Hvad er det systoliske blodtryk, og hvornår er det farligt?

Hvad er det systoliske blodtryk, og hvornår er det farligt?

Hvad er det systoliske blodtryk?

Og hvornår bliver det egentlig farligt?

Hvis du har fået målt dit blodtryk, har du sikkert set to tal stå ved siden af hinanden.

For eksempel:

120/80

Det første tal er det systoliske blodtryk.

Det andet tal er det diastoliske blodtryk.

Det systoliske blodtryk er altså det øverste tal. Det fortæller noget om det tryk, der er i dine pulsårer, når hjertet trækker sig sammen og pumper blodet ud i kroppen.

Men hvad betyder det, hvis tallet er 130?

Hvad hvis det er 150?

Eller 180?

Og hvornår skal du egentlig reagere?

Det er netop det, vi skal kigge nærmere på her.

For blodtryk handler ikke kun om et enkelt tal.

Det handler om din krop, din hverdag og det samlede billede.

Hvad er det systoliske blodtryk?

Det systoliske blodtryk er det højeste af de to tal, du får ved en blodtryksmåling.

Når dit hjerte trækker sig sammen, pumper det blod ud gennem pulsårerne.

I det øjeblik er trykket i pulsårerne højest.

Det er dette tryk, vi kalder det systoliske blodtryk. 

Hvis dit blodtryk eksempelvis er:

125/80 mmHg

så er:

125 = systolisk blodtryk

80 = diastolisk blodtryk

Det systoliske blodtryk fortæller altså, hvor højt trykket bliver, når hjertet arbejder og sender blodet ud i kroppen.

Det diastoliske blodtryk fortæller derimod, hvor højt trykket er mellem hjerteslagene, når hjertet slapper af.

Begge tal er vigtige.

Men det systoliske blodtryk har en særlig betydning, fordi det ofte stiger med alderen, blandt andet fordi blodkarrene bliver mindre elastiske. 

Hvad er et normalt systolisk blodtryk?

Der findes ikke ét enkelt systolisk tal, som er perfekt for alle mennesker.

Men som udgangspunkt bør blodtrykket hos lægen være under 140/90 mmHg.

Ved hjemmeblodtryksmåling bør det være under 135/85 mmHg. 

Det betyder, at et systolisk blodtryk på eksempelvis 120 ligger fint.

Et systolisk blodtryk på 130 ligger også under grænsen for hypertension.

Men et systolisk blodtryk på 145 er forhøjet, hvis det gentagne gange måles under de relevante forhold.

Det er vigtigt at understrege:

Én enkelt høj måling betyder ikke nødvendigvis, at du har forhøjet blodtryk.

Blodtrykket skal vurderes ud fra gentagne målinger.

Hvad betyder et systolisk blodtryk på 120?

Et systolisk blodtryk på omkring 120 mmHg forbindes ofte med et sundt blodtryksniveau hos en rask voksen.

Hvis du eksempelvis måler:

120/80

er det øverste tal 120.

Det nederste tal er 80.

Men du skal ikke tænke, at du skal ramme præcis 120 hver eneste gang.

Blodtrykket bevæger sig naturligt.

Det kan være højere efter fysisk aktivitet.

Det kan være højere, hvis du er nervøs.

Det kan være højere, hvis du er stresset.

Og det falder igen, når kroppen slapper af.

Blodtrykket er lavest under søvn. 

Derfor giver det ikke mening at betragte blodtrykket som et fast tal.

Det er mere interessant at se på tendensen.

Hvad betyder et systolisk blodtryk på 130?

Hvis dit systoliske blodtryk er omkring 130, er det ikke i sig selv det samme som, at du har forhøjet blodtryk.

Et blodtryk på eksempelvis:

130/80

ligger under den almindelige grænse for hypertension ved måling hos lægen.

Men et systolisk blodtryk mellem 120 og 139 kan betegnes som forhøjet, og vurderingen skal ses i sammenhæng med blandt andet din alder, øvrige risikofaktorer og eventuelle sygdomme. 

Så igen:

Du skal ikke nødvendigvis være bekymret, fordi tallet ikke er 120.

Det vigtigste er helheden.

Hvad betyder et systolisk blodtryk på 140?

Her begynder vi at nærme os den grænse, der bruges til at definere forhøjet blodtryk.

Hvis du gentagne gange har et blodtryk på:

140/90 eller højere hos lægen

betragtes det som forhøjet blodtryk.

Ved hjemmeblodtryk er grænsen typisk:

135/85 eller højere. 

Et systolisk blodtryk på 140 betyder derfor ikke nødvendigvis, at du befinder dig i en akut farlig situation.

Men hvis dit blodtryk bliver ved med at ligge der, er det noget, du bør tage alvorligt.

For et konstant forhøjet blodtryk belaster hjerte og blodkar over tid.

Hvad betyder et systolisk blodtryk på 150?

Et systolisk blodtryk på 150 er højt.

Hvis du én enkelt gang måler 150, skal du dog ikke konkludere, at der er noget akut galt.

Måske har du lige gået op ad trapperne.

Måske har du drukket kaffe.

Måske er du nervøs.

Måske har du sovet dårligt.

Eller måske er blodtryksmanchetten ikke placeret korrekt.

Sæt dig derfor roligt ned.

Hvil i mindst fem minutter.

Og mål igen.

Hvis du gentagne gange ligger omkring 150 eller derover i det systoliske blodtryk, bør du få det vurderet hos din læge.

Det er ikke noget, du skal ignorere.

Men det er heller ikke noget, du behøver at gå i panik over.

Hvad betyder et systolisk blodtryk på 160?

Et systolisk blodtryk på 160 er tydeligt forhøjet.

Hvis du gentagne gange måler omkring 160, bør du tale med din læge om det.

Et vedvarende højt blodtryk kan øge risikoen for sygdomme i hjerte og kredsløb og kan blandt andet belaste hjerte, hjerne og nyrer over tid. 

Det er her, det bliver vigtigt ikke kun at kigge på tallet.

Hvordan ser dit samlede helbred ud?

Ryger du?

Hvordan er din kost?

Bevæger du dig?

Hvordan er din vægt?

Hvordan sover du?

Har du diabetes?

Har du nyresygdom?

Har du allerede hjerte-kar-sygdom?

Alle disse ting kan have betydning for din samlede risiko.

Hvornår er et højt systolisk blodtryk farligt?

Det er et af de spørgsmål, der ikke kan besvares med ét enkelt tal.

Et vedvarende forhøjet systolisk blodtryk kan være farligt på lang sigt, fordi det belaster hjerte og blodkar.

Men det er noget andet end et akut farligt blodtryk.

Når blodtrykket bliver meget højt, og særligt hvis det samtidig ledsages af alvorlige symptomer, kan situationen være akut.

Det kan eksempelvis være ved et meget kraftigt forhøjet blodtryk sammen med:

  • stærke brystsmerter

  • alvorlig åndenød

  • pludselige lammelser

  • følelsesløshed eller svaghed i den ene side

  • problemer med at tale

  • pludselige synsforstyrrelser

  • voldsom, pludselig hovedpine

  • forvirring eller påvirket bevidsthed

I sådan en situation skal du søge akut lægehjælp.

Du skal ikke vente på, at blodtrykket falder af sig selv.

Og du skal ikke forsøge at løse en akut situation med kost, motion eller kosttilskud.

Her er det lægehjælp, der er brug for.

Det farlige er ikke altid noget, du kan mærke

Det kan være svært at forstå, men det er faktisk meget vigtigt.

De fleste mennesker med forhøjet blodtryk har ingen symptomer. 

Du kan altså gå rundt og føle dig helt frisk.

Du kan have energi.

Du kan passe dit arbejde.

Du kan træne.

Og alligevel kan dit blodtryk være for højt.

Det er netop derfor, at blodtrykket er så interessant.

For kroppen fortæller dig ikke nødvendigvis, når trykket i blodkarrene har ligget for højt gennem længere tid.

Derfor er måling så vigtig.

Ikke fordi du skal være bange for dit blodtryk.

Men fordi det er bedre at vide, hvordan det ligger, end at gætte.

Hvorfor stiger det systoliske blodtryk med alderen?

Det systoliske blodtryk har en tendens til at stige med alderen.

En af årsagerne er, at blodkarrene gradvist kan blive mindre elastiske.

Forestil dig en helt ny haveslange.

Den er blød og fleksibel.

Hvis du har en gammel haveslange, der er blevet hård og stiv, reagerer den anderledes på vandtrykket.

Noget lignende sker i blodkarrene.

Når blodkarrene bliver mindre eftergivelige, kan det systoliske tryk stige.

Det er blandt andet derfor, at forhøjet systolisk blodtryk er almindeligt hos ældre mennesker. 

Det betyder dog ikke, at højt blodtryk bare skal accepteres, fordi man bliver ældre.

Det skal stadig vurderes.

Hvad er isoleret systolisk hypertension?

Nogle mennesker har et højt systolisk blodtryk, mens det diastoliske blodtryk stadig er normalt.

Det kaldes isoleret systolisk hypertension.

Et eksempel kunne være:

160/80

Her er det øverste tal højt, mens det nederste ligger inden for normalområdet.

Det kan især ses hos ældre mennesker og hænger blandt andet sammen med ændringer i blodkarrenes elasticitet.

Det betyder ikke, at det er ufarligt, bare fordi det nederste tal er normalt.

Det systoliske blodtryk skal stadig tages alvorligt og vurderes i sammenhæng med resten af din sundhed.

Hvorfor kan blodtrykket være højt én dag og normalt den næste?

Det er helt normalt, at blodtrykket varierer.

Din krop er ikke en maskine, der giver præcis samme resultat hver gang.

Fysisk aktivitet påvirker blodtrykket.

Det samme gør følelser.

Stress.

Nervøsitet.

Koffein.

Rygning.

Søvn.

Smerter.

Og mange andre ting.

Derfor bør du ikke blive forskrækket, hvis dit blodtryk én dag er lidt højere end den næste.

Det er mønstret over tid, der er interessant.

Sådan får du en mere retvisende blodtryksmåling

Hvis du måler dit blodtryk derhjemme, er det vigtigt at gøre det korrekt.

Ellers kan du få et resultat, som ikke er særlig brugbart.

Start med at sætte dig godt til rette.

Din ryg skal være støttet.

Begge fødder skal være på gulvet.

Din arm skal være støttet.

Sid stille i omkring fem minutter inden målingen.

Tal ikke, mens apparatet måler.

Brug en korrekt størrelse manchet.

Og mål gerne flere gange.

Ved hjemmeblodtryksmåling anbefales gentagne målinger, så man kan beregne et mere retvisende gennemsnit. 

Det er også en god idé at måle under nogenlunde samme forhold fra gang til gang.

På den måde kan du bedre se udviklingen.

Hvad hvis du bliver nervøs, når blodtrykket skal måles?

Det er meget almindeligt.

Nogle mennesker får højere blodtryk hos lægen, fordi de bliver nervøse i situationen.

Det kaldes white coat hypertension.

Det er endnu en grund til, at hjemmeblodtryk kan være nyttigt. 

Hvis du oplever, at blodtrykket er højt hos lægen, men normalt derhjemme, kan lægen derfor anbefale, at du måler dit blodtryk hjemme over flere dage.

Det giver et mere nuanceret billede.

Hvad kan du selv gøre for det systoliske blodtryk?

Her kommer vi til noget, jeg synes er vigtigt.

For selvom blodtrykket påvirkes af alder og genetik, er der også en række ting, du selv kan arbejde med.

Det handler ikke om at gøre alt perfekt.

Det handler om at skabe gode betingelser for kroppen.

Din kost.

Din bevægelse.

Din søvn.

Din vægt, hvis vægttab er relevant.

Dit alkoholforbrug.

Rygning.

Stress.

Det er ikke småting.

Det er nogle af de grundlæggende byggesten i en sund livsstil.

Maden kan være en vigtig del af helheden

Hvis dit systoliske blodtryk er højt, kan det være relevant at kigge på din kost.

Men prøv at tænke mindre i:

"Hvad må jeg ikke spise?"

Og mere i:

"Hvad kan jeg spise mere af?"

Flere grøntsager.

Flere bælgfrugter.

Fuldkorn.

Frugt og bær.

Nødder og frø.

Fisk.

Gode fedtkilder.

Masser af forskellige råvarer.

Mad, der giver kroppen næring.

Det handler ikke om, at du aldrig må spise kage.

Det handler ikke om, at du aldrig må spise ude.

Og det handler ikke om at være perfekt.

Det handler om det, der fylder mest i din hverdag.

Salt er værd at være opmærksom på

Et højt saltindtag kan bidrage til et højere blodtryk.

Derfor kan det være en god idé at være opmærksom på, hvor meget salt du får gennem din kost.

Meget salt kommer ikke nødvendigvis fra saltkaret.

Det kan være en del af forarbejdede fødevarer.

Færdigretter.

Pålæg.

Snacks.

Saucer.

Brød og andre produkter.

Når du laver mere mad fra bunden, får du bedre mulighed for selv at styre mængden.

Og du behøver ikke spise kedelig mad.

Brug krydderurter.

Citron.

Hvidløg.

Ingefær.

Krydderier.

Gode råvarer.

Smag.

Det er ikke meningen, at sund mad skal føles som en straf.

Bevægelse kan gøre en forskel

Hvis du har et højt systolisk blodtryk, er bevægelse en af de livsstilsfaktorer, der er værd at prioritere.

Og igen:

Du behøver ikke begynde med hård træning.

En daglig gåtur er en god start.

Cykling er godt.

Svømning er godt.

Styrketræning er godt.

Dans er godt.

Havearbejde er også bevægelse.

Det handler om at få kroppen brugt regelmæssigt.

Motion kan være med til at sænke blodtrykket og samtidig styrke hjerte og kredsløb. 

Du behøver ikke finde den perfekte træning.

Du skal finde den træning, du rent faktisk får lavet.

Hvad betyder stress for blodtrykket?

Hvis du har et travlt liv, kan det være let at overse stress.

Der er altid noget, der skal ordnes.

Noget, der skal besvares.

Noget, du skal nå.

Men kroppen har også brug for pauser.

Psykisk stress kan få blodtrykket til at stige midlertidigt. 

Det betyder ikke, at stress alene forklarer et vedvarende forhøjet blodtryk.

Men det betyder, at det giver mening at se på din hverdag som en helhed.

Hvordan sover du?

Har du tid til at koble af?

Bevæger du dig?

Har du pauser?

Får du spist ordentligt?

Har du mennesker omkring dig, der giver dig energi?

Det er også en del af sundhed.

Kan du selv få det systoliske blodtryk ned?

For nogle mennesker kan livsstilsændringer have en tydelig effekt på blodtrykket.

Det kan blandt andet være gennem mere fysisk aktivitet, sundere kost, mindre salt, vægttab hvis relevant, mindre alkohol og rygestop. 

Men det er vigtigt ikke at tro, at livsstilsændringer altid kan erstatte medicin.

Nogle mennesker har brug for blodtryksmedicin.

Og det er ikke et nederlag.

Det er behandling.

Hvis du får medicin, skal du derfor ikke selv stoppe eller ændre den, fordi dit blodtryk bliver bedre.

Tal altid med din læge først. 

Hvad hvis kun det systoliske blodtryk er højt?

Det kan altså godt ske, at dit øverste tal er højt, mens det nederste er normalt.

Eksempelvis:

155/80

Det betyder ikke, at du kan ignorere det, fordi det diastoliske blodtryk er fint.

Det systoliske blodtryk er stadig forhøjet.

Hvis det gentager sig, bør du få det vurderet.

Det er især noget, man ser hos ældre, hvor blodkarrene med tiden kan blive mindre elastiske.

Men igen:

Det handler om helheden.

Hvornår skal du søge læge?

Hvis dit systoliske blodtryk gentagne gange ligger på eller over grænsen for forhøjet blodtryk, bør du få det vurderet.

Hvis du eksempelvis igen og igen måler omkring 150, 160 eller højere i hvile, bør du tale med din læge.

Det er ikke nødvendigvis akut.

Men det er noget, der fortjener opmærksomhed.

Hvis blodtrykket derimod er meget højt og samtidig ledsages af alvorlige symptomer, skal du reagere akut.

Det kan være:

Brystsmerter.

Alvorlig åndenød.

Pludselige lammelser.

Talebesvær.

Synsforstyrrelser.

Forvirring.

Pludselig voldsom hovedpine.

Her skal du ikke vente og se tiden an.

Det systoliske blodtryk er et signal

Måske er det den bedste måde at tænke på blodtrykket.

Det er et signal.

Et tal, der fortæller dig noget om, hvordan dit hjerte og kredsløb arbejder.

Det er ikke en dom.

Og det er ikke noget, du skal være bange for.

Men det er information.

Hvis tallet er for højt, har du mulighed for at reagere.

Du kan få det undersøgt.

Du kan få hjælp.

Du kan kigge på din livsstil.

Du kan begynde at bevæge dig mere.

Du kan spise mere næringsrigt.

Du kan prioritere søvnen.

Du kan arbejde med stress.

Og du kan tage den behandling, som din læge anbefaler.

Det behøver ikke ske på én gang.

Hvad skal du især huske?

Hvis du kun skal tage nogle få ting med fra denne artikel, så lad det være disse:

Det systoliske blodtryk er det øverste tal i din blodtryksmåling.

Det fortæller, hvor højt trykket er i pulsårerne, når hjertet trækker sig sammen og pumper blod ud.

Blodtrykket varierer naturligt i løbet af dagen.

Én enkelt høj måling betyder ikke nødvendigvis, at du har forhøjet blodtryk.

Gentagne høje målinger bør vurderes af din læge.

Et vedvarende forhøjet blodtryk kan belaste hjerte og blodkar over tid.

Meget højt blodtryk sammen med alvorlige symptomer kan være akut alvorligt og kræver hurtig lægehjælp.

Og måske vigtigst:

Du behøver ikke vente på, at kroppen siger fra, før du begynder at passe bedre på den.

Vil du gerne arbejde mere med din sundhed?

Hvis du gerne vil have hjælp til at skabe sundere vaner omkring mad og bevægelse, kan 8 uger med antiinflammatorisk mad og bevægelse være et sted at begynde.

Forløbet er målrettet dig, der gerne vil arbejde mere struktureret med din livsstil og skabe vaner, der kan fungere i hverdagen.

Det erstatter selvfølgelig ikke lægelig vurdering eller behandling, hvis du har forhøjet blodtryk.

Men det kan være en hjælp til at få mere struktur på nogle af de områder, du selv kan påvirke.

Er du klar til at gøre noget godt for dig selv?

Læs mere om 8 uger med antiinflammatorisk mad og bevægelse hos Louise Bruun og se, om forløbet passer til dig.

 

Back to blog