Blodtrykket er en af de ting, vi kan måle på kroppen.
Men det er mere end bare et tal.
Det fortæller noget om det arbejde, dit hjerte udfører, og om det tryk, som blodet skaber i dine blodkar.
Måske har du fået målt dit blodtryk og tænkt:
Er 120/80 godt?
Er 130/85 for højt?
Hvad hvis jeg har 140/90?
Og hvad betyder det egentlig, når det ene tal er højt, mens det andet er normalt?
Det kan være svært at gennemskue.
For blodtrykket ændrer sig hele tiden.
Når du bevæger dig, stiger det.
Når du bliver nervøs, kan det stige.
Når du slapper af, falder det.
Og når du sover, er det normalt lavere.
Derfor handler et sundt blodtryk ikke om at ramme ét bestemt tal hver eneste gang.
Det handler om at forstå dit blodtryk, din krop og det mønster, dine målinger viser.
Hvad er blodtryk?
Blodtrykket er det tryk, som blodet udøver på væggene i dine pulsårer.
Hver gang hjertet slår, pumper det blod ud i kroppen.
Blodet skal transporteres rundt til muskler, organer og væv, så de får den ilt og næring, de har brug for.
Når hjertet trækker sig sammen og pumper blodet ud, er trykket højest.
Det kaldes det systoliske blodtryk.
Når hjertet slapper af mellem to hjerteslag, falder trykket.
Det kaldes det diastoliske blodtryk.
Hvis du eksempelvis har et blodtryk på:
120/80 mmHg
så er:
120 det systoliske blodtryk
og
80 det diastoliske blodtryk.
De to tal fortæller altså noget forskelligt.
Og begge er interessante.
Hvad er et sundt blodtryk?
Et blodtryk omkring 120/80 mmHg betragtes generelt som et godt pejlemærke for et sundt blodtryk.
Men kroppen er ikke et matematisk regnestykke.
Det betyder ikke, at 121/81 pludselig er usundt.
Eller at 119/79 er perfekt.
Der er naturlige variationer fra menneske til menneske.
Nogle mennesker har et blodtryk, der ligger lidt lavere.
Andre ligger lidt højere.
Det kan stadig være helt normalt.
Når man vurderer blodtryk, ser man derfor ikke kun på ét enkelt resultat.
Man ser også på:
-
Din alder
-
Din øvrige sundhed
-
Din arv
-
Dit kolesterol
-
Om du ryger
-
Om du har diabetes
-
Om du har nyresygdom
-
Om du har hjerte-kar-sygdom
-
Og hvordan blodtrykket ligger over tid.
Det er helheden, der tæller.
Hvornår er blodtrykket for højt?
Når blodtrykket gentagne gange ligger på 140/90 mmHg eller derover ved måling hos lægen, betegnes det som forhøjet blodtryk.
Ved hjemmemåling bruges typisk en lavere grænse på 135/85 mmHg.
Det er vigtigt at understrege:
Én høj måling er ikke det samme som forhøjet blodtryk.
Blodtrykket kan stige helt naturligt.
Hvis du lige har løbet.
Hvis du har gået hurtigt.
Hvis du er vred.
Hvis du er nervøs.
Hvis du har drukket kaffe.
Eller hvis du bare sidder hos lægen og mærker, at du bliver lidt anspændt.
Det er kroppens måde at reagere på.
Derfor bør forhøjet blodtryk vurderes ud fra gentagne målinger under rolige forhold.
Hvad betyder 120/80?
120/80 er et af de tal, vi ofte hører, når vi taler om blodtryk.
Og det er et rigtig fint pejlemærke.
Men du behøver ikke gå rundt og forsøge at få dit blodtryk ned på præcis 120/80.
Det er ikke en karakterbog.
Du får ikke 12 for et blodtryk på 120/80 og 7 for et på 130/85.
Kroppen fungerer ikke sådan.
Et blodtryk kan godt ligge lidt over eller under 120/80 uden, at det betyder, at der er noget galt.
Det vigtigste er, om blodtrykket vedvarende ligger for højt, og hvordan det passer ind i det samlede billede af din sundhed.
Hvad betyder det øverste tal?
Det øverste tal er det systoliske blodtryk.
Det er det højeste tryk, der måles i pulsårerne, når hjertet trækker sig sammen og pumper blodet ud.
Det er også det tal, der ofte stiger mest med alderen.
Det skyldes blandt andet, at blodkarrene gradvist kan blive mindre elastiske.
Derfor kan du opleve, at dit blodtryk ændrer sig gennem livet.
Det betyder ikke, at et højere blodtryk bare skal accepteres som en naturlig del af det at blive ældre.
Men det betyder, at alder er én af de ting, der skal indgå i vurderingen.
Hvad betyder det nederste tal?
Det nederste tal er det diastoliske blodtryk.
Det er det laveste tryk i pulsårerne mellem hjerteslagene, når hjertet slapper af.
Hvis dit blodtryk eksempelvis er:
130/80
er 130 det systoliske tryk.
80 er det diastoliske.
Det er altså muligt at have et højt øverste tal og et normalt nederste tal.
Og omvendt.
Derfor skal begge tal ses i sammenhæng.
Blodtrykket ændrer sig gennem dagen
Det er helt normalt.
Dit blodtryk er ikke det samme fra morgen til aften.
Når du bevæger dig, har kroppen brug for mere blod.
Når du træner, arbejder hjertet hårdere.
Når du bliver ophidset eller stresset, kan blodtrykket stige.
Når du sætter dig ned og slapper af, falder det igen.
Og under søvn er blodtrykket normalt lavere.
Det er faktisk et tegn på, at kroppen kan regulere sig.
Og det er en vigtig del af et sundt kredsløb.
Kan stress påvirke blodtrykket?
Ja.
Og det er noget, mange undervurderer.
Når du bliver stresset, aktiveres kroppens alarmsystem.
Hjertet begynder at arbejde hurtigere.
Musklerne bliver klar til handling.
Og blodtrykket kan stige.
Det er ikke nødvendigvis farligt.
Det er en normal reaktion på en belastning.
Det interessante er, hvad der sker bagefter.
Kan kroppen finde tilbage til ro?
Kan pulsen falde?
Kan skuldrene sænke sig?
Kan du trække vejret dybt?
Det er her, restitution bliver interessant.
For vi skal ikke kun kunne præstere.
Vi skal også kunne restituere.
Hvad kan påvirke dit blodtryk?
Der er ikke én enkelt ting, der bestemmer dit blodtryk.
Det er et samspil.
Arv spiller en rolle.
Alder spiller en rolle.
Kost spiller en rolle.
Motion spiller en rolle.
Kropsvægt kan spille en rolle.
Stress spiller en rolle.
Søvn spiller en rolle.
Alkohol og rygning spiller en rolle.
Og visse sygdomme og typer medicin kan også påvirke blodtrykket.
Derfor synes jeg, det er langt mere interessant at spørge:
Hvordan ser hele min hverdag ud?
end:
Hvad er der galt med mig, fordi mit blodtryk er lidt for højt?
Det første spørgsmål åbner for muligheder.
Kost og et sundt blodtryk
Maden er én af de ting, du selv kan arbejde med.
Ikke fordi der findes én magisk fødevare, der kan løse alt.
Det gør der ikke.
Men fordi den samlede kost betyder noget.
Grøntsager.
Frugt.
Bælgfrugter.
Fuldkorn.
Nødder.
Frø.
Fisk.
Gode fedtkilder.
Varierede råvarer.
Jo mere næring vi får fra den mad, vi spiser, jo mere kan vi give kroppen de byggesten, den har brug for.
Samtidig er det værd at være opmærksom på salt.
Et højt saltindtag kan være med til at øge blodtrykket, og meget salt kommer ikke nødvendigvis fra saltkaret på spisebordet. Det kan også gemme sig i færdigretter, forarbejdede produkter, snacks og andre fødevarer.
Så måske handler det ikke om at spørge:
"Hvad må jeg ikke spise?"
Måske er det bedre at spørge:
"Hvad kan jeg spise mere af?"
Mere grønt.
Mere variation.
Mere rigtig mad.
Mere farve.
Mere næring.
Bevægelse og blodtryk
Kroppen er skabt til bevægelse.
Det betyder ikke, at du skal træne hårdt hver dag.
Det betyder, at kroppen har godt af at blive brugt.
En gåtur.
Cykling.
Svømning.
Dans.
Styrketræning.
Havearbejde.
Trapper.
Det hele tæller.
Regelmæssig fysisk aktivitet kan være med til at sænke blodtrykket og mindske risikoen for hjerte-kar-sygdom.
Og du behøver ikke starte med en times træning.
Start med det, du kan.
10 minutter.
20 minutter.
En tur rundt om kvarteret.
Det vigtigste er ikke, at det er perfekt.
Det vigtigste er, at du gør noget.
Og så gør du det igen i morgen.
Et sundt blodtryk handler også om søvn
Søvn bliver nogle gange behandlet som noget, vi kan tage, når alt det andet er klaret.
Men søvn er ikke en luksus.
Det er restitution.
Når du sover, får kroppen mulighed for at komme ned i gear.
Derfor kan det være værd at se på din søvn, hvis du gerne vil støtte dit kredsløb.
Sover du nok?
Vågner du mange gange?
Har du svært ved at falde i søvn?
Har du et hoved, der fortsætter med at arbejde, selvom kroppen ligger i sengen?
Det kan være værd at tage alvorligt.
Ikke fordi du skal gøre søvnen til endnu et projekt.
Men fordi kroppen har brug for pauser.
Hvad med alkohol?
Alkohol kan også påvirke blodtrykket.
Hvis du drikker meget eller ofte, kan det derfor være relevant at se på dit forbrug.
Det handler ikke om, at ét glas vin pludselig ødelægger dit helbred.
Det handler om mængden og vanerne over tid.
Det samme gælder med mange andre ting.
Det er sjældent én enkelt dag, der bestemmer vores sundhed.
Det er det, vi gør igen og igen.
Kan man have et sundt blodtryk, selvom man ikke føler sig sund?
Ja.
Og omvendt.
Du kan føle dig fantastisk og stadig have forhøjet blodtryk.
Det er faktisk en af udfordringerne ved forhøjet blodtryk.
De fleste mærker ikke tydeligt, at blodtrykket er for højt.
Du kan altså ikke altid mærke dit blodtryk.
Derfor giver det mening at få det målt.
På samme måde kan du have et lavt blodtryk uden at være syg.
Hvis du føler dig frisk og fungerer godt, er et lavt blodtryk ikke nødvendigvis et problem.
Men hvis du ofte bliver svimmel, får sortnen for øjnene eller besvimer, skal det selvfølgelig vurderes.
Hvad er et sundt blodtryk for ældre?
Blodtrykket har en tendens til at stige med alderen.
Men det betyder ikke, at alle ældre mennesker skal have et højt blodtryk.
Tværtimod.
Når man vurderer blodtryk hos ældre, ser man blandt andet på personens samlede helbred, eventuelle sygdomme og risiko for hjerte-kar-sygdom.
Det er altså ikke så simpelt som:
"Jeg er 70 år, så mit blodtryk må godt være højt."
Alder er én faktor.
Ikke hele historien.
Hvad er et sundt blodtryk for en 50-årig?
Det samme princip gælder, når du er 50.
Der findes ikke én særlig "50-års-værdi".
Et blodtryk omkring 120/80 er stadig et godt pejlemærke.
Hvis blodtrykket gentagne gange er 140/90 eller højere hos lægen, bør det vurderes som muligt forhøjet blodtryk.
Og hvis du måler hjemme, er 135/85 den typiske grænse.
Det er derfor ikke nødvendigvis din alder, der skal afgøre, om dit blodtryk er sundt.
Det er din samlede situation.
Sådan måler du blodtrykket korrekt
Hvis du måler dit blodtryk derhjemme, er det vigtigt, at du gør det under nogenlunde ens forhold.
Ellers kan tallene være svære at sammenligne.
Før målingen
Sæt dig godt til rette.
Slap af.
Hvil i cirka fem minutter.
Undgå at tale.
Sørg for, at armen er støttet.
Brug et valideret blodtryksapparat med en manchet, der passer til din arm.
Under målingen
Sid stille.
Lad benene være i en afslappet position.
Lad armen hvile.
Tal ikke.
Mål gerne flere gange.
Ved gentagne målinger kan du skrive resultaterne ned, så du kan se, hvordan blodtrykket udvikler sig over tid. Hjerteforeningen anbefaler blandt andet tre målinger med korte mellemrum og at tage gennemsnittet af de to sidste.
Det giver et langt bedre billede end én tilfældig måling.
Hvorfor er hjemmemåling interessant?
Nogle mennesker får et højere blodtryk hos lægen.
Ikke fordi de nødvendigvis har et konstant højt blodtryk.
Men fordi de bliver nervøse.
Det kaldes ofte white coat-effekt.
Derfor kan blodtryksmålinger hjemme være nyttige, når man skal finde ud af, hvordan blodtrykket faktisk ligger i hverdagen.
Det er også derfor, det ikke giver mening at gå i panik over en enkelt høj måling.
Se på mønstret.
Er et lavt blodtryk sundt?
Et lavt blodtryk er ikke nødvendigvis et problem.
Faktisk kan nogle mennesker have et forholdsvis lavt blodtryk hele livet uden at opleve gener.
Det interessante er:
Hvordan har du det?
Hvis du har et blodtryk på eksempelvis 100/60 og føler dig frisk og tilpas, er det ikke nødvendigvis noget, der skal behandles.
Men hvis du samtidig oplever:
-
Svimmelhed
-
Besvimelse
-
Svaghed
-
Sortnen for øjnene
-
Udtalt træthed
så bør det vurderes.
Igen handler det om helheden.
Er et lidt højt blodtryk farligt?
Et enkelt lidt højt blodtryk er ikke nødvendigvis farligt.
Men et vedvarende forhøjet blodtryk er noget, man skal tage alvorligt.
Når blodet gennem længere tid presses gennem blodkarrene med et højere tryk, belastes både hjerte og blodkar.
På længere sigt kan forhøjet blodtryk øge risikoen for blandt andet hjerte-kar-sygdom og slagtilfælde.
Det er netop derfor, det er så vigtigt at opdage det.
Ikke fordi du skal være bange.
Men fordi det giver dig mulighed for at gøre noget.
Hvad kan du selv gøre for at få et sundt blodtryk?
Der er faktisk meget, du kan arbejde med.
Bevæg dig regelmæssigt
Du behøver ikke træne perfekt.
Bare bevæg dig.
Spis mere nærende
Lad grøntsager, fuldkorn, bælgfrugter, nødder, frø og andre næringsrige råvarer fylde mere.
Vær opmærksom på salt
Især hvis du ofte spiser mange forarbejdede fødevarer.
Prioritér din søvn
Giv kroppen mulighed for at restituere.
Find plads til ro
Stress er også en del af sundhed.
Begræns alkohol
Især hvis dit forbrug er højt.
Lad være med at ryge
Rygning øger risikoen for hjerte-kar-sygdom.
Hold øje med dit blodtryk
Ikke fordi du skal blive besat af tal.
Men fordi viden giver dig mulighed for at reagere.
Du behøver ikke ændre alt på én gang
Det her synes jeg er vigtigt.
For når man begynder at interessere sig for sin sundhed, kan man hurtigt få følelsen af, at man skal ændre hele sit liv.
Fra i morgen.
Ingen sukker.
Ingen alkohol.
Træning hver dag.
Sove otte timer.
Meditere.
Lave grønne smoothies.
Spise hjemmelavet mad.
Og helst også være glad og overskudsagtig imens.
Det holder sjældent.
Start mindre.
Måske skal du begynde med en daglig gåtur.
Måske skal du begynde at spise grøntsager til frokost.
Måske skal du gå tidligere i seng.
Måske skal du måle dit blodtryk ordentligt over nogle dage.
Én ting.
Så en ting mere.
Det er sådan, nye vaner bliver en del af livet.
Hvornår bør du tale med lægen?
Hvis dit blodtryk gentagne gange er for højt, bør du få det vurderet.
Det samme gælder, hvis du oplever en markant ændring fra det, der plejer at være normalt for dig.
Og hvis du får alvorlige symptomer som kraftige brystsmerter, udtalt åndenød, besvimelse eller pludselig alvorlig sygdomsfølelse, skal du søge akut hjælp.
Har du fået ordineret blodtryksmedicin, skal du ikke selv stoppe eller ændre behandlingen.
Livsstilsændringer og medicinsk behandling kan godt eksistere side om side.
Det ene behøver ikke udelukke det andet.
Hvad er et sundt blodtryk? Kort fortalt
Hvis vi skal samle det hele:
Et blodtryk omkring 120/80 mmHg er et godt pejlemærke for et sundt blodtryk.
Ved måling hos lægen bør blodtrykket som udgangspunkt være under 140/90.
Ved hjemmemåling bør det som udgangspunkt være under 135/85.
Har du hjerte-kar-sygdom, diabetes, nyresygdom eller høj risiko for hjerte-kar-sygdom, kan dit behandlingsmål være lavere, typisk under 130/80.
Men måske er den vigtigste pointe denne:
Du er ikke dit blodtryk.
Et tal kan fortælle noget.
Men det fortæller ikke alt.
Din søvn fortæller noget.
Din energi fortæller noget.
Din bevægelse fortæller noget.
Din kost fortæller noget.
Dit stressniveau fortæller noget.
Og den måde, du har det på i din hverdag, fortæller også noget.
Sundhed handler ikke om at være perfekt.
Det handler om at give kroppen de bedste betingelser for at fungere.
Igen og igen.
Dag efter dag.
8 uger med antiinflammatorisk mad og bevægelse
Hvis du har fået lyst til at gøre noget mere for din sundhed og skabe nye vaner omkring mad og bevægelse, kan Louise Bruuns 8 uger med antiinflammatorisk mad og bevægelse være et sted at begynde.
Forløbet giver dig struktur og inspiration til at arbejde med din livsstil på en måde, der kan passe ind i hverdagen.
Det er ikke en erstatning for lægelig behandling, hvis du har forhøjet blodtryk eller anden sygdom.
Men hvis du gerne vil prioritere dig selv, din mad og din bevægelse og skabe mere sunde vaner, kan det være en god mulighed.
Er du klar til at gøre noget godt for dig selv og din krop?
Læs mere om 8 uger med antiinflammatorisk mad og bevægelse hos Louise Bruun og se, om forløbet er noget for dig.