Hvad er et lavt blodtryk?

Hvad er et lavt blodtryk?

Hvad er et lavt blodtryk egentlig?

Det lyder måske som et meget enkelt spørgsmål.

Men lavt blodtryk er faktisk ikke helt så enkelt at definere.

For et blodtryk, der er lavt for én person, kan være helt normalt for en anden.

Nogle mennesker går rundt med et blodtryk, som ligger i den lave ende, uden at have nogen gener overhovedet.

De føler sig friske.

De har energi.

De bliver ikke svimle.

Og de fungerer helt normalt.

For andre kan et lavt blodtryk give svimmelhed, træthed, svaghed eller måske ligefrem besvimelse.

Det er derfor ikke kun tallet på blodtryksapparatet, der er interessant.

Vi skal også se på hvordan du har det.

Et lavt blodtryk kaldes også hypotension. En almindelig tommelfingerregel er, at et blodtryk omkring 90/60 mmHg eller derunder kan betegnes som lavt, men det er især kombinationen af lave målinger og symptomer, der er vigtig. 

Så hvis du har målt et blodtryk på 90/60 og tænker:

"Er der noget galt med mig?"

Så er svaret ikke nødvendigvis ja.

Lad os se nærmere på det.

Hvad betyder blodtrykket?

Blodtrykket fortæller noget om det tryk, blodet skaber mod væggene i kroppens blodkar.

Hjertet pumper blodet rundt i kroppen.

Ud til musklerne.

Ud til hjernen.

Ud til organerne.

Og tilbage til hjertet igen.

Når vi måler blodtrykket, får vi to tal.

Eksempelvis:

110/70

Det første tal er det systoliske blodtryk.

Det er trykket, når hjertet trækker sig sammen og pumper blodet ud.

Det andet tal er det diastoliske blodtryk.

Det er trykket mellem hjerteslagene, når hjertet slapper af og fyldes med blod. 

Så når du ser:

110/70 mmHg

betyder det:

110 = det systoliske blodtryk

70 = det diastoliske blodtryk

Begge tal fortæller noget.

Men det er også vigtigt at forstå, at blodtrykket hele tiden er i bevægelse.

Det er ikke et fast tal.

Hvornår er blodtrykket lavt?

Der findes ikke én magisk grænse, som fortæller, om blodtrykket er for lavt for alle mennesker.

Men et blodtryk på omkring 90/60 mmHg eller lavere bruges ofte som pejlemærke for lavt blodtryk. 

Det betyder dog ikke, at et blodtryk på 90/60 automatisk er farligt.

Hvis du altid har haft et lavt blodtryk og har det godt, er det ikke nødvendigvis et problem.

Måske er det bare sådan, din krop fungerer.

Det bliver mere interessant, hvis blodtrykket pludselig falder.

Eller hvis du samtidig begynder at få symptomer.

Det er her, vi skal lytte til kroppen.

Er lavt blodtryk farligt?

Som udgangspunkt er lavt blodtryk ikke nødvendigvis farligt.

For nogle mennesker er det faktisk bare deres normale blodtryk.

Det, vi især skal være opmærksomme på, er, om blodtrykket bliver så lavt, at hjernen og resten af kroppen ikke får tilstrækkelig blodgennemstrømning.

Det kan eksempelvis give:

  • Svimmelhed

  • Svaghed

  • Træthed

  • Kvalme

  • Sløret syn eller sortnen for øjnene

  • Hjertebanken

  • Forvirring

  • Besvimelse

Det gælder især, hvis symptomerne kommer, når du rejser dig fra en stol eller seng. 

Og her er det vigtigt ikke bare at tænke:

"Jeg har nok bare lavt blodtryk."

Hvis symptomerne er nye, tilbagevendende eller kraftige, er det en god idé at få det undersøgt.

Lavt blodtryk uden symptomer

Forestil dig, at du måler:

95/60

Du føler dig godt tilpas.

Du har ingen svimmelhed.

Ingen problemer med at rejse dig.

Ingen besvimelser.

Du har energi.

Så er det ikke sikkert, at der er noget galt.

Nogle mennesker har ganske enkelt et lavere blodtryk.

Og det er ikke nødvendigvis noget, der skal behandles.

Det er faktisk en vigtig pointe:

Et lavt tal er ikke nødvendigvis et dårligt tal.

Det er ikke sådan, at kroppen altid har det bedst med et bestemt blodtryk.

Vi er forskellige.

Lavt blodtryk når du rejser dig

Har du nogensinde rejst dig hurtigt fra sofaen og pludselig tænkt:

"Hold da op..."

Måske bliver synet sort i et øjeblik.

Måske bliver du svimmel.

Måske skal du lige holde fast i bordet.

Det oplever mange mennesker indimellem.

Det kan skyldes, at blodtrykket falder, når vi rejser os.

Det kaldes ortostatisk hypotension.

Når du rejser dig fra siddende eller liggende stilling, skal kroppen hurtigt sørge for, at blodet fortsat kommer ordentligt op til hjernen.

Hvis den regulering ikke fungerer hurtigt nok, kan blodtrykket falde.

Og så kan du blive svimmel.

Hos nogle mennesker er det bare et kortvarigt fænomen.

Hos andre sker det ofte og kan være mere udtalt.

Hvorfor får man lavt blodtryk?

Der kan være mange forskellige årsager.

Nogle er helt harmløse.

Andre skal undersøges nærmere.

En af de mest almindelige årsager kan være væskemangel.

Hvis kroppen mangler væske, er der mindre væske i kredsløbet.

Det kan få blodtrykket til at falde.

Det kan eksempelvis ske efter:

  • Diarré

  • Opkastning

  • Feber

  • Kraftig sved

  • For lidt væske

  • Langvarig sygdom

Blodmangel kan også være en årsag.

Og nogle former for hjertesygdom kan påvirke blodtrykket.

Derudover kan medicin spille en rolle. Blandt andet kan vanddrivende medicin og visse former for medicin mod forhøjet blodtryk eller hjertesygdom give lavt blodtryk. 

Det betyder ikke, at medicinen er "forkert".

Det betyder bare, at kroppen nogle gange reagerer på den.

Hvis du får nye symptomer, efter at du er begyndt på medicin eller har fået ændret din dosis, er det vigtigt at tale med din læge.

Væskemangel og lavt blodtryk

Vand lyder måske banalt.

Men det er det ikke.

Kroppen består i høj grad af væske, og væskebalancen har betydning for kredsløbet.

Hvis du ikke får drukket nok, kan blodtrykket falde.

Det kan især være relevant hos ældre mennesker eller i forbindelse med sygdom, varme, feber, opkastning eller diarré. 

Derfor kan et af de første spørgsmål være:

Drikker du egentlig nok?

Ikke kaffe.

Ikke nødvendigvis et glas vin.

Men væske.

Og gerne fordelt over dagen.

Hvis du har fået besked på at begrænse dit væskeindtag på grund af en sygdom, skal du selvfølgelig følge den vejledning, du har fået af din læge.

Medicin kan påvirke blodtrykket

Hvis du tager medicin, er det værd at vide, at nogle typer medicin kan påvirke blodtrykket.

Det gælder blandt andet visse former for:

Blodtryksmedicin

Vanddrivende medicin

Medicin mod hjertesygdom

Men også andre lægemidler kan påvirke blodtrykket.

Det betyder ikke, at du skal stoppe med din medicin.

Tværtimod.

Du må aldrig selv stoppe med receptpligtig medicin, fordi du har målt et lavt blodtryk.

Tal med din læge.

Måske er medicinen helt rigtig.

Måske skal dosis justeres.

Måske skyldes symptomerne noget andet.

Det er det, en lægelig vurdering skal afklare.

Hvad er symptomerne på lavt blodtryk?

Det mest almindelige symptom er måske den velkendte svimmelhed.

Men der kan være flere tegn.

Du kan opleve:

Svimmelhed

Træthed

Svaghed

Kvalme

Hjertebanken

Sløret syn

Sortnen for øjnene

Forvirring

Besvimelse 

Det er især interessant, hvis symptomerne opstår i bestemte situationer.

Måske når du rejser dig.

Måske efter et stort måltid.

Måske efter fysisk aktivitet.

Måske på en meget varm dag.

Måske om morgenen.

Det kan give et vigtigt fingerpeg om, hvad der foregår.

Hvorfor bliver man svimmel, når man rejser sig?

Når du ligger ned, er kroppen i én position.

Når du pludselig rejser dig, trækker tyngdekraften blodet ned mod benene.

Kroppen skal derfor hurtigt regulere blodkarrene og hjerterytmen, så blodet fortsat kommer op til hjernen.

Det sker normalt helt automatisk.

Men hos nogle mennesker fungerer denne regulering ikke hurtigt nok.

Så falder blodtrykket.

Og så kan du blive svimmel. 

Det er også derfor, det kan hjælpe at rejse sig langsomt.

Særligt hvis du ofte bliver svimmel.

Lavt blodtryk hos ældre

Lavt blodtryk i stående stilling ses hyppigere hos ældre mennesker.

Det kan blandt andet hænge sammen med medicin, væskemangel, sygdom eller kroppens ændrede evne til at regulere blodtrykket. 

Og her bliver det ekstra vigtigt.

For en svimmelhed er ikke bare ubehagelig.

Hvis du bliver så svimmel, at du mister balancen eller besvimer, kan du falde.

Og et fald kan få alvorlige konsekvenser.

Derfor skal tilbagevendende svimmelhed hos ældre ikke bare affejes som:

"Det er nok alderen."

Det skal undersøges, hvis det bliver ved.

Lavt blodtryk efter et måltid

Nogle mennesker oplever også et fald i blodtrykket efter at have spist.

Det kan blandt andet hænge sammen med, at kroppen sender mere blod til fordøjelsessystemet.

Hos nogle kan det føre til svimmelhed eller svaghed.

Et meget stort måltid kan være sværere for kroppen at håndtere end mindre måltider fordelt over dagen.

Derfor kan det i nogle tilfælde være en fordel at spise mindre og mere regelmæssige måltider, hvis man har tendens til blodtryksfald efter mad. 

Igen handler det ikke om strikse regler.

Det handler om at lære sin egen krop at kende.

Kan stress give lavt blodtryk?

Stress påvirker kroppen.

Og blodtrykket kan ændre sig i forskellige situationer.

Men stress er ikke en enkel forklaring på vedvarende lavt blodtryk.

Hvis du oplever svimmelhed eller besvimelser, skal du ikke bare konkludere, at det skyldes stress.

Der kan være mange andre årsager.

Det er bedre at undersøge det.

Og samtidig kigge på helheden.

Hvordan sover du?

Hvordan spiser du?

Drikker du nok?

Bevæger du dig?

Har du været syg?

Tager du medicin?

Har dine symptomer ændret sig?

Kroppen fortæller os ofte mere, når vi begynder at se sammenhængene.

Hvordan måler man lavt blodtryk?

Hvis du vil vide, om dit blodtryk er lavt, skal det selvfølgelig måles.

Men målingen skal helst foregå under rolige forhold.

Sæt dig ned.

Lad kroppen falde til ro.

Sørg for støtte til ryg og arm.

Sid stille inden målingen.

Og mål gerne flere gange, hvis du er usikker.

Blodtrykket kan ændre sig fra øjeblik til øjeblik.

Hvis du især bliver svimmel, når du rejser dig, kan lægen måle dit blodtryk både siddende eller liggende og efter, at du har rejst dig. Det kan hjælpe med at afgøre, om blodtrykket falder markant ved stillingsskift. 

Hvad er et normalt blodtryk?

Det kan være svært at tale om ét "normalt" blodtryk.

For blodtrykket varierer blandt andet med:

Alder

Aktivitetsniveau

Kropsbygning

Tidspunkt på dagen

Stress

Sygdom

Medicin

Et blodtryk på 105/65 kan være helt normalt for én person.

For en anden kan det være usædvanligt lavt.

Det afgørende er derfor ikke kun tallet.

Det afgørende er også:

Er det normalt for dig?

Har du symptomer?

Er blodtrykket pludselig faldet?

Det er de spørgsmål, der gør blodtryksmålingen interessant.

Lavt blodtryk og motion

Motion er som udgangspunkt en vigtig del af en sund livsstil.

Men hvis du bliver meget svimmel under eller efter fysisk aktivitet, skal du ikke bare presse dig igennem.

Det er vigtigt at være opmærksom på kroppen.

Især hvis du oplever:

  • Besvimelse

  • Brystsmerter

  • Udtalt åndenød

  • Kraftig hjertebanken

  • Markant svimmelhed

Så skal det vurderes lægeligt.

Motion skal gerne gøre kroppen stærkere.

Ikke være noget, du kæmper dig igennem på trods af tydelige symptomer.

Hvad kan du selv gøre ved lavt blodtryk?

Det afhænger meget af årsagen.

Men hvis du har tendens til svimmelhed, når du rejser dig, er der nogle enkle ting, du kan prøve.

Rejs dig langsomt

Lad være med at springe direkte ud af sengen.

Sæt dig først på sengekanten.

Vent et øjeblik.

Rejs dig derefter.

Det kan give kroppen tid til at tilpasse sig. 

Bevæg fødderne

Hvis du har siddet eller ligget længe, kan du bevæge fødder og ben lidt, inden du rejser dig.

Det kan hjælpe kroppen med at få gang i kredsløbet. 

Sørg for væske

Hvis væskemangel er en del af problemet, er det vigtigt at få tilstrækkeligt at drikke.

Men igen:

Hvis du har en sygdom, hvor du skal begrænse væskeindtaget, skal du følge din læges råd.

Vær opmærksom på varme

Varme kan få blodkarrene til at udvide sig.

Det kan gøre nogle mennesker mere tilbøjelige til blodtryksfald.

Et varmt bad kan eksempelvis fremkalde svimmelhed hos personer, der er følsomme over for blodtryksfald. 

Spis regelmæssigt

Hvis du oplever problemer efter store måltider, kan mindre måltider fordelt over dagen være en mulighed. 

Det er igen ikke en regel, alle skal følge.

Det handler om at finde ud af, hvad der fungerer for dig.

Skal man spise mere salt ved lavt blodtryk?

Her skal vi passe lidt på.

For salt kan påvirke blodtrykket, og nogle mennesker med bestemte former for lavt blodtryk kan have glæde af et øget saltindtag.

Men det er ikke noget, man bare bør begynde på uden videre.

Særligt ikke hvis du har forhøjet blodtryk, hjerteproblemer eller nyresygdom.

Derfor er det bedre at få individuel rådgivning fra lægen, hvis du overvejer at øge dit saltindtag.

Hvornår bør lavt blodtryk undersøges?

Hvis du én gang har målt et lidt lavt blodtryk og føler dig helt frisk, er der sjældent grund til panik.

Men du bør reagere, hvis du ofte oplever:

Svimmelhed

Besvimelse

Udtalt svaghed

Synsforstyrrelser

Hjertebanken

Forvirring

eller hvis symptomerne er nye og uforklarlige.

Ved vedvarende gener eller tendens til besvimelse bør du kontakte din læge. 

Det samme gælder, hvis du pludselig har fået et markant lavere blodtryk end normalt.

Hvornår er lavt blodtryk akut?

Et lavt blodtryk kan i sjældne tilfælde være tegn på en alvorlig tilstand.

Hvis blodtrykket falder meget pludseligt, og du samtidig bliver svært påvirket, besvimer, bliver forvirret eller får andre alvorlige symptomer, skal du søge akut lægehjælp.

Et alvorligt blodtryksfald kan blandt andet være forbundet med stort væsketab, blødning eller alvorlig sygdom.

Det er altså ikke selve tallet alene, der afgør, hvor alvorligt det er.

Det er situationen og symptomerne omkring tallet.

Lavt blodtryk er ikke det samme som dårlig sundhed

Det synes jeg er vigtigt at understrege.

Vi har en tendens til at tænke, at alle sundhedstal skal ligge midt i et bestemt felt.

Men kroppen fungerer ikke sådan.

Nogle mennesker har et lavt blodtryk hele livet.

Andre får lavt blodtryk på grund af medicin.

Andre igen oplever et midlertidigt blodtryksfald, fordi de har været syge eller mangler væske.

Der er forskel.

Så hvis du har et lavt blodtryk, skal du ikke automatisk tænke:

"Min krop fungerer ikke rigtigt."

Måske gør den præcis det, den skal.

Men hvis du har symptomer, skal du lytte.

Hvad betyder kosten for blodtrykket?

Når vi taler om blodtryk, er det let kun at fokusere på selve blodtrykket.

Men kroppen hænger sammen.

Maden er en del af den sammenhæng.

Det betyder ikke, at en bestemt fødevare kan "fikse" et lavt blodtryk.

Så enkelt er kroppen ikke.

Men en næringsrig og varieret kost giver kroppen de byggesten, den har brug for.

Tænk i:

Grøntsager

Frugt og bær

Fuldkorn

Bælgfrugter

Nødder og frø

Fisk

Gode fedtkilder

Proteinrige råvarer

Og masser af variation.

Det handler ikke om at spise perfekt.

Det handler om at give kroppen noget godt at arbejde med.

Spis farverigt

Der er noget meget enkelt over farver på tallerkenen.

Grønne grøntsager.

Røde tomater.

Orange gulerødder.

Lilla kål.

Blåbær.

Gule peberfrugter.

Jo større variation, jo flere forskellige næringsstoffer får du typisk fra kosten.

Og måske er det netop den måde, vi skal tænke sund kost på.

Ikke som en liste over forbud.

Men som en mulighed for at give kroppen mere.

Mere næring.

Mere variation.

Mere rigtig mad.

Bevægelse handler ikke kun om blodtrykket

Hvis du har lavt blodtryk, skal du selvfølgelig tage hensyn til eventuelle symptomer.

Men generelt er bevægelse stadig en vigtig del af at holde kroppen stærk.

Musklerne.

Kredsløbet.

Balancen.

Knoglevævet.

Hjernen.

Humøret.

Det hele har godt af, at kroppen bliver brugt.

Og måske behøver bevægelse ikke være noget stort.

En gåtur.

Lidt styrketræning.

Cykling.

Svømning.

Yoga.

Havearbejde.

Det vigtigste er, at kroppen får lov til at bevæge sig.

Du behøver ikke være bange for et lavt tal

Måske er det den vigtigste pointe.

Hvis du har målt et lavt blodtryk, skal du ikke automatisk blive bange.

Et lavt blodtryk kan være helt normalt for dig.

Men du skal heller ikke ignorere kroppen.

Hvis du bliver svimmel.

Hvis du besvimer.

Hvis du føler dig usædvanligt svag.

Hvis blodtrykket pludselig ændrer sig.

Så skal du undersøge det.

Det handler om balance.

Ikke om at være bange for tallene.

Hvad er et lavt blodtryk? Kort fortalt

Lad os samle det hele.

Et blodtryk omkring 90/60 mmHg eller derunder betegnes ofte som lavt.

Et lavt blodtryk er ikke nødvendigvis et problem, hvis du ikke har symptomer.

Det vigtigste er sammenhængen mellem blodtrykket og hvordan du har det.

Svimmelhed, svaghed, kvalme, synsforstyrrelser og besvimelse kan være tegn på, at blodtrykket er for lavt for dig.

Blodtryksfald, når du rejser dig, kaldes ortostatisk hypotension.

Væskemangel, sygdom og medicin kan blandt andet være årsager til lavt blodtryk.

Lavt blodtryk kan især være et problem, hvis det giver svimmelhed eller besvimelse og dermed øger risikoen for fald.

Ved vedvarende gener eller tendens til besvimelse bør du tale med din læge.

Og måske vigtigst:

Lyt til din krop.

Et tal kan fortælle os noget.

Men kroppen fortæller os meget mere.


8 uger med antiinflammatorisk mad og bevægelse

Hvis du gerne vil arbejde mere med din sundhed, dine vaner og den måde, du lever på i hverdagen, kan Louise Bruuns 8 uger med antiinflammatorisk mad og bevægelse være et sted at begynde.

Forløbet har fokus på mad og bevægelse og på at gøre sunde valg mere naturlige og realistiske i hverdagen.

Det er ikke en erstatning for lægelig vurdering eller behandling, hvis du har problemer med blodtrykket.

Men hvis du gerne vil have inspiration og struktur til at arbejde mere med din livsstil, kan forløbet være en mulighed.

Er du klar til at prioritere dig selv og din sundhed?

Læs mere om 8 uger med antiinflammatorisk mad og bevægelse hos Louise Bruun og se, om forløbet er noget for dig.

Back to blog