kan blodtrykket stige.
Når du slapper af, falder det igen.
Når du sover, er blodtrykket typisk lavere.
Og hvis du er nervøs, stresset eller lige har drukket kaffe, kan målingen også blive påvirket.
Som tommelfingerregel ligger et blodtryk omkring 120/80 mmHg ofte i det normale eller optimale område hos voksne. Men vurderingen af blodtrykket skal altid ses i sammenhæng med den enkelte persons situation.
Det vigtigste er derfor ikke at blive besat af ét bestemt tal.
Det vigtigste er at forstå, hvordan dit blodtryk ligger over tid.
Hvornår er blodtrykket for højt?
Forhøjet blodtryk kaldes også hypertension.
Ved gentagne målinger hos lægen regnes et blodtryk på 140/90 mmHg eller derover som forhøjet.
Ved måling derhjemme bruges en lavere grænse på 135/85 mmHg eller derover.
Det betyder ikke, at du har farligt blodtryk, hvis du én gang måler 140/90.
Blodtrykket kan være påvirket af mange ting.
Derfor stilles diagnosen ikke på baggrund af én enkelt måling.
Man bruger gentagne målinger, og hjemmeblodtryksmålinger kan være en vigtig del af vurderingen.
Hvorfor kan blodtrykket være højt uden at du mærker det?
Det er faktisk noget af det vigtigste at vide om blodtryk.
Forhøjet blodtryk giver typisk ingen symptomer.
Du kan altså godt have et blodtryk, der er for højt, uden at føle dig syg.
Du kan føle dig frisk.
Have energi.
Passe dit arbejde.
Træne.
Og stadig have forhøjet blodtryk.
Det er også derfor, blodtryk ofte bliver opdaget tilfældigt ved et lægebesøg eller en almindelig sundhedsundersøgelse.
Det kan måske virke lidt mærkeligt.
Vi er vant til at tænke, at kroppen fortæller os, hvis noget er galt.
Men kroppen sender ikke altid tydelige signaler.
Og blodtrykket er et godt eksempel på det.
Hvorfor er forhøjet blodtryk vigtigt?
Et vedvarende forhøjet blodtryk betyder, at hjerte og blodkar gennem længere tid arbejder under et højere tryk.
Det kan belaste kredsløbet og øge risikoen for hjerte-kar-sygdom.
På længere sigt kan forhøjet blodtryk blandt andet være forbundet med øget risiko for blodprop i hjertet, apopleksi, hjertesvigt og nyresygdom.
Det betyder ikke, at alle med forhøjet blodtryk nødvendigvis udvikler sygdom.
Men det betyder, at det er værd at tage alvorligt.
Ikke med frygt.
Men med opmærksomhed.
Hvad hvis blodtrykket er lidt højt?
Måske har du fået målt:
142/88
Eller:
148/92
Og nu tænker du:
"Er der noget galt med mig?"
Det behøver der ikke være.
Men hvis dine målinger gentagne gange ligger højt, er det en god idé at få det vurderet.
For nogle mennesker kan mindre forhøjet blodtryk i første omgang håndteres med fokus på livsstil.
Andre har brug for medicinsk behandling.
Det afhænger blandt andet af blodtrykkets niveau og din samlede risiko for hjerte-kar-sygdom.
Det er altså ikke kun blodtrykket, der betyder noget.
Vi skal se på hele mennesket.
Kan blodtrykket være for lavt?
Ja.
Men et lavt blodtryk er ikke nødvendigvis et problem.
Nogle mennesker har naturligt et lavt blodtryk uden at have nogen gener af det.
Et blodtryk omkring eksempelvis 105/65 kan sagtens være normalt for nogle mennesker.
Det interessante er derfor ikke kun tallet.
Det er også:
Hvordan har du det?
Hvis du har lavt blodtryk og samtidig oplever eksempelvis svimmelhed eller besvimelse, bør det vurderes nærmere.
Men hvis du har et lavt blodtryk og føler dig frisk og har det godt, er det ikke nødvendigvis noget, der skal behandles.
Hvorfor varierer blodtrykket?
Blodtrykket er ikke statisk.
Det ændrer sig hele tiden.
Prøv at tænke på din krop som noget levende.
Den reagerer på det, der sker omkring dig.
Hvis du løber, har kroppen brug for at transportere mere blod og ilt rundt.
Hvis du bliver forskrækket, reagerer kroppen.
Hvis du bliver nervøs, reagerer kroppen.
Hvis du ligger stille og slapper af, ændrer situationen sig igen.
Det er helt naturligt.
Derfor kan du ikke sammenligne en blodtryksmåling lige efter en løbetur med en blodtryksmåling, hvor du har siddet stille i fem minutter.
Det er to forskellige situationer.
Stress kan påvirke blodtrykket
Stress er også værd at have med, når vi taler om blodtryk.
Når kroppen oplever stress, aktiveres kroppens stresssystem.
Hjerte og kredsløb påvirkes.
Blodtrykket kan derfor stige midlertidigt i forbindelse med stress.
Det betyder ikke nødvendigvis, at stress er årsagen til et vedvarende forhøjet blodtryk.
Men det er endnu en grund til at se på helheden.
Hvordan ser din hverdag ud?
Har du tid til at trække vejret?
Sover du nok?
Har du pauser?
Bevæger du dig?
Spiser du regelmæssigt?
Har du tid, hvor du ikke skal præstere?
Det er ikke luksus.
Det er en del af at passe på kroppen.
Hvad betyder kost for blodtrykket?
Når vi taler om blodtryk, kommer vi ikke udenom maden.
For maden er en del af vores hverdag.
Og det betyder noget, hvad kroppen får tilført igen og igen.
Hvis du gerne vil arbejde med dit blodtryk og din generelle sundhed, kan det være en god idé at fokusere på mere af den mad, som giver kroppen næring.
Mere:
Grøntsager
Frugt og bær
Fuldkorn
Bælgfrugter
Nødder og frø
Fisk
Gode fedtkilder
Og gerne en bred variation af forskellige råvarer.
Det handler ikke om at spise perfekt.
Det handler om det samlede mønster.
Det, du spiser igen og igen.
Det, der fylder mest på tallerkenen.
Hvad med salt?
Salt er også relevant.
Et højt saltindtag kan bidrage til forhøjet blodtryk.
Derfor anbefales det blandt andet at begrænse saltindtaget som en del af en livsstil, der skal understøtte et sundt blodtryk.
Og igen handler det ikke nødvendigvis om at stå med saltkaret og være bange for hver eneste lille smule salt.
En stor del af saltindtaget kan komme fra forarbejdede fødevarer.
Derfor kan det give mening at spise flere råvarer og lave mere mad fra bunden.
Ikke fordi det skal være besværligt.
Men fordi det giver dig mulighed for at vide, hvad der faktisk er i din mad.
Bevægelse er også en del af et sundt blodtryk
Kroppen er skabt til bevægelse.
Det betyder ikke, at du skal træne hårdt hver dag.
Det betyder heller ikke, at du skal løbe maraton.
En gåtur tæller.
Cykling tæller.
Svømning tæller.
Styrketræning tæller.
Dans tæller.
Havearbejde tæller.
Det vigtigste er at finde noget, du kan holde fast i.
Regelmæssig motion er en af de livsstilsfaktorer, der kan være med til at understøtte et sundt blodtryk.
Og måske er det netop her, mange gør det sværere for sig selv, end det behøver at være.
De leder efter den perfekte træning.
Den perfekte plan.
Den perfekte uge.
Men den bedste bevægelse er ofte den, du rent faktisk får lavet.
Hvordan måler man blodtrykket?
Et blodtryk måles normalt med en manchet omkring overarmen.
Du har sikkert prøvet det.
Manchetten spændes omkring armen.
Den pustes op.
Og så registrerer apparatet blodtrykket.
Det er en enkel undersøgelse.
Men hvis resultatet skal være så retvisende som muligt, er det vigtigt, at målingen foregår under de rigtige forhold.
Sæt dig ned.
Lad kroppen falde til ro.
Sørg for støtte til ryg og arm.
Placér fødderne på gulvet.
Og sid stille i omkring fem minutter før målingen.
Tal ikke under selve målingen.
Det lyder måske som små detaljer.
Men de betyder noget.
Hvorfor måle blodtrykket flere gange?
Forestil dig, at du måler dit blodtryk.
Første gang:
148/89
Anden gang:
138/84
Tredje gang:
134/82
Hvilket tal er så det rigtige?
Det er netop derfor, man ikke bare skal reagere på én enkelt måling.
Ved en klinisk måling anbefales gentagne målinger, og man kan blandt andet bruge gennemsnittet af de sidste målinger.
Hjemmeblodtryksmåling kan også være nyttig, fordi nogle mennesker får et højere blodtryk hos lægen end derhjemme. Det kaldes ofte "white coat hypertension".
Hvad er et godt blodtryk?
Det er fristende at sige:
"Et godt blodtryk er 120/80."
Og det er da også et niveau, der ofte bruges som eksempel på et optimalt blodtryk.
Men virkeligheden er lidt mere nuanceret.
Blodtrykket påvirkes af alder, aktivitet og mange andre faktorer.
Det vigtigste er derfor ikke at jagte et bestemt tal for enhver pris.
Det vigtigste er at kende dit blodtryk og forstå, hvad det fortæller.
Og hvis dine målinger gentagne gange er høje, skal du ikke selv forsøge at stille en diagnose.
Tal med din læge.
Hvad kan du selv gøre for dit blodtryk?
Der er faktisk en del.
Du kan ikke ændre din alder.
Du kan ikke ændre dine gener.
Men du kan påvirke mange af de ting, der indgår i en sund livsstil.
Du kan arbejde med din kost.
Du kan bevæge dig mere.
Du kan begrænse alkohol.
Du kan stoppe med at ryge.
Du kan arbejde med din vægt, hvis vægttab er relevant for dig.
Du kan prioritere søvn.
Og du kan forsøge at skabe mere plads til restitution og mindre stress i hverdagen.
Det er også de områder, der fremhæves i sundhedsfaglige anbefalinger ved forhøjet blodtryk.
Det handler ikke om at ændre hele dit liv fra den ene dag til den anden.
Det handler om at begynde et sted.
Du behøver ikke være perfekt
Måske er det faktisk den vigtigste pointe.
For når man først får at vide, at blodtrykket er for højt, kan man hurtigt komme til at tænke:
"Så skal jeg gøre alting rigtigt."
Men sundhed handler ikke om perfektion.
Det handler om vaner.
Om det, du gør igen og igen.
En enkelt salat gør ikke din kost sund.
En enkelt gåtur ændrer ikke dit blodtryk.
En dårlig nats søvn ødelægger heller ikke din sundhed.
Det er helheden, der tæller.
Så begynd med noget, der føles realistisk.
En gåtur efter aftensmaden.
Flere grøntsager på tallerkenen.
Mere hjemmelavet mad.
En tidligere sengetid.
Mindre alkohol.
Mere ro.
Små ting kan blive til store forandringer, når de gentages.
Hvad hvis du allerede får blodtryksmedicin?
Så er det vigtigt at vide, at livsstilsændringer og medicinsk behandling ikke nødvendigvis er modsætninger.
For nogle mennesker er medicin nødvendig.
For andre kan livsstilsændringer være en vigtig del af behandlingen.
Og nogle har brug for begge dele.
Hvis du får blodtryksmedicin, skal du derfor ikke selv stoppe eller ændre din medicin, selvom dine blodtryksmålinger bliver bedre.
Tal med din læge om det.
Behandlingen skal vurderes ud fra din samlede situation.
Hvornår skal du tale med din læge?
Hvis du gentagne gange måler et blodtryk på 140/90 mmHg eller derover hos lægen, bør det vurderes nærmere.
Ved hjemmeblodtryk er grænsen 135/85 mmHg eller derover ved gentagne målinger.
Du bør også søge lægehjælp, hvis du har meget høje målinger eller er bekymret over dine resultater.
Og hvis et meget højt blodtryk optræder sammen med alvorlige symptomer som brystsmerter, alvorlig åndenød, pludselige neurologiske symptomer eller påvirket bevidsthed, kræver det akut lægelig vurdering.
Det er ikke tidspunktet til at vente og se, om en ændring i kosten hjælper.
Akutte symptomer skal vurderes akut.
Blodtrykket er et signal – ikke en dom
Måske er det sådan, vi bedst kan forstå blodtrykket.
Det er et signal.
Et tal, som fortæller noget om det arbejde, dit hjerte og kredsløb udfører.
Men tallet fortæller ikke alt om dig.
Det fortæller ikke, hvor sund du er som menneske.
Det fortæller ikke, om du har haft en god dag.
Det fortæller ikke, hvor meget du prøver.
Og det fortæller ikke hele historien om din krop.
Det er blot én vigtig brik.
Og den brik er værd at kende.
Hvad skal du huske om blodtryk?
Lad os samle det hele.
Blodtryk er det tryk, blodet udøver mod væggene i kroppens pulsårer.
Blodtrykket består af to tal.
Det øverste tal er det systoliske blodtryk.
Det nederste tal er det diastoliske blodtryk.
Blodtrykket varierer naturligt i løbet af dagen.
Et blodtryk omkring 120/80 mmHg regnes ofte som optimalt.
Gentagne målinger på 140/90 mmHg eller derover hos lægen regnes som forhøjet blodtryk.
Ved hjemmeblodtryk er grænsen 135/85 mmHg.
Forhøjet blodtryk giver ofte ingen symptomer.
Livsstil med blandt andet regelmæssig bevægelse, næringsrig kost, mindre salt, begrænset alkohol, rygestop, god søvn og mindre stress kan være en vigtig del af arbejdet med blodtrykket.
Og måske vigtigst:
Du behøver ikke vente på, at kroppen siger fra, før du begynder at passe bedre på den.
Din krop arbejder for dig hele tiden.
Den fortjener gode betingelser.
Vil du gerne arbejde mere med din sundhed?
Hvis du gerne vil have mere struktur på din mad og bevægelse, kan Louise Bruuns 8 uger med antiinflammatorisk mad og bevægelse være en mulighed for dig.
Forløbet har fokus på at skabe sundere vaner omkring mad og bevægelse og gøre det lettere at omsætte viden til handling i hverdagen.
Det er ikke en erstatning for lægelig behandling, hvis du har forhøjet blodtryk.
Men det kan være et sted at begynde, hvis du ønsker støtte til at arbejde mere systematisk med nogle af de livsstilsvaner, du selv kan påvirke.
Er du klar til at gøre noget godt for dig selv?
Læs mere om 8 uger med antiinflammatorisk mad og bevægelse hos Louise Bruun og se, om forløbet er noget for dig.