Hvad er et godt blodtryk?

Hvad er et godt blodtryk?

Blodtrykket er et af de tal, vi ofte får målt, uden nødvendigvis at vide, hvad det egentlig fortæller os.

Du sætter dig på en stol.

En manchet bliver spændt rundt om armen.

Den puster sig op.

Og kort efter står der måske:

120/80

Men er det godt?

Hvad hvis der står 130/85?

Eller 140/90?

Og hvad betyder det egentlig, hvis det øverste tal er lidt højt, mens det nederste er normalt?

Det er spørgsmål, mange stiller.

Og det er ikke så mærkeligt.

For blodtryk er ikke bare ét tal.

Det er to tal, som fortæller noget om det tryk, blodet skaber i dine pulsårer, når hjertet arbejder og mellem hjerteslagene. 

Og måske vigtigst af alt:

Et godt blodtryk handler ikke om at ramme ét bestemt tal.

Det handler om, hvordan dit blodtryk ligger over tid, og hvordan det passer sammen med resten af din sundhed.

Hvad er blodtryk?

Dit hjerte er en pumpe.

Det arbejder hele tiden.

Dag og nat.

Det trækker sig sammen og sender blodet ud i kroppen. Blodet transporteres gennem blodkarrene, så kroppens organer, muskler og væv får ilt og næringsstoffer.

Når hjertet trækker sig sammen, er trykket i blodkarrene højest.

Det kaldes det systoliske blodtryk.

Når hjertet slapper af mellem to hjerteslag, falder trykket.

Det kaldes det diastoliske blodtryk. 

Hvis dit blodtryk eksempelvis er:

120/80 mmHg

så betyder det:

120 = det systoliske blodtryk

80 = det diastoliske blodtryk

Begge tal er altså vigtige.


Hvad er et godt blodtryk?

Et blodtryk omkring 120/80 mmHg er et godt pejlemærke for et sundt blodtryk.

Men det er ikke sådan, at 121/81 pludselig er dårligt.

Og 119/79 er ikke nødvendigvis bedre.

Kroppen fungerer ikke efter den slags faste grænser.

Blodtrykket varierer.

Det gør det hos alle mennesker.

Det kan stige, når du træner.

Det kan stige, når du bliver nervøs.

Det kan påvirkes af stress.

Det kan være anderledes om morgenen end om aftenen.

Og det falder normalt, når kroppen kommer ned i gear.

Derfor skal et blodtryk vurderes ud fra gentagne målinger og den samlede situation.

Ved gentagne målinger hos lægen regnes et blodtryk på 140/90 mmHg eller derover som forhøjet.

Ved gentagne hjemmemålinger er grænsen typisk 135/85 mmHg eller derover. 

Det betyder også, at én enkelt høj måling ikke nødvendigvis fortæller, at du har forhøjet blodtryk.


Hvad betyder 120/80?

120/80 er blevet nærmest synonymt med "normalt blodtryk".

Og det er ikke uden grund.

Det er et rigtig fint pejlemærke.

Men prøv ikke at gøre tallet til et mål, du skal ramme præcist.

Hvis dit blodtryk i dag er 126/82, betyder det ikke, at noget pludselig er galt.

Måske har du lige drukket kaffe.

Måske har du sovet dårligt.

Måske har du travlt.

Måske er du nervøs.

Måske er det bare en naturlig variation.

Det er netop derfor, det er så vigtigt at se på blodtrykket over tid.


Hvad betyder det øverste tal?

Det øverste tal kaldes det systoliske blodtryk.

Det er trykket i blodkarrene, når hjertet trækker sig sammen og pumper blodet ud.

Det er også det tal, der ofte bliver højere med alderen.

Blodkarrene bliver nemlig gradvist mindre elastiske, når vi bliver ældre.

Det betyder ikke, at et højt blodtryk er ufarligt, fordi man er blevet ældre.

Men det betyder, at alder er én af de faktorer, der skal tages med i vurderingen.


Hvad betyder det nederste tal?

Det nederste tal er det diastoliske blodtryk.

Det er trykket i blodkarrene mellem hjerteslagene, når hjertet slapper af.

Hvis du eksempelvis har:

135/80

så er det altså det systoliske blodtryk på 135, der er det øverste tal.

80 er det diastoliske blodtryk.

Det er derfor muligt at have et lidt højere øverste tal og samtidig have et helt fint nederste tal.


Hvorfor ændrer blodtrykket sig?

Fordi du ikke er en maskine.

Du er levende.

Og kroppen tilpasser sig hele tiden det, der sker omkring dig.

Hvis du løber, har musklerne brug for mere blod.

Hvis du bliver bange, gør kroppen sig klar til at reagere.

Hvis du er stresset, aktiveres kroppens alarmsystem.

Hvis du lægger dig til at sove, falder kroppen mere til ro.

Alt dette kan påvirke blodtrykket.

Det er helt naturligt.

Det interessante er derfor ikke kun, hvor højt dit blodtryk kan komme op.

Det er også:

Kan det falde igen?

Kan kroppen finde tilbage til ro?


Stress og blodtryk

Stress er blevet så almindeligt i vores hverdag, at vi nogle gange glemmer, at det faktisk er en belastning for kroppen.

Måske kender du det.

Du har travlt.

Du skal nå det hele.

Du svarer på mails, handler ind, arbejder, henter børn, laver mad og forsøger samtidig at huske at passe på dig selv.

Og så kommer du endelig i seng.

Men kroppen er stadig på arbejde.

Stress kan midlertidigt få blodtrykket til at stige.

Det betyder ikke, at stress er årsagen til alt forhøjet blodtryk.

Men det betyder, at ro og restitution er en vigtig del af et sundt liv.

Vi skal ikke kun kunne være aktive.

Vi skal også kunne holde pause.


Søvn og et godt blodtryk

Søvn er en af de ting, vi ofte prioriterer, når alt andet er gjort.

Men sådan burde det egentlig ikke være.

Søvn er ikke spildtid.

Det er restitution.

Det er her, kroppen får mulighed for at komme ned i gear.

Hvis du gennem længere tid sover dårligt, kan det derfor være værd at undersøge hvorfor.

Måske er du stresset.

Måske er du i en periode med hormonelle forandringer.

Måske bruger du skærme sent om aftenen.

Måske drikker du kaffe langt op ad dagen.

Måske er der noget helt andet på spil.

Du behøver ikke løse alt på én gang.

Men søvnen fortjener opmærksomhed.


Hvad kan påvirke blodtrykket?

Der er sjældent én enkelt årsag.

Blodtrykket påvirkes af mange forskellige ting.

Blandt andet:

  • Alder

  • Arv

  • Kost

  • Fysisk aktivitet

  • Kropsvægt

  • Stress

  • Søvn

  • Alkohol

  • Rygning

  • Visse sygdomme

  • Visse former for medicin

Det er derfor, jeg synes, det er så vigtigt at se på hele mennesket.

Hvis dit blodtryk er lidt højt, er spørgsmålet ikke kun:

"Hvad fejler jeg?"

Et langt mere interessant spørgsmål kan være:

"Hvad fortæller min krop mig?"

Måske er der noget, du kan gøre anderledes.


Hvad har kosten med blodtrykket at gøre?

En hel del.

Men ikke fordi der findes én magisk fødevare, der kan sænke dit blodtryk.

Det gør der ikke.

Det handler om det samlede mønster.

Maden, du spiser igen og igen.

Grøntsager.

Frugt.

Bælgfrugter.

Fuldkorn.

Nødder.

Frø.

Fisk.

Gode fedtkilder.

Variation.

Råvarer.

Næring.

Det behøver faktisk ikke være mere kompliceret end det.

Og så er det værd at være opmærksom på salt.

Et højt saltindtag kan være med til at øge blodtrykket.

Meget af det salt, vi får, kommer ikke nødvendigvis fra saltkaret.

Det kan også komme fra forarbejdede fødevarer, færdigretter, snacks, pålæg og andre produkter.

Så måske skal spørgsmålet ikke kun være:

"Hvad skal jeg undgå?"

Måske skal det også være:

"Hvad kan jeg spise mere af?"

Mere grønt.

Mere variation.

Mere næring.

Mere rigtig mad.


Bevægelse er godt for kredsløbet

Kroppen er skabt til at bevæge sig.

Det betyder ikke, at du skal løbe et maraton.

Det betyder ikke, at du skal træne hårdt hver dag.

Det betyder bare, at kroppen har brug for bevægelse.

En gåtur.

En cykeltur.

Styrketræning.

Svømning.

Yoga.

Dans.

Havearbejde.

Trapper.

Alt det tæller.

Regelmæssig fysisk aktivitet er en vigtig del af livsstilsindsatsen, når man vil støtte et sundt blodtryk og reducere risikoen for hjerte-kar-sygdom.

Og måske er det vigtigste:

Du skal ikke vente på motivationen.

Start med det, du kan.

10 minutter er bedre end ingenting.

En gåtur er bedre end en gåtur, du aldrig kom afsted på, fordi du syntes, den skulle være en time.


Kan man have et godt blodtryk uden at leve perfekt?

Ja.

Og heldigvis.

For sundhed handler ikke om perfektion.

Det handler om det, du gør det meste af tiden.

Du kan godt spise et stykke kage.

Du kan godt have en dag på sofaen.

Du kan godt springe træningen over.

Du kan godt have en dårlig nat.

Det er ikke én dag, der bestemmer din sundhed.

Det er dine vaner over tid.

Og det er faktisk en lettelse.

For det betyder, at du ikke behøver starte forfra hver mandag.

Du skal bare vende tilbage.

Til det, der gør dig godt.


Hvad hvis blodtrykket er lidt for højt?

Først og fremmest:

Lad være med at gå i panik over én måling.

Sæt dig ned.

Træk vejret.

Mål igen under rolige forhold.

Hvis dit blodtryk fortsat ligger højt, er det en god idé at tale med din læge.

Forhøjet blodtryk giver som regel ikke tydelige symptomer. Det betyder, at du ikke nødvendigvis kan mærke, hvis dit blodtryk har været højt gennem længere tid. Samtidig kan et vedvarende forhøjet blodtryk øge risikoen for sygdom i hjerte og kredsløb. 

Det er netop derfor, blodtrykket er værd at holde øje med.

Ikke fordi du skal være bange.

Men fordi viden giver dig mulighed for at handle.


Hvad hvis blodtrykket er lavt?

Et lavt blodtryk er ikke nødvendigvis usundt.

Nogle mennesker har naturligt et lavt blodtryk og trives rigtig godt med det.

Det interessante er, hvordan du har det.

Hvis du ofte bliver svimmel.

Hvis det sortner for øjnene, når du rejser dig.

Hvis du føler dig meget svag.

Eller hvis du besvimer.

Så skal det vurderes.

Igen handler det om helheden.

Et tal kan fortælle os noget.

Men kroppen fortæller os også noget.


Sådan får du en mere retvisende blodtryksmåling

Hvis du måler dit blodtryk hjemme, er det vigtigt at gøre det under rolige og nogenlunde ens forhold.

Sæt dig ned.

Slap af i nogle minutter.

Lad armen hvile.

Undgå at tale under målingen.

Sørg for, at manchetten passer til din arm.

Og mål gerne flere gange.

Det er langt mere interessant at se på en række målinger end på ét enkelt resultat.

Hvis du eksempelvis måler:

148/88

én dag og:

125/78

en anden dag, betyder det ikke nødvendigvis, at apparatet er forkert.

Der kan være mange årsager til forskellen.

Derfor kan det være nyttigt at skrive dine målinger ned.

Så kan du og din læge se på udviklingen.


Hvad er et godt blodtryk for kvinder?

Der findes ikke en særskilt blodtryksværdi, som kun gælder kvinder.

Et blodtryk omkring 120/80 mmHg er et godt pejlemærke.

Men blodtrykket skal ses i forhold til alder, øvrig sundhed, medicin, sygdomme og andre risikofaktorer.

Kvinders blodtryk kan også ændre sig gennem livet.

For eksempel i forbindelse med graviditet og overgangsalder.

Det er derfor ikke meningen, at du skal finde ét tal og bruge det som facit resten af livet.


Hvad er et godt blodtryk for mænd?

Det samme grundprincip gælder mænd.

Et blodtryk omkring 120/80 er et fint pejlemærke.

Men der findes heller ikke ét bestemt tal, der passer perfekt til alle mænd.

Det er endnu en grund til ikke at sammenligne dit blodtryk med din partners.

Eller din søsters.

Eller din kollegas.

Din krop er din krop.

Det er dit blodtryk, der skal vurderes.


Hvad er et godt blodtryk, når man bliver ældre?

Blodtrykket har en tendens til at stige med alderen.

Men det betyder ikke, at højt blodtryk bliver sundt, bare fordi du fylder 60, 70 eller 80 år.

Et vedvarende højt blodtryk skal stadig vurderes.

Det samme gælder, hvis blodtrykket pludselig ændrer sig markant.

Det kan være en god idé at få det målt regelmæssigt, særligt hvis du har risikofaktorer for hjerte-kar-sygdom.


Det handler om meget mere end blodtrykket

Det her er måske den vigtigste pointe.

For når vi taler om blodtryk, kan vi hurtigt komme til kun at fokusere på tallene.







Men din sundhed er så meget mere.

Hvordan sover du?

Hvordan spiser du?

Hvor meget bevæger du dig?

Hvordan er din fordøjelse?

Hvordan har du det mentalt?

Har du energi?

Har du overskud?

Kan du mærke din krop?

Har du tid til at holde pause?

Det er alt sammen en del af det store billede.

Og det er netop derfor, sundhed ikke kan reduceres til ét tal.


Du behøver ikke ændre alt på én gang

Når man begynder at interessere sig for sit blodtryk og sin sundhed, kan det være fristende at ændre hele livet.

Fra i morgen.

Så skal alt være perfekt.

Ingen sukker.

Ingen alkohol.

Masser af træning.

Otte timers søvn.

Meditation.

Grønne smoothies.

10.000 skridt.

Og hjemmelavet mad fra bunden hver eneste dag.

Men hvorfor gøre det så svært?

Start ét sted.

Måske med en gåtur.

Måske med flere grøntsager.

Måske med at prioritere din søvn.

Måske med at få målt dit blodtryk korrekt.

Og når det begynder at føles naturligt, kan du tage næste skridt.

Små ændringer, der bliver til vaner, kan være langt mere værdifulde end store ændringer, du kun kan holde i to uger.


Hvornår bør du kontakte lægen?

Hvis dit blodtryk gentagne gange er forhøjet, bør du tale med din læge.

Det samme gælder, hvis du oplever en markant ændring i forhold til dit normale blodtryk.

Og hvis du har fået ordineret blodtryksmedicin, skal du ikke selv ændre dosis eller stoppe behandlingen.

Livsstilsændringer kan være en vigtig del af at passe på dit helbred, men de skal ikke stå alene, hvis du har brug for medicinsk behandling.

Hvis du får alvorlige symptomer som kraftige brystsmerter, udtalt åndenød, besvimelse eller pludselig alvorlig sygdomsfølelse, skal du søge akut hjælp.


Hvad er et godt blodtryk? Kort fortalt

Lad os samle det.

Omkring 120/80 mmHg er et godt pejlemærke for et sundt blodtryk.

140/90 mmHg eller derover ved gentagne målinger hos lægen regnes som forhøjet blodtryk.

Ved gentagne hjemmemålinger er grænsen typisk 135/85 mmHg. 

Men der er mere end tallene.

Et godt blodtryk er én del af et godt helbred.

Og det gode helbred bliver ikke skabt på én dag.

Det bliver skabt af de små valg.

Den mad, du spiser.

Den bevægelse, du får.

Den søvn, du prioriterer.

De pauser, du giver dig selv.

Og den måde, du passer på din krop på.

Så brug blodtrykket som information.

Ikke som en karakterbog.

Du behøver ikke være perfekt.

Du skal bare begynde at lytte lidt mere til kroppen.

8 uger med antiinflammatorisk mad og bevægelse

Hvis du har lyst til at gøre noget godt for dig selv og arbejde mere konkret med mad, bevægelse og sunde vaner, kan Louise Bruuns 8 uger med antiinflammatorisk mad og bevægelse være et sted at begynde.

Forløbet er bygget op omkring næringsrig mad, bevægelse, daglig inspiration, struktur og fællesskab. Du får blandt andet opskrifter og madplaner, træningsprogrammer til både begyndere og øvede samt løbende inspiration gennem de 8 uger. 

Det er selvfølgelig ikke en erstatning for lægelig vurdering eller behandling, hvis du har forhøjet blodtryk.

Men hvis du gerne vil have hjælp til at gøre sund mad og mere bevægelse til en naturlig del af din hverdag, kan forløbet være en god mulighed.

Er du klar til at prioritere dig selv, din krop og dit helbred?

Læs mere om Louise Bruuns 8 uger med antiinflammatorisk mad og bevægelse og se, om forløbet er noget for dig. 

 

Back to blog