Hvad er normalt blodtryk for en 75-årig?
Det spørgsmål dukker ofte op, når man begynder at måle sit blodtryk regelmæssigt.
Måske har du fået et blodtryk på 135/80.
Eller 145/85.
Måske står der 155/90 på apparatet.
Og så kommer spørgsmålet:
Er det normalt, når man er 75 år?
For blodtrykket ændrer sig faktisk gennem livet.
Det betyder dog ikke, at man bare skal acceptere et højt blodtryk, fordi man er blevet ældre.
Det er en vigtig balance.
Blodtrykket stiger ofte med alderen, blandt andet fordi blodkarrene gradvist bliver mindre elastiske. Samtidig vurderes forhøjet blodtryk ikke kun ud fra alder, men også ud fra blandt andet helbred, andre sygdomme og den samlede risiko for hjerte-kar-sygdom.
Så hvad skal man egentlig holde øje med, når man er 75?
Lad os kigge på det.
Hvad er et normalt blodtryk?
Blodtrykket bliver angivet med to tal.
Eksempelvis:
130/80 mmHg
Det første tal er det systoliske blodtryk.
Det er trykket i pulsårerne, når hjertet trækker sig sammen og pumper blodet ud.
Det andet tal er det diastoliske blodtryk.
Det er trykket i pulsårerne mellem hjerteslagene, når hjertet slapper af.
Et blodtryk omkring 120/80 mmHg regnes generelt som et godt og optimalt blodtryk.
Men blodtrykket varierer fra menneske til menneske.
Og det varierer også hos det samme menneske.
Det kan være højere efter fysisk aktivitet.
Det kan stige, hvis du er nervøs.
Det kan påvirkes af stress.
Og det falder typisk, når du hviler og sover.
Derfor skal man ikke blive bekymret over én enkelt måling.
Det interessante er, hvordan blodtrykket ligger gentagne gange over tid.
Hvad er normalt blodtryk for en 75-årig?
Her er det vigtigt at skelne mellem normalt blodtryk og behandlingsmål.
For selvom blodtrykket ofte bliver højere med alderen, betyder det ikke, at der findes en særlig "normalværdi" for alle 75-årige.
Som udgangspunkt defineres hypertension fortsat som et blodtryk på 140/90 mmHg eller derover ved gentagne målinger hos lægen. Ved hjemmeblodtryksmåling er grænsen typisk 135/85 mmHg.
Samtidig skal lægen tage hensyn til den enkelte person.
En rask 75-årig kan være i en helt anden situation end en 75-årig med eksempelvis hjertesygdom, diabetes, nyresygdom eller tendens til svimmelhed.
Derfor kan man ikke sige:
"Når du er 75 år, er 150/90 normalt."
Det bliver for simpelt.
Det mere præcise svar er:
Blodtrykket må gerne være lidt højere med alderen, men vedvarende blodtryk over de almindelige grænser skal stadig vurderes.
Er 120/80 et godt blodtryk som 75-årig?
Ja.
Hvis du som 75-årig har et blodtryk på:
120/80
er der ikke noget i tallet, der i sig selv tyder på forhøjet blodtryk.
Det er faktisk et rigtig fint blodtryk.
Men du behøver ikke forsøge at få dit blodtryk helt ned på 120/80, hvis det allerede ligger lidt højere.
Det handler ikke om at vinde en konkurrence om det laveste blodtryk.
Et for lavt blodtryk kan også give problemer hos nogle mennesker, særligt hvis man bliver svimmel eller utilpas.
Derfor skal målet være et blodtryk, der passer til dig.
Er 130/80 normalt som 75-årig?
Et blodtryk på:
130/80
ligger under grænsen for hypertension.
Det er derfor ikke i sig selv et blodtryk, man normalt vil betegne som forhøjet blodtryk.
Og det gælder også for en person på 75 år.
Det er samtidig værd at huske, at blodtrykket kan svinge.
Hvis du måler 130/80 den ene dag og 138/84 den næste, betyder det ikke nødvendigvis, at noget har ændret sig dramatisk.
Se på gennemsnittet.
Se på udviklingen.
Og mål under rolige og ensartede forhold.
Er 140/80 normalt som 75-årig?
Her bliver svaret lidt mere nuanceret.
Et blodtryk på:
140/80
har et systolisk blodtryk på præcis 140.
Hos lægen ligger det på den grænse, der anvendes for forhøjet blodtryk.
Men én enkelt måling på 140/80 betyder ikke, at du nødvendigvis har hypertension.
Blodtrykket skal måles flere gange.
Hvis du gentagne gange ligger omkring 140 eller derover, bør det vurderes.
Det er altså ikke tallet 140, der skal få dig til at gå i panik.
Det er et tal, der fortæller:
Her er det værd at kigge lidt nærmere.
Er 150/90 normalt for en 75-årig?
Det er et spørgsmål, mange stiller.
Og svaret er:
150/90 er forhøjet blodtryk, også når du er 75 år.
Men det er ikke nødvendigvis en akut farlig situation.
Hvis blodtrykket gentagne gange ligger omkring 150/90, bør du få det vurderet af din læge.
Forhøjet blodtryk kan over mange år belaste hjerte og blodkar og øge risikoen for blandt andet blodprop i hjertet, apopleksi, hjertesvigt og nyresygdom.
Det er derfor ikke noget, man skal ignorere.
Men det er heller ikke noget, man behøver være bange for.
Det er noget, man skal tage alvorligt.
Der er forskel.
Er 160/90 for højt for en 75-årig?
Et blodtryk på:
160/90
er tydeligt forhøjet.
Hvis det bliver målt gentagne gange, bør du tale med din læge.
Sundhed.dk beskriver et systolisk blodtryk på 160-179 mmHg som moderat hypertension ved måling hos lægen.
Det betyder ikke nødvendigvis, at du føler dig syg.
Faktisk har de fleste med forhøjet blodtryk ingen tydelige symptomer.
Det er netop derfor, blodtrykket skal måles.
Man kan ikke altid mærke det.
Hvorfor bliver blodtrykket højere med alderen?
Det er helt naturligt, at blodtrykket har en tendens til at stige med alderen.
En vigtig del af forklaringen er blodkarrenes elasticitet.
Når vi er yngre, er blodkarrene mere elastiske.
De kan lettere give sig, når hjertet pumper blod ud.
Med alderen kan blodkarrene blive mere stive.
Det kan være med til at få det systoliske blodtryk til at stige.
Det er også derfor, at man hos ældre mennesker ofte ser et højt øverste tal, mens det nederste tal ikke nødvendigvis er tilsvarende højt.
Det kaldes isoleret systolisk hypertension.
Et eksempel kunne være:
160/75
Her er det øverste tal højt, mens det nederste ligger relativt lavt.
Det skal stadig vurderes.
Det er ikke kun alderen, der betyder noget
Når du er 75 år, er det let at tænke:
"Det er nok bare alderen."
Men det er ikke nødvendigvis sådan.
Arv spiller en rolle.
Det samme gør livsstil.
Vægt.
Fysisk aktivitet.
Alkohol.
Rygning.
Kost.
Stress.
Søvn.
Og forskellige sygdomme.
Hos langt de fleste mennesker med forhøjet blodtryk kan man dog ikke finde én bestemt årsag. Arv og livsstil spiller ofte sammen.
Det betyder også, at der er ting, du selv kan arbejde med.
Ikke alt.
Men noget.
Og det er værd at fokusere på det, du faktisk kan påvirke.
Hvorfor er højt blodtryk vigtigt?
Forhøjet blodtryk er ikke nødvendigvis noget, du mærker.
Men det kan stille og roligt belaste kroppen.
Det er lidt som at køre i bil med en motor, der arbejder hårdere end nødvendigt.
Du kan godt køre.
Bilen kan godt fungere.
Men hvis belastningen fortsætter år efter år, kan det få konsekvenser.
På samme måde kan et vedvarende forhøjet blodtryk belaste hjerte og blodkar.
Over tid kan risikoen for blandt andet apopleksi, blodprop i hjertet, hjertesvigt og nyresygdom øges.
Det er derfor, blodtrykket er værd at kende.
Hvad hvis blodtrykket er for lavt?
Når vi taler om blodtryk hos ældre, skal vi passe på ikke kun at fokusere på det høje blodtryk.
For et blodtryk må heller ikke blive så lavt, at det giver problemer.
Det gælder særligt, hvis du bliver svimmel, når du rejser dig.
Hos ældre er lavt blodtryk i stående stilling relativt almindeligt. Det kaldes ortostatisk hypotension og kan blandt andet give svimmelhed eller i nogle tilfælde besvimelse.
Så hvis du som 75-årig får blodtryksmedicin og samtidig oplever:
-
Svimmelhed
-
Sortnen for øjnene
-
Usikkerhed, når du rejser dig
-
Besvimelse
-
Udtalt træthed
så er det en god idé at tale med din læge.
Måske er blodtrykket blevet for lavt.
Måske skal medicinen justeres.
Men det skal vurderes individuelt.
Hvad hvis blodtrykket svinger?
Det gør det.
Og det er helt normalt.
Du kan sagtens have:
130/80 om morgenen
og
145/85 om eftermiddagen
uden at der nødvendigvis er noget galt.
Blodtrykket påvirkes blandt andet af aktivitet, stress og situationen omkring selve målingen.
Det er derfor, man ikke bør konkludere for meget ud fra en enkelt måling.
Hvis du vil vide, hvordan dit blodtryk reelt ligger, er det langt mere interessant at se på flere målinger.
Sådan måler du blodtrykket korrekt
Hvis du måler dit blodtryk derhjemme, er det vigtigt at gøre det ordentligt.
Sæt dig ned.
Sørg for, at ryggen er støttet.
Sæt begge fødder på gulvet.
Læg armen, så den er støttet.
Sid stille i cirka fem minutter.
Tal ikke under målingen.
Og brug et valideret blodtryksapparat med en manchet, der passer til armen.
Det kan også være en god idé at måle flere gange.
Ved forhøjet blodtryk foretages der ofte flere målinger, og hjemmeblodtryksmåling over flere dage kan give et bedre billede af det reelle blodtryk end en enkelt måling hos lægen.
Hvad er "white coat"-effekten?
Nogle mennesker får højere blodtryk, når de sidder hos lægen.
Måske fordi de bliver nervøse.
Måske fordi situationen i sig selv gør dem spændte.
Det kaldes ofte white coat hypertension.
Blodtrykket kan altså være højt hos lægen, men lavere derhjemme.
Det er endnu en grund til ikke at drage konklusioner på baggrund af én enkelt måling.
Hjemmemålinger kan være en rigtig god måde at få et mere retvisende billede.
Hvad kan du selv gøre for et sundt blodtryk som 75-årig?
Her bliver det interessant.
For selvom du ikke kan ændre din alder eller dine gener, er der meget, du stadig kan påvirke.
Og det er aldrig for sent at passe bedre på kroppen.
Det kan handle om:
Mad.
Bevægelse.
Søvn.
Alkohol.
Rygning.
Vægt.
Stress og trivsel.
Det er ikke nødvendigt at ændre alt på én gang.
Faktisk er det ofte en dårlig idé.
Start ét sted.
Og gør det enkelt.
Spis mad, der giver kroppen noget
Når man taler om sund kost, kan det hurtigt komme til at handle om forbud.
Ingen sukker.
Ingen fedt.
Ingen kage.
Ingen vin.
Ingen salt.
Men sundhed handler ikke kun om det, du skal tage væk.
Det handler også om det, du kan tilføje.
Flere grøntsager.
Flere bælgfrugter.
Fuldkorn.
Frugt og bær.
Nødder og frø.
Fisk.
Gode fedtkilder.
Mad med fibre og masser af næring.
Det er en enkel måde at begynde at tænke på kosten på.
Ikke:
"Hvad må jeg ikke få?"
Men:
"Hvad kan jeg give min krop mere af?"
Salt er værd at være opmærksom på
Et højt saltindtag kan bidrage til forhøjet blodtryk.
Derfor er det relevant at være opmærksom på mængden af salt i kosten, særligt hvis blodtrykket allerede er forhøjet.
Og meget af det salt, vi får, kommer ikke nødvendigvis fra det salt, vi selv drysser på maden.
Det kan komme fra forarbejdede fødevarer.
Færdigretter.
Pålæg.
Snacks.
Saucer.
Derfor kan mere mad fra bunden være en enkel måde at få bedre kontrol over, hvad der kommer på tallerkenen.
Og sund mad behøver bestemt ikke være kedelig.
Brug krydderurter.
Hvidløg.
Citron.
Ingefær.
Krydderier.
Friske råvarer.
Smag.
Der er så meget mere end salt at arbejde med.
Bevægelse er vigtig – også når man er 75
Du behøver ikke være 25 år for at få glæde af bevægelse.
Og du behøver heller ikke træne hårdt.
En gåtur er bevægelse.
Cykling er bevægelse.
Havearbejde er bevægelse.
Svømning er bevægelse.
Dans er bevægelse.
Styrketræning er bevægelse.
Det vigtigste er at finde noget, der passer til dig.
Noget, du kan gøre regelmæssigt.
Fysisk aktivitet er en vigtig del af en sund livsstil og kan bidrage til at sænke blodtrykket og risikoen for hjerte-kar-sygdom.
Og hvis du ikke bevæger dig ret meget i dag, behøver du ikke starte med en times hård træning.
Start med en tur rundt om huset.
Så lidt længere.
Så måske en tur i skoven.
Små skridt tæller.
Hvad med vægten?
Vægt er et følsomt emne.
Og det skal ikke handle om tallet på badevægten for tallets skyld.
Men hvis du har overvægt, kan et vægttab i nogle tilfælde være med til at sænke blodtrykket og mindske risikoen for hjerte-kar-sygdom.
Det vigtigste er ikke at jagte en bestemt vægt.
Det vigtigste er at skabe et sundt forhold til mad, bevægelse og kroppen.
Og igen:
Det behøver ikke være perfekt.
Hvad med alkohol?
Alkohol kan påvirke blodtrykket.
Hvis du har forhøjet blodtryk, kan det derfor være relevant at se på, hvor meget alkohol du drikker.
Det behøver ikke handle om alt eller intet.
Men måske om at blive mere bevidst.
Hvor ofte drikker du?
Hvor meget?
Og er det blevet en vane?
Nogle gange er det netop de små vaner, vi gør uden at tænke over dem, der er mest interessante at kigge på.
Søvn og stress betyder også noget
Når vi taler om blodtryk, kommer vi let til kun at tale om kost og motion.
Men kroppen hænger sammen.
Søvn.
Stress.
Bevægelse.
Mad.
Trivsel.
Det hele påvirker hinanden.
Hvis du konstant er presset, sover dårligt og ikke får bevæget dig, kan det være sværere at skabe en sund hverdag.
Derfor kan det også være relevant at spørge:
Hvordan har jeg det egentlig?
Ikke kun:
Hvad viser blodtryksapparatet?
Skal en 75-årig have blodtryksmedicin?
Det kan man ikke afgøre ud fra alder alene.
Nogle 75-årige har brug for blodtryksmedicin.
Andre har ikke.
Det afhænger blandt andet af blodtrykkets niveau, andre sygdomme, risikofaktorer og hvordan man har det.
Det er også vigtigt at huske, at medicin og livsstilsændringer ikke er modsætninger.
Nogle mennesker har brug for medicin og en sund livsstil.
Hvis du allerede får blodtryksmedicin, skal du ikke selv stoppe eller ændre behandlingen, fordi dine målinger bliver bedre.
Tal med din læge.
Hvornår skal du kontakte lægen?
Hvis du gentagne gange måler et blodtryk på 140/90 eller derover hos lægen, bør det vurderes nærmere.
Ved hjemmeblodtryk er grænsen typisk 135/85 eller derover ved gentagne målinger.
Hvis du gentagne gange har systoliske værdier på 150, 160 eller endnu højere, er det særligt relevant at få det vurderet.
Og hvis du oplever svimmelhed eller besvimelse, især når du rejser dig, skal det også nævnes for lægen.
For vi skal ikke kun sørge for, at blodtrykket ikke er for højt.
Det skal heller ikke være så lavt, at du bliver dårlig af det.
Hvornår er højt blodtryk akut farligt?
Det er vigtigt at skelne mellem et vedvarende forhøjet blodtryk og en akut situation.
Et forhøjet blodtryk er som regel ikke en akut tilstand.
De skadelige virkninger udvikler sig typisk langsomt over mange år.
Men meget høje blodtryk kan være alvorlige.
Hvis du har et meget højt blodtryk sammen med eksempelvis:
-
stærke brystsmerter
-
alvorlig åndenød
-
pludselige lammelser
-
talebesvær
-
pludselige synsforstyrrelser
-
forvirring
-
påvirket bevidsthed
-
pludselig voldsom hovedpine
skal du søge akut lægehjælp.
Her skal du ikke vente og se, om en gåtur eller en sundere aftensmad får blodtrykket ned.
Akutte symptomer skal vurderes akut.
Så hvad er normalt blodtryk for en 75-årig?
Lad os samle det.
Et blodtryk omkring:
120/80
er et rigtig fint blodtryk.
Et blodtryk på:
130/80
ligger også under grænsen for hypertension.
Et blodtryk på:
140/90
ligger omkring grænsen for forhøjet blodtryk og bør vurderes ud fra gentagne målinger.
Et blodtryk på:
150/90
er forhøjet og bør vurderes, hvis det gentager sig.
Et blodtryk på:
160/90
er tydeligt forhøjet og bør ikke bare forklares med, at du er 75 år.
Men husk:
Der findes ikke ét enkelt blodtryk, som er rigtigt for alle 75-årige.
Det handler om dig.
Dit helbred.
Din medicin.
Dine andre sygdomme.
Din fysiske form.
Dine symptomer.
Og dine blodtryksmålinger over tid.
Du er ikke dit blodtryk
Måske er det faktisk det vigtigste at huske.
Et blodtryk på 145/85 gør dig ikke usund.
Og et blodtryk på 120/80 gør dig ikke automatisk sund.
Blodtrykket er én brik.
En vigtig brik.
Men stadig kun én.
Det er derfor, det giver mening at se på hele mennesket.
Hvordan spiser du?
Hvordan bevæger du dig?
Hvordan sover du?
Hvordan trives du?
Har du energi?
Har du glæde i din hverdag?
Har du mennesker omkring dig?
Det er også sundhed.
Og det er aldrig for sent at begynde at passe bedre på kroppen.
Det vigtigste at tage med
Hvis du er 75 år og gerne vil forstå dit blodtryk, så husk især:
Blodtrykket stiger ofte med alderen.
Det betyder ikke, at højt blodtryk bare skal accepteres.
Et blodtryk omkring 120/80 er et rigtig fint udgangspunkt.
140/90 eller derover ved gentagne målinger hos lægen regnes som forhøjet blodtryk.
Ved hjemmeblodtryk bruges typisk 135/85 som grænse.
Et enkelt højt tal er ikke nok til at stille diagnosen forhøjet blodtryk.
For lavt blodtryk kan også være et problem, hvis det giver svimmelhed eller besvimelse.
Kost, bevægelse, søvn, alkohol, rygning og vægt kan alle være relevante dele af den samlede indsats.
Og måske vigtigst:
Du behøver ikke ændre hele dit liv på én dag.
Begynd med én ting.
En gåtur.
Et ekstra grøntsag på tallerkenen.
Mere søvn.
Mindre alkohol.
Mere hjemmelavet mad.
Det lille skridt, du faktisk tager, er mere værd end den perfekte plan, du aldrig kommer i gang med.
8 uger med antiinflammatorisk mad og bevægelse
Hvis du gerne vil arbejde mere struktureret med din mad og bevægelse, kan 8 uger med antiinflammatorisk mad og bevægelse hos Louise Bruun være en mulighed.
Forløbet har fokus på at skabe sundere vaner og gøre det lettere at omsætte gode intentioner til noget, der fungerer i hverdagen.
Det er selvfølgelig ikke en erstatning for lægelig behandling, hvis du har forhøjet blodtryk eller andre helbredsproblemer.
Men hvis du ønsker støtte, struktur og inspiration til at arbejde mere med din livsstil, kan det være et godt sted at starte.
Vil du gerne gøre noget godt for dig selv og din sundhed?
Læs mere om 8 uger med antiinflammatorisk mad og bevægelse hos Louise Bruun – og se, om forløbet passer til dig.