Hvad er normal puls og blodtryk?

Hvad er normal puls og blodtryk?

Puls og blodtryk er to af de mest almindelige mål, vi bruger, når vi skal have et billede af, hvordan kroppen har det.

Men hvad betyder tallene egentlig?

Er en puls på 55 normal?

Er 75 for højt?

Hvad med et blodtryk på 130/80?

Og hvad hvis blodtrykket er 150/90, men du føler dig helt frisk?

Det kan være svært at vide, hvornår man skal reagere.

For både puls og blodtryk ændrer sig hele tiden.

De påvirkes af, hvad vi laver.

Hvordan vi har sovet.

Om vi er stressede.

Om vi lige har drukket kaffe.

Om vi har motioneret.

Og selvfølgelig også af vores alder og vores gener.

Derfor findes der ikke nødvendigvis ét bestemt tal, som er det rigtige for alle.

Men der findes nogle pejlemærker, som kan hjælpe os med at forstå kroppen.


Hvad er puls?

Pulsen fortæller, hvor mange gange hjertet slår i løbet af ét minut.

Hver gang hjertet trækker sig sammen og pumper blod ud i kroppen, kan vi mærke et pulsslag.

Det kan eksempelvis mærkes på håndleddet eller på halsen.

Hvis din puls er:

60 slag i minuttet

betyder det, at hjertet slår cirka 60 gange på ét minut.

Når vi taler om normal puls, er det som regel hvilepulsen, vi mener.

Altså den puls, du har, når kroppen er i ro.

Ikke efter en løbetur.

Ikke lige efter du er gået op ad trapper.

Og ikke mens du står midt i en stressende situation.


Hvad er en normal puls?

Hos voksne ligger hvilepulsen ofte omkring 60-100 slag i minuttet.

Men der er stor individuel forskel.

Nogle mennesker har en hvilepuls omkring 50-60.

Andre ligger omkring 70.

Andre igen ligger højere.

Og det behøver ikke i sig selv betyde, at der er noget galt.

Personer, der træner meget og har et veltrænet hjerte, kan eksempelvis have en lav hvilepuls uden at det er unormalt.

Det interessante er derfor ikke kun:

"Hvad er min puls?"

Men også:

"Hvad plejer min puls at være?"

For kroppen fortæller ofte mest, når vi ser på udviklingen over tid.


Hvad er en normal hvilepuls?

Som tommelfingerregel kan man sige:

Hvilepuls

Hvad kan det betyde?

Under 60

Kan være normalt, især hos veltrænede

60-100

Typisk normal hvilepuls hos voksne

Over 100

Kan være forhøjet og bør vurderes i sammenhæng med situationen

En puls over 100 i hvile kaldes takykardi.

Men igen:

Hvis du lige har løbet efter bussen, er en puls på 110 ikke mærkelig.

Hvis du sidder helt stille i sofaen og gentagne gange har en puls på 110, er det noget andet.

Det er altid sammenhængen, der betyder noget.


Hvad er blodtryk?

Blodtrykket fortæller noget om det tryk, blodet skaber mod væggene i dine blodkar.

Når hjertet pumper blodet ud, stiger trykket.

Når hjertet slapper af mellem slagene, falder trykket igen.

Derfor har vi faktisk to blodtryk.

Det øverste tal kaldes det systoliske blodtryk.

Det nederste tal kaldes det diastoliske blodtryk. 

Hvis du eksempelvis har et blodtryk på:

120/80 mmHg

er 120 det systoliske blodtryk.

Og 80 er det diastoliske.

Det er altså ikke ét tal, men to forskellige mål.


Hvad er et normalt blodtryk?

For mange voksne ligger et normalt blodtryk omkring 120/80 mmHg, men blodtrykket varierer fra person til person og ændrer sig blandt andet med alder og aktivitetsniveau. 

Der findes derfor ikke ét bestemt blodtryk, som alle mennesker skal have.

Et blodtryk på 105/65 kan sagtens være normalt for én person.

Mens en anden ligger højere.

Blodtrykket stiger også naturligt, når vi bevæger os.

Det samme kan ske, hvis vi bliver nervøse eller stressede.

Det er helt normale reaktioner.

Det er især det vedvarende blodtryk i hvile, vi er interesserede i.


Hvornår er blodtrykket for højt?

Et blodtryk på 140/90 mmHg eller derover regnes traditionelt som grænsen for forhøjet blodtryk ved måling hos lægen. Ved hjemmemåling anvendes typisk en lavere grænse. 

Men én enkelt høj måling betyder ikke nødvendigvis, at du har forhøjet blodtryk.

Blodtrykket svinger.

Det kan være højere om dagen.

Det kan stige under fysisk aktivitet.

Det kan stige ved nervøsitet.

Og nogle mennesker får et højere blodtryk, bare fordi de sidder hos lægen.

Derfor er gentagne målinger vigtige.


Puls og blodtryk er ikke det samme

Det er meget almindeligt at tro, at puls og blodtryk hænger direkte sammen.

Men det er to forskellige ting.

Pulsen fortæller, hvor mange gange hjertet slår.

Blodtrykket fortæller, hvilket tryk blodet skaber i blodkarrene.

Du kan derfor godt have:

Lav puls og højt blodtryk.

Eller:

Høj puls og normalt blodtryk.

De to tal fortæller forskellige historier om kroppen.

Og derfor giver det mening at se på begge dele.


Hvad påvirker pulsen?

Pulsen er ikke statisk.

Den ændrer sig hele tiden.

Motion

Når du bevæger dig, har musklerne brug for mere ilt.

Hjertet arbejder derfor hurtigere.

Det er helt naturligt.

Efter hård træning kan pulsen være meget højere end din normale hvilepuls.

Stress

Når du bliver stresset eller nervøs, aktiveres kroppens stresssystem.

Det kan få hjertet til at slå hurtigere.

Måske har du prøvet at mærke hjertet banke, inden du skal holde en præsentation.

Det er kroppen, der gør sig klar til handling.

Koffein

Kaffe, energidrikke og andre koffeinholdige drikke kan påvirke pulsen hos nogle mennesker.

Nogle mærker næsten ingenting.

Andre bliver tydeligt mere urolige og mærker hjertebanken.

Søvn

Når du sover, falder pulsen normalt.

Kroppen går ned i gear.

Det er en del af den naturlige restitution.

Feber og sygdom

Når kroppen arbejder på højtryk for at håndtere sygdom eller feber, kan pulsen også stige.

Det er derfor ikke altid et tegn på dårlig kondition, hvis pulsen pludselig ligger højere end normalt.


Hvad påvirker blodtrykket?

Blodtrykket påvirkes også af mange ting.

Motion

Stress

Søvn

Kost

Saltindtag

Alkohol

Rygning

Vægt

Alder

Arv

Medicin

Og forskellige sygdomme kan også påvirke blodtrykket. 

Det er netop derfor, blodtryk ikke bør ses isoleret.

Kroppen er et system.

Når én del ændrer sig, kan det påvirke andre dele.


Kan stress give høj puls og højt blodtryk?

Ja, stress kan påvirke både puls og blodtryk.

Hvis du står midt i en presset situation, kan hjertet begynde at slå hurtigere.

Blodtrykket kan også stige.

Det er kroppens naturlige reaktion på belastning.

Problemet er ikke, at blodtrykket eller pulsen stiger kortvarigt.

Det skal kroppen kunne.

Det interessante er, hvordan kroppen har det, når belastningen er væk.

Kan du komme ned i gear igen?

Kan pulsen falde?

Kan kroppen slappe af?

Og får du tilstrækkelig restitution?

Det er værd at være nysgerrig på.


Hvad betyder en lav puls?

En lav puls er ikke nødvendigvis et problem.

Hvis du eksempelvis har en hvilepuls på 55 og føler dig frisk, kan det sagtens være normalt.

Det ses blandt andet hos mennesker, der træner regelmæssigt.

Men hvis pulsen er meget lav og samtidig giver symptomer som:

  • Svimmelhed

  • Besvimelse

  • Udtalt træthed

  • Åndenød

  • Brystsmerter

  • Ubehag eller svaghed

så skal det vurderes af en læge.

Det er altså igen ikke bare tallet.

Det er tallet + symptomerne + situationen.


Hvad betyder en høj puls?

Det samme gælder den høje puls.

Hvis du lige har løbet, er det helt naturligt, at pulsen er høj.

Men hvis du sidder stille og gentagne gange har en høj hvilepuls, kan der være forskellige forklaringer.

Det kan eksempelvis være:

Stress

Feber

Dehydrering

Koffein

Dårlig søvn

Medicin

Sygdom

Og i nogle tilfælde problemer med hjerterytmen.

Hvis en høj puls i hvile bliver ved, eller hvis du samtidig oplever hjertebanken, svimmelhed, brystsmerter eller åndenød, bør du kontakte læge.


Hvad betyder et lavt blodtryk?

Et lavt blodtryk kan være helt normalt.

Nogle mennesker har altid ligget i den lave ende.

Og hvis de føler sig godt tilpas, er det ikke nødvendigvis noget, der skal gøres noget ved.

Men hvis et lavt blodtryk giver:

Svimmelhed

Sortnen for øjnene

Svaghed

Kvalme

eller besvimelse, er det værd at undersøge.

Det kan blandt andet ske, når man rejser sig hurtigt.

Her skal kroppen normalt hurtigt regulere blodtrykket, så hjernen fortsat får tilstrækkeligt med blod.

Hos nogle mennesker sker denne regulering ikke hurtigt nok.


Hvad betyder et højt blodtryk?

Det høje blodtryk er lidt anderledes.

Forhøjet blodtryk giver som regel ikke tydelige symptomer. 

Du kan altså gå rundt og føle dig helt frisk, selvom dit blodtryk er for højt.

Det er også derfor, det er vigtigt at få det målt.

Et vedvarende forhøjet blodtryk belaster blandt andet hjerte og blodkar og kan på længere sigt øge risikoen for hjerte-kar-sygdomme og slagtilfælde. 

Det betyder ikke, at du skal være bange for en enkelt høj måling.

Men det betyder, at et vedvarende højt blodtryk er noget, man skal tage alvorligt.


Hvordan måler man sin puls?

Det er faktisk ganske enkelt.

Sæt dig ned og slap af.

Vent nogle minutter.

Find pulsen på håndleddet.

Tæl antallet af slag i 30 sekunder.

Gang tallet med to.

Så har du et omtrentligt mål for din puls pr. minut.

Du kan også bruge et smartwatch eller en anden pulsmåler.

Men hvis du oplever noget, der bekymrer dig, er det ikke en god idé kun at stole på et smartwatch.

Ved vedvarende symptomer bør du få det vurderet sundhedsfagligt.


Hvordan måler man blodtrykket korrekt?

Her er det vigtigt at være lidt omhyggelig.

Et blodtryk skal helst måles, når du er i ro.

Sæt dig.

Lad fødderne være placeret stabilt.

Sid stille i omkring fem minutter.

Sørg for, at armen er støttet.

Og mål gerne flere gange.

Ved kontrol af forhøjet blodtryk anbefales gentagne målinger, og hjemmeblodtryk kan være en mere pålidelig måde at få et billede af det sædvanlige blodtryk på end én enkelt måling hos lægen. 

Det er også en god idé at måle på nogenlunde samme tidspunkt, hvis du ønsker at følge udviklingen.


Hvorfor kan blodtrykket være højere hos lægen?

Har du nogensinde oplevet det?

Du kommer ind til lægen.

Du sætter dig.

Og pludselig er blodtrykket højere end derhjemme.

Det kan skyldes nervøsitet.

Det kaldes ofte white coat-effekt.

Blodtrykket kan nemlig stige, når vi føler os pressede eller nervøse. 

Det er endnu en grund til, at én enkelt måling ikke altid fortæller hele sandheden.


Hvad er bedst – en lav eller høj puls?

Det er fristende at tænke:

Jo lavere, jo bedre.

Men sådan fungerer det ikke helt.

En lav puls kan være et tegn på god kondition.

Men en meget lav puls kan også være tegn på, at noget skal undersøges.

En høj puls kan være helt normal under træning.

Men en høj hvilepuls kan være et tegn på, at kroppen er belastet.

Det handler derfor ikke om at få pulsen så langt ned som muligt.

Det handler om, at den passer til situationen.


Hvad er bedst – lavt eller højt blodtryk?

Her er billedet lidt anderledes.

Et vedvarende forhøjet blodtryk er noget, vi gerne vil have styr på.

Men et meget lavt blodtryk kan også give problemer, især hvis det giver symptomer.

Så igen:

Balance.

Kroppen skal kunne regulere.

Den skal kunne skrue op, når du bevæger dig.

Og ned, når du hviler.

Den skal kunne reagere på stress.

Og den skal kunne falde til ro igen.

Det er et fantastisk system.


Puls og blodtryk om morgenen

Måske har du lagt mærke til, at din puls og dit blodtryk ikke altid er ens.

Det er helt naturligt.

Kroppen ændrer sig gennem døgnet.

Når du sover, er kroppen i hvile.

Når du vågner, begynder kroppen gradvist at blive mere aktiv.

Når du står op, bevæger dig og begynder dagen, ændrer kredsløbet sig.

Derfor kan en måling om morgenen være anderledes end en måling om eftermiddagen.

Hvis du følger dit blodtryk, er det derfor en fordel at måle på en ensartet måde.


Hvad betyder alder for puls og blodtryk?

Alder har betydning for blodtrykket.

Blodtrykket har en tendens til at stige med alderen, blandt andet fordi blodkarrene gradvist bliver mindre elastiske. 

Pulsen er lidt anderledes.

En normal hvilepuls hos en ældre person behøver ikke være meget anderledes end hos en yngre person.

Kondition, medicin, sygdom og individuelle forskelle spiller en stor rolle.

Derfor skal man ikke kun spørge:

"Hvad er normalt for min alder?"

Man kan også spørge:

"Hvad er normalt for mig?"

Det er et meget bedre sted at begynde.


Kost, puls og blodtryk

Maden påvirker ikke kun vægten.

Den er også en del af det samlede billede af vores sundhed.

En varieret kost med mange grøntsager, frugt, fuldkorn, bælgfrugter, nødder, frø og andre næringsrige råvarer giver kroppen mange forskellige næringsstoffer.

Samtidig kan et højt indtag af salt, alkohol og meget forarbejdede fødevarer være relevant at kigge på, hvis blodtrykket er forhøjet.

Det handler ikke om at spise perfekt.

Det handler om at spise på en måde, der støtter kroppen.

Og måske er det netop dér, vi ofte gør det mere kompliceret, end det behøver at være.

Mere rigtig mad.

Mere variation.

Mere grønt.

Mere bevægelse.

Og mindre af det, der fylder uden rigtigt at give kroppen noget.


Bevægelse er også medicin for kroppen

Når du bevæger dig, arbejder hjertet.

Det bliver udfordret.

Musklerne arbejder.

Kredsløbet arbejder.

Og kroppen bliver bedre til at håndtere fysisk belastning.

Regelmæssig fysisk aktivitet er samtidig en vigtig del af en sund livsstil og kan være med til at reducere risikoen for blandt andet forhøjet blodtryk.

Men du behøver ikke starte med et stort træningsprogram.

Start dér, hvor du er.

En gåtur.

10 minutters bevægelse.

Et par øvelser derhjemme.

Cyklen i stedet for bilen.

Trappen i stedet for elevatoren.

Det tæller alt sammen.

Og når først kroppen mærker, hvor godt det føles at blive brugt, bliver det ofte lettere at fortsætte.


Søvn, stress og restitution

Vi taler meget om kost og motion.

Men der er en tredje ting, som ofte bliver glemt:

Restitution.

Hvis du hele tiden presser kroppen, uden at give den mulighed for at komme ned i gear, kan det påvirke dit velbefindende.

Søvn er en vigtig del af kroppens restitution.

Det samme er pauser.

Ro.

Tid uden konstant stimulation.

Det er ikke dovenskab.

Det er en del af at passe på kroppen.


Hvornår skal man reagere på puls og blodtryk?

Du skal ikke blive bekymret over hver eneste afvigelse.

Kroppen er ikke et ur.

Men nogle symptomer skal tages alvorligt.

Søg lægehjælp, hvis du eksempelvis oplever:

  • Vedvarende meget høj eller meget lav puls

  • Besvimelse

  • Kraftig svimmelhed

  • Brystsmerter

  • Udtalt åndenød

  • Ny eller voldsom hjertebanken

  • Markant ændring i dit normale blodtryk eller din normale puls

Ved alvorlige eller pludseligt opståede symptomer skal du søge akut hjælp.

Og hvis du allerede får medicin mod blodtryk eller hjerteproblemer, skal du ikke selv ændre dosis på baggrund af en måling.

Tal med din læge.


Hvad er normal puls og blodtryk? Kort fortalt

Lad os samle det hele.

En normal hvilepuls hos voksne ligger ofte omkring 60-100 slag i minuttet.

En lavere puls kan være helt normal, især hos veltrænede personer.

Et blodtryk omkring 120/80 mmHg regnes ofte som et godt pejlemærke for et normalt blodtryk. 

Et blodtryk på 140/90 mmHg eller derover regnes typisk som forhøjet ved måling hos lægen, men diagnosen kræver gentagne målinger. 

Puls og blodtryk er to forskellige mål.

Både puls og blodtryk ændrer sig afhængigt af aktivitet, stress, søvn og mange andre faktorer.

Og måske er det vigtigste:

Du skal ikke være slave af tallene.

Tallene er information.

De kan hjælpe dig med at forstå kroppen.

Men de fortæller ikke hele historien.

Hvordan sover du?

Hvordan har du det?

Har du energi?

Kan du bevæge dig?

Føler du dig stærk?

Har noget ændret sig?

Det er også sundhed.

8 uger med antiinflammatorisk mad og bevægelse

Hvis du har lyst til at arbejde mere med din livsstil og skabe gode vaner omkring mad, bevægelse og søvn, kan Louise Bruuns 8 ugers online forløb med antiinflammatorisk mad og bevægelse være en mulighed.

Forløbet er bygget op, så du får guidning og struktur gennem de 8 uger med fokus på at gøre sunde vaner til en naturlig del af hverdagen. Der indgår blandt andet opskrifter, madplaner, træningsprogrammer og løbende inspiration. 

Det er selvfølgelig ikke en erstatning for lægelig udredning eller behandling, hvis du har problemer med puls eller blodtryk.

Men hvis du gerne vil have hjælp til at skabe en sundere hverdag med mere nærende mad og mere bevægelse, kan det være et godt sted at begynde.

Er du klar til at gøre noget godt for dig selv og din krop?

Læs mere om 8 uger med antiinflammatorisk mad og bevægelse hos Louise Bruun og se, om forløbet er det rigtige for dig. Læs mere om Louise Bruuns 8 ugers forløb

 

Back to blog