Hvad er normalt blodtryk for kvinder?

Hvad er normalt blodtryk for kvinder?

Blodtrykket er noget, de fleste af os får målt på et eller andet tidspunkt i livet.

Hos lægen.

På apoteket.

Derhjemme.

Måske i forbindelse med et almindeligt sundhedstjek.

Og så står der pludselig to tal.

120/80

Eller måske:

135/85

Eller:

150/90

Men hvad betyder tallene egentlig?

Og hvad er et normalt blodtryk for kvinder?

Er blodtrykket anderledes for kvinder end for mænd?

Skal det være højere, når man bliver ældre?

Og hvad hvis blodtrykket er lidt højt, men du føler dig helt frisk?

Det er gode spørgsmål.

For blodtrykket fortæller os noget om kredsløbet, men ét enkelt tal fortæller ikke hele historien.

Blodtrykket ændrer sig nemlig hele tiden.

Det kan stige, når du bevæger dig.

Det kan stige, når du bliver nervøs.

Det kan påvirkes af stress, søvn, kaffe og mange andre ting.

Og det falder normalt igen, når kroppen kommer ned i gear. 

Derfor skal vi ikke være bange for tallene.

Vi skal lære at forstå dem.


Hvad er blodtryk?

Blodtrykket er det tryk, som blodet skaber mod væggene i dine pulsårer.

Hjertet fungerer som en pumpe.

Det trækker sig sammen og sender blodet ud i kroppen.

Herefter slapper hjertet af, inden det igen trækker sig sammen.

Det er denne bevægelse, der giver os de to tal, som vi ser, når blodtrykket bliver målt.

Det systoliske blodtryk

Det øverste tal er det systoliske blodtryk.

Det fortæller noget om trykket i pulsårerne, når hjertet trækker sig sammen og pumper blodet ud.

Det diastoliske blodtryk

Det nederste tal er det diastoliske blodtryk.

Det fortæller noget om trykket mellem hjerteslagene, når hjertet slapper af.

Hvis dit blodtryk eksempelvis er:

120/80 mmHg

så er 120 det systoliske blodtryk.

Og 80 det diastoliske.

Begge tal er altså en del af det samlede billede.


Hvad er et normalt blodtryk for kvinder?

Der findes ikke én særlig blodtryksværdi, som kun gælder for kvinder.

Et blodtryk omkring 120/80 mmHg bruges ofte som et godt pejlemærke for et sundt blodtryk.

Men det betyder ikke, at alle kvinder skal have præcis 120/80.

Vi er forskellige.

Nogle har naturligt et lidt lavere blodtryk.

Andre ligger lidt højere.

Det kan stadig være helt normalt.

Det afgørende er blandt andet, om blodtrykket vedvarende ligger for højt, og hvordan det passer sammen med din øvrige sundhed.

Hos lægen betragtes blodtrykket som forhøjet, når det ved gentagne målinger er 140/90 mmHg eller derover.

Ved måling derhjemme bruges typisk 135/85 mmHg eller derover som grænse for forhøjet blodtryk. 

Det er vigtigt at lægge mærke til ordet:

Gentagne.

En enkelt høj måling er ikke nødvendigvis tegn på forhøjet blodtryk.


Er kvinders blodtryk anderledes end mænds?

Der er forskelle mellem kvinder og mænd gennem livet, men der findes ikke en simpel regel om, at kvinder altid skal have et bestemt blodtryk, som er højere eller lavere end mænds.

Hormoner, alder, genetik, graviditet, overgangsalder, livsstil og forskellige sygdomme kan påvirke blodtrykket.

Det betyder også, at en kvindes blodtryk kan ændre sig gennem livet.

Måske har du altid haft et forholdsvis lavt blodtryk.

Og pludselig opdager du, at det ligger højere.

Så er det værd at være nysgerrig.

Ikke nødvendigvis bekymret.

Men nysgerrig.

Hvad har ændret sig?

Er du begyndt at sove dårligere?

Har du mere stress?

Bevæger du dig mindre?

Har din kost ændret sig?

Er du kommet i overgangsalderen?

Har du taget ny medicin?

Det er ofte mere interessant end bare at se på selve tallet.


Hvad er normalt blodtryk for kvinder efter alder?

Det er meget almindeligt at søge efter et bestemt blodtryk for kvinder på eksempelvis 40, 50, 60 eller 70 år.

Men her er en vigtig pointe:

Der findes ikke én særskilt "normalværdi" for hver alder, som betyder, at alt over eller under dette tal er forkert.

Blodtrykket har en tendens til at stige med alderen.

Det skyldes blandt andet naturlige forandringer i blodkarrene, som gradvist kan blive mindre elastiske.

Men højere blodtryk bliver ikke automatisk sundt, bare fordi man bliver ældre.

Så selvom en kvinde på 70 år statistisk set kan have et højere blodtryk end en kvinde på 30 år, skal et vedvarende forhøjet blodtryk stadig vurderes.


Hvad er normalt blodtryk for en ung kvinde?

Yngre kvinder har ofte et lavere blodtryk end ældre kvinder.

Det kan eksempelvis være:

105/65

110/70

eller

120/75

Og det kan sagtens være normalt, hvis man ellers føler sig godt tilpas.

Det er derfor ikke nødvendigvis bedre at have 120/80 end 110/70.

Hvis kroppen fungerer godt, og du ikke har gener, kan et lavere blodtryk være helt naturligt.

Det bliver først interessant, hvis det lave blodtryk giver symptomer.


Hvad er normalt blodtryk for en kvinde på 50 år?

Når du er omkring 50 år, gælder de samme grundlæggende grænser.

Et blodtryk omkring 120/80 er stadig et fint pejlemærke.

Et blodtryk på 140/90 eller derover ved gentagne målinger hos lægen regnes som forhøjet.

Det er altså ikke sådan, at du som 50-årig skal tænke:

"Mit blodtryk må godt være højere, fordi jeg er blevet ældre."

Alder spiller en rolle.

Men det betyder ikke, at forhøjet blodtryk skal accepteres som en naturlig og ufarlig del af det at blive ældre.


Hvad er normalt blodtryk for en kvinde på 60 år?

Det samme princip gælder som 60-årig.

Man ser på den samlede situation.

Et blodtryk omkring 120/80 er fortsat et godt pejlemærke.

Hvis du gentagne gange ligger på eller over 140/90 hos lægen, bør det vurderes.

Ved hjemmemåling er grænsen typisk 135/85. 

Men igen:

Det er ikke én måling, der fortæller dig, hvordan dit blodtryk normalt ligger.

Det er mønstret over tid.


Hvad er normalt blodtryk for en kvinde på 70 år?

Når man bliver ældre, bliver blodtrykket ofte højere.

Men det betyder ikke, at der findes et "godkendt" højt blodtryk for ældre kvinder.

Det er vigtigt.

For nogle kan tanken om, at højt blodtryk er normalt med alderen, gøre, at man overser noget, der faktisk bør behandles.

Et vedvarende forhøjet blodtryk belaster hjerte og blodkar og kan over længere tid øge risikoen for blandt andet blodprop i hjernen, blodprop i hjertet, hjertesvigt og nyresygdom. 

Det er derfor værd at holde øje med.


Hvad betyder 120/80?

120/80 er det tal, vi ofte hører.

Og det er et rigtig fint pejlemærke.

Men lad være med at gøre det til et mål, du skal ramme præcist hver dag.

Hvis dit blodtryk er:

122/81

så er du ikke pludselig gået fra sund til usund.

Kroppen fungerer ikke sådan.

Blodtrykket bevæger sig.

Det ændrer sig fra dag til dag.

Og fra situation til situation.

Det vigtigste er at se på udviklingen.


Hvad betyder 130/80?

Et blodtryk på 130/80 ligger højere end det klassiske 120/80, men det er ikke det samme som et blodtryk på 160/100.

Det er netop derfor, det ikke giver mening at dele blodtryk op i:

Godt

eller

Farligt.

Der findes nuancer.

Et blodtryk kan ligge lidt højere end optimalt uden, at der nødvendigvis skal sættes behandling i gang med det samme.

Lægen vurderer blandt andet den samlede risiko for hjerte-kar-sygdom.

Så hvis du får en måling på 130/80, er det ikke noget, du behøver gå i panik over.

Se på det som information.


Hvad betyder 140/90?

Et blodtryk på 140/90 ligger ved grænsen for, hvornår man taler om forhøjet blodtryk ved måling hos lægen.

Men igen:

Én måling er ikke nok.

Hvis du lige har gået op ad trapperne, er nervøs eller har været fysisk aktiv, kan blodtrykket være midlertidigt højere.

Det er helt normalt, at blodtrykket stiger ved fysisk aktivitet og psykisk stress. 

Det er derfor, du skal sidde stille og være afslappet, når du måler.


Hvad betyder 150/90?

150/90 er et forhøjet blodtryk.

Hvis det gentagne gange ligger omkring dette niveau, bør du tale med din læge.

Det betyder ikke nødvendigvis, at du har akut fare.

Men det betyder, at blodtrykket er værd at tage alvorligt.

For det særlige ved forhøjet blodtryk er netop, at du ofte ikke kan mærke det.

De fleste med forhøjet blodtryk har ingen tydelige symptomer. 

Du kan altså sagtens føle dig frisk og have et blodtryk, der gennem længere tid ligger for højt.


Kan kvinder have lavt blodtryk?

Ja.

Og et lavt blodtryk er ikke nødvendigvis et problem.

Nogle kvinder har altid haft et lavt blodtryk.

Hvis du føler dig frisk, har energi og ikke oplever gener, er der ikke nødvendigvis noget galt.

Men hvis du eksempelvis ofte bliver:

  • Svimmel

  • Utilpas

  • Meget træt

  • Sort for øjnene, når du rejser dig

  • Svag

  • Besvimer

så skal det vurderes.

Det er ikke kun tallet, der betyder noget.

Det er også:

Hvordan har du det?


Hvorfor kan blodtrykket blive højere med alderen?

Når vi bliver ældre, sker der naturlige forandringer i kroppen.

Blodkarrene bliver gradvist mindre elastiske.

Det kan blandt andet påvirke det systoliske blodtryk.

Samtidig kan vores livsstil også ændre sig.

Vi bevæger os måske mindre.

Vi får mere stillesiddende arbejde.

Vi sover dårligere.

Vi får mere stress.

Vi spiser anderledes.

Og nogle tager på i vægt.

Det er alt sammen faktorer, der kan påvirke blodtrykket.

Men det betyder også noget positivt:

Der er ting, du selv kan gøre.


Overgangsalderen og blodtrykket

For kvinder er overgangsalderen en særlig periode.

Hormonerne ændrer sig.

Kroppen ændrer sig.

Søvnen kan ændre sig.

Nogle oplever hedeture og uro.

Andre oplever ændringer i vægt og kropssammensætning.

Og blodtrykket kan også ændre sig gennem denne periode.

Det betyder ikke, at alle kvinder får forhøjet blodtryk i overgangsalderen.

Men hvis du oplever, at dine målinger ændrer sig, kan det være værd at se på hele billedet.

Hvordan sover du?

Hvordan spiser du?

Hvor meget bevæger du dig?

Hvordan er dit stressniveau?

Og hvordan har du det generelt?

Kroppen er én helhed.


Graviditet og blodtryk

Graviditet er en særlig situation, når vi taler om blodtryk.

Blodtrykket ændrer sig naturligt under graviditeten, men forhøjet blodtryk i forbindelse med graviditet kan være tegn på en tilstand, der kræver lægelig vurdering.

Hvis du er gravid og får målt forhøjet blodtryk, skal du derfor følge de råd og kontroller, du får fra læge eller jordemoder.

Det er ikke et område, hvor man skal forsøge at klare sig selv med kost og livsstilsændringer alene.


Stress kan påvirke kvinders blodtryk

Vi taler meget om stress.

Men måske har vi glemt, at kroppen også mærker den.

Hvis du hele tiden er på.

Hvis du arbejder.

Handler ind.

Laver mad.

Tager dig af familien.

Svarerer på mails.

Ordner praktiske ting.

Og samtidig prøver at finde tid til dig selv.

Så kan kroppen have svært ved at finde den pause, den har brug for.

Stress kan få blodtrykket til at stige midlertidigt. 

Det betyder ikke, at alt forhøjet blodtryk skyldes stress.

Men det betyder, at stress og restitution er værd at tage alvorligt.


Søvn og blodtryk

Søvn er ikke bare noget, vi gør, fordi vi bliver trætte.

Søvn er en del af kroppens restitution.

Når du sover, får kroppen mulighed for at komme ned i gear.

Og det er netop den evne til at skifte mellem aktivitet og hvile, der er så vigtig.

Hvis du gennem længere tid sover dårligt, kan det være relevant at se nærmere på, hvorfor.

Måske er det stress.

Måske er det overgangsalder.

Måske er det skærmbrug sent om aftenen.

Måske er det uregelmæssige sengetider.

Eller noget helt andet.

Det behøver ikke være perfekt.

Men det er værd at prioritere.


Hvad har kosten med blodtrykket at gøre?

Mere end mange tror.

Men ikke på den måde, at du skal finde én bestemt "blodtryksfødevare".

Det handler om det samlede mønster.

Grøntsager.

Frugt.

Bælgfrugter.

Fuldkorn.

Nødder.

Frø.

Fisk.

Gode fedtkilder.

Naturlige råvarer.

Variation.

Det er ikke raketvidenskab.

Det er egentlig bare sund fornuft.

Og samtidig kan det være en god idé at være opmærksom på salt.

Et højt saltindtag kan bidrage til forhøjet blodtryk.

Mange får ikke kun salt fra saltkaret.

Det kan også komme fra brød, pålæg, færdigretter, snacks og andre forarbejdede produkter.

Så måske skal vi ikke kun tænke:

"Hvad skal jeg tage væk?"

Måske skal vi også tænke:

"Hvad skal jeg give kroppen mere af?"

Mere farve.

Mere grønt.

Mere variation.

Mere næring.


Bevægelse er en vigtig del af et sundt kredsløb

Du behøver ikke være løber.

Du behøver ikke kunne lave en perfekt squat.

Du behøver ikke træne en time hver dag.

Du skal bare bevæge dig.

En gåtur.

En cykeltur.

Dans i køkkenet.

Havearbejde.

Styrketræning.

Svømning.

Yoga.

Det hele tæller.

Regelmæssig motion er en vigtig del af livsstilsindsatsen ved forhøjet blodtryk og kan være med til at reducere risikoen for hjerte-kar-sygdom. 

Og det smukke er:

Du behøver ikke vente på motivationen.

Du kan begynde med det små.


Sådan måler du dit blodtryk korrekt

Hvis du måler blodtrykket hjemme, er det vigtigt at gøre det ordentligt.

Ellers risikerer du at reagere på et tal, der ikke fortæller det rigtige billede.

Før målingen

Sæt dig godt til rette.

Sid stille i nogle minutter.

Slap af.

Undgå at tale.

Sørg for, at armen er støttet.

Under målingen

Sid stille.

Hold kroppen afslappet.

Tal ikke.

Brug en manchet, der passer til armen.

Mål gerne flere gange.

Det er netop gentagne målinger under rolige forhold, der er med til at afgøre, om blodtrykket reelt er forhøjet. 


Hvorfor kan blodtrykket være højere hos lægen?

Har du prøvet det?

Du kommer ind.

Sætter dig på stolen.

Og så begynder du at tænke:

"Hvad nu hvis mit blodtryk er for højt?"

Og så er det måske netop dét, der sker.

Blodtrykket kan stige, når vi bliver nervøse.

Det kaldes ofte white coat-effekt.

Derfor kan hjemmemålinger være nyttige, hvis lægen har mistanke om forhøjet blodtryk eller ønsker et mere retvisende billede af dit blodtryk i hverdagen.


Hvad kan du selv gøre for et sundt blodtryk?

Der er faktisk rigtig meget, du selv kan gøre.

Ikke alt.

Men meget.

Spis nærende mad

Lad naturlige og næringsrige råvarer fylde mere.

Bevæg dig

Find en bevægelsesform, du faktisk kan lide.

Prioritér søvnen

Kroppen skal have mulighed for at restituere.

Skab pauser

Du behøver ikke være produktiv hele tiden.

Begræns alkohol

Et højt alkoholindtag kan påvirke blodtrykket.

Stop med at ryge

Rygning øger den samlede risiko for hjerte-kar-sygdom.

Hold øje med blodtrykket

Ikke fordi du skal blive besat af tallene.

Men fordi det er rart at vide, hvordan kroppen har det.


Du behøver ikke ændre hele dit liv i morgen

Det her er måske det vigtigste.

For når vi opdager, at noget kunne være bedre, får vi let lyst til at ændre alt.

Fra mandag.

Så skal vi:

Spise perfekt.

Træne hver dag.

Sove otte timer.

Meditere.

Drikke grøn juice.

Gå 10.000 skridt.

Og aldrig spise kage igen.

Det holder sjældent.

Sundhed handler ikke om at være perfekt.

Det handler om de valg, vi gentager.

Igen.

Og igen.

Og igen.

Måske begynder du med en gåtur hver dag.

Måske begynder du med at spise grøntsager til frokost.

Måske går du tidligere i seng.

Måske begynder du at måle dit blodtryk korrekt.

Én lille ændring kan være begyndelsen på noget større.


Hvornår skal du kontakte lægen?

Hvis dit blodtryk gentagne gange ligger på eller over grænsen for forhøjet blodtryk, er det en god idé at tale med din læge.

Det gælder også, hvis dit blodtryk pludselig ændrer sig markant i forhold til det normale for dig.

Forhøjet blodtryk giver oftest ingen symptomer, men belaster over tid hjerte og blodkar. 

Du skal derfor ikke vente på, at du "kan mærke det".

Hvis du får alvorlige symptomer som kraftige brystsmerter, udtalt åndenød, besvimelse eller pludselig alvorlig sygdomsfølelse, skal du søge akut hjælp.

Og hvis du får medicin mod blodtrykket, skal du ikke selv stoppe eller ændre behandlingen.


Hvad er normalt blodtryk for kvinder? Kort fortalt

Lad os samle det hele.

Et blodtryk omkring 120/80 mmHg er et godt pejlemærke for et sundt blodtryk.

Der findes ikke én særlig normalværdi, der gælder for alle kvinder.

Blodtrykket har en tendens til at stige med alderen.

Hos lægen regnes 140/90 mmHg eller derover ved gentagne målinger som forhøjet blodtryk.

Ved hjemmemåling bruges typisk 135/85 mmHg eller derover som grænse. 

Og måske vigtigst:

Du er ikke dit blodtryk.

Det er bare ét stykke information om din krop.

Din søvn er vigtig.

Din kost er vigtig.

Din bevægelse er vigtig.

Dit stressniveau er vigtigt.

Din trivsel er vigtig.

Og hvordan du har det i din hverdag, er også en del af sundheden.

Så brug blodtrykket som det, det er:

Et værktøj til at blive klogere på din krop.

Ikke en karakter.

Ikke en dom.

Og ikke noget, du behøver gå rundt og være bange for.


8 uger med antiinflammatorisk mad og bevægelse

Hvis du har lyst til at arbejde mere med din livsstil og skabe gode vaner omkring mad og bevægelse, kan Louise Bruuns 8 uger med antiinflammatorisk mad og bevægelse være en mulighed.

Forløbet er bygget op omkring næringsrig mad, bevægelse, struktur og støtte gennem 8 uger. Du får blandt andet opskrifter, madplaner, træningsprogrammer, daglig inspiration og adgang til et fællesskab. 

Det er selvfølgelig ikke en erstatning for lægelig udredning eller behandling, hvis du har forhøjet blodtryk.

Men hvis du gerne vil have hjælp til at gøre sund mad og mere bevægelse til en naturlig del af din hverdag, kan det være et sted at begynde.

Er du klar til at prioritere dig selv og din sundhed?

Læs mere om Louise Bruuns 8 uger med antiinflammatorisk mad og bevægelse og se, om forløbet er det rigtige for dig. 

 

Back to blog