Blodtrykket er noget, de fleste af os får målt fra tid til anden.
Måske hos lægen.
Måske derhjemme.
Måske fordi du er begyndt at tænke lidt mere over din sundhed.
Og så kommer spørgsmålet:
Hvad er normalt blodtryk for mænd?
Er 120/80 godt?
Er 140/90 for højt?
Skal blodtrykket være anderledes, når man bliver ældre?
Og betyder det noget, om man er mand eller kvinde?
Det korte svar er, at der ikke findes ét bestemt blodtryk, som er normalt for alle mænd.
Blodtrykket påvirkes af blandt andet alder, genetik, fysisk aktivitet, stress, søvn, kost, medicin og den situation, hvor blodtrykket bliver målt.
Men der findes nogle grænser, som kan hjælpe dig med at forstå dine tal.
Og måske endnu vigtigere:
Et sundt blodtryk handler ikke kun om ét tal på et apparat.
Hvad er blodtryk egentlig?
Blodtrykket er det tryk, som blodet udøver mod væggene i dine blodkar, når hjertet pumper blodet rundt i kroppen.
Dit hjerte arbejder hele tiden.
Det trækker sig sammen.
Pumper blodet ud.
Slapper af.
Og gør det igen.
Når du får målt blodtrykket, får du derfor to tal.
For eksempel:
120/80 mmHg
Det første tal er det systoliske blodtryk.
Det andet tal er det diastoliske blodtryk.
Begge tal fortæller noget vigtigt om, hvordan dit kredsløb arbejder.
Hvad betyder det øverste blodtrykstal?
Det øverste tal kaldes det systoliske blodtryk.
Det fortæller, hvor højt trykket er i blodkarrene, når hjertet trækker sig sammen og pumper blodet ud.
Hvis dit blodtryk eksempelvis er:
130/80
er 130 det systoliske blodtryk.
Det er altså det tryk, der opstår, når hjertet arbejder og sender blodet ud i kroppen.
Hvad betyder det nederste blodtrykstal?
Det nederste tal kaldes det diastoliske blodtryk.
Det fortæller om trykket i blodkarrene, når hjertet slapper af mellem hjerteslagene.
I et blodtryk på:
130/80
er 80 derfor det diastoliske blodtryk.
Det er vigtigt at se på begge tal.
Nogle mennesker har eksempelvis et højt systolisk blodtryk, mens det diastoliske blodtryk ligger normalt.
Andre har et forhøjet diastolisk blodtryk.
Derfor giver det ikke mening kun at kigge på det første tal.
Hvad er normalt blodtryk for mænd?
Der findes ikke en særlig blodtryksgrænse, der gælder for mænd, og en anden, der gælder for kvinder.
De samme overordnede grænser anvendes for begge køn.
Et blodtryk omkring:
120/80 mmHg
bliver ofte betragtet som et godt eksempel på et normalt blodtryk hos en voksen.
Men det betyder ikke, at 120/80 er det eneste sunde blodtryk.
Et blodtryk på eksempelvis:
115/75
kan også være helt normalt.
Det samme kan et blodtryk på:
125/80
være.
Det interessante er derfor ikke nødvendigvis, om du rammer præcis 120/80.
Det interessante er, hvor dit blodtryk generelt ligger, og om det gentagne gange er forhøjet.
Er 140/90 normalt blodtryk for mænd?
Det korte svar er:
Nej, 140/90 regnes som forhøjet blodtryk, hvis det gentagne gange måles hos lægen.
Ved hjemmemåling anvendes typisk en lidt lavere grænse, fordi blodtrykket ofte er lavere derhjemme end hos lægen.
Ved gentagne hjemmemålinger regnes omkring:
135/85 mmHg
eller derover typisk som forhøjet.
Men én enkelt måling på 140/90 betyder ikke nødvendigvis, at du har forhøjet blodtryk.
Blodtrykket varierer.
Det kan stige, hvis du:
-
Er nervøs
-
Har været fysisk aktiv
-
Har drukket kaffe
-
Har sovet dårligt
-
Er stresset
-
Har smerter
-
Lige har røget
-
Har talt under målingen
Derfor skal blodtrykket vurderes ud fra flere målinger og ikke kun ét enkelt tal.
Hvad er et godt blodtryk for mænd?
Hvis du spørger:
"Hvad er et godt blodtryk for mænd?"
er der ikke ét magisk tal.
Men et blodtryk omkring 120/80 mmHg eller lavere, uden at det giver generende symptomer, vil for mange voksne være et fint udgangspunkt.
Det vigtigste er dog helheden.
Et blodtryk på 110/70 kan være helt naturligt for én person.
For en anden kan det være lavere end normalt.
Og hvis du samtidig oplever svimmelhed, træthed eller besvimelsestendens, er det relevant at få det vurderet.
Tallene skal altid ses sammen med mennesket.
Ændrer blodtrykket sig med alderen?
Ja.
Blodtrykket har en tendens til at stige med alderen.
En af årsagerne er, at blodkarrene gradvist bliver mindre elastiske.
Det betyder ikke, at højt blodtryk bare skal accepteres, fordi man bliver ældre.
Det er stadig vigtigt at holde øje med blodtrykket.
Men det betyder, at spørgsmålet:
"Hvad er normalt blodtryk for mænd?"
ikke kan besvares helt uden at tage alder og øvrig sundhed med i betragtning.
En mand på 30 og en mand på 75 kan have forskellige udgangspunkter.
Hvad er normalt blodtryk for en mand på 50 år?
En mand på 50 år kan godt have et blodtryk omkring:
120/80
og det vil være et fint niveau.
Men det er ikke nødvendigt, at blodtrykket præcis ligger dér.
Det vigtigste er, om blodtrykket er vedvarende forhøjet, og hvordan det passer sammen med resten af dit helbred.
Et blodtryk omkring 140/90 eller højere ved gentagne lægemålinger bør vurderes.
Det handler ikke om at blive bange.
Det handler om at være opmærksom.
For forhøjet blodtryk giver ofte ingen tydelige symptomer.
Hvad er normalt blodtryk for mænd over 60?
Når vi bliver ældre, bliver blodtrykket ofte højere.
Det betyder dog ikke, at højt blodtryk ikke skal tages alvorligt.
Tværtimod.
Et vedvarende forhøjet blodtryk kan over tid belaste blandt andet hjerte, blodkar, hjerne og nyrer.
Derfor er regelmæssig kontrol en god idé, især hvis du allerede har fået at vide, at dit blodtryk ligger højt.
Og igen:
Et enkelt højt tal er ikke nødvendigvis det samme som et vedvarende højt blodtryk.
Hvorfor er højt blodtryk et problem?
Højt blodtryk kan være lidt af en stille gæst.
Det larmer ikke nødvendigvis.
Det gør ikke nødvendigvis ondt.
Det fortæller dig ikke altid, at noget er galt.
Men hvis blodtrykket gennem længere tid er for højt, kan det belaste blodkarrene og hjertet.
Det kan øge risikoen for blandt andet hjerte-kar-sygdom, blodpropper, hjertesvigt og nyresygdom.
Det er netop derfor, blodtrykket er værd at holde øje med.
Ikke fordi vi skal gå rundt og være bange for vores tal.
Men fordi vi har mulighed for at gøre noget ved mange af de faktorer, der påvirker vores sundhed.
Kan mænd mærke, at blodtrykket er højt?
Ofte nej.
Det er faktisk en af de vigtigste ting at vide.
Du kan godt have forhøjet blodtryk uden at føle dig anderledes.
Du kan føle dig frisk.
Du kan arbejde.
Træne.
Have energi.
Og stadig have et blodtryk, der ligger for højt.
Nogle oplever hovedpine, svimmelhed eller andre symptomer ved meget højt blodtryk, men symptomer er ikke en pålidelig måde at afgøre, om blodtrykket er normalt.
Det er målingen, der fortæller dig det.
Hvorfor er blodtrykket højere hos nogle mænd end hos andre?
Der er sjældent én enkelt årsag.
Ofte er det et samspil mellem flere ting.
Genetik
Hvis højt blodtryk findes i familien, kan din risiko være større.
Alder
Blodtrykket stiger ofte med alderen.
Overvægt
En høj kropsvægt kan være forbundet med øget risiko for forhøjet blodtryk.
Salt
Et højt saltindtag kan hos nogle mennesker bidrage til et højere blodtryk.
Alkohol
Et højt alkoholforbrug kan påvirke blodtrykket negativt.
Rygning
Rygning påvirker blodkar og hjerte-kar-systemet.
Stress
Langvarig stress kan påvirke kroppens regulering af blandt andet blodtryk.
Mangel på bevægelse
Regelmæssig fysisk aktivitet er en vigtig del af et sundt kredsløb.
Søvn
Dårlig eller utilstrækkelig søvn kan også være en del af billedet.
Det interessante er, at flere af disse faktorer hænger sammen.
Og det betyder også, at små ændringer ét sted kan påvirke flere områder på én gang.
Hvad har kosten med blodtrykket at gøre?
Mere end mange tror.
Men det handler ikke om én bestemt "blodtryksmad".
Det handler om det samlede mønster.
Hvordan ser dine måltider ud?
Hvor meget grønt får du?
Spiser du fuldkorn?
Får du bælgfrugter?
Nødder og frø?
Fisk?
Gode fedtkilder?
Hvor meget ultraforarbejdet mad fylder?
Og hvad med salt?
Det behøver ikke være perfekt.
Faktisk tror jeg sjældent på, at sundhed bliver bedre af, at vi forsøger at være perfekte.
Det handler mere om at skabe en hverdag, hvor de nærende valg fylder mere.
Antiinflammatorisk mad og blodtryk
Når man taler om antiinflammatorisk mad, handler det ikke om en bestemt kur eller en magisk ingrediens.
Det handler om at spise på en måde, hvor kroppen får masser af næringsstoffer.
Grøntsager i mange forskellige farver.
Bær og frugt.
Fuldkorn.
Bælgfrugter.
Nødder.
Frø.
Fisk.
Urter og krydderier.
Gode fedtkilder.
Det er råvarer, som kan være en del af en varieret og næringsrig kost.
Og samtidig handler det om at se på helheden.
For kroppen har ikke brug for én "superfood".
Den har brug for mange forskellige næringsstoffer.
Bevægelse er også vigtig
Du behøver ikke træne hårdt for at gøre noget godt for dit kredsløb.
En gåtur tæller.
Cykelturen tæller.
Trapperne tæller.
Havearbejdet tæller.
Styrketræning tæller.
Det gør den bevægelse, du faktisk får lavet.
Regelmæssig fysisk aktivitet kan være med til at understøtte et sundt blodtryk og et sundt hjerte-kar-system.
Og måske er det netop her, vi nogle gange gør det for svært.
Vi tænker:
"Jeg skal træne en time."
"Jeg skal have pulsen helt op."
"Jeg skal være i virkelig god form."
Men hvad nu hvis du bare begyndte med en gåtur?
20 minutter.
I dag.
Og så igen i morgen.
Det behøver ikke være stort for at gøre en forskel.
Stress og blodtryk
Kroppen er fantastisk.
Når du bliver stresset, gør den sig klar til at håndtere situationen.
Pulsen kan stige.
Blodtrykket kan stige.
Du bliver mere vågen.
Du er klar til handling.
Det er smart, når du står over for en konkret udfordring.
Men hvis kroppen aldrig rigtig får lov til at falde til ro, kan det være en anden historie.
Derfor er det værd at spørge sig selv:
Har jeg tid til at restituere?
Sover jeg godt?
Har jeg pauser i min dag?
Er der balance mellem det, jeg giver, og det, jeg får?
Sundhed handler ikke kun om tallerkenen.
Den handler også om livet omkring tallerkenen.
Sådan måler du dit blodtryk korrekt
Hvis du gerne vil vide, hvad dit blodtryk reelt ligger på, er måden, du måler på, vigtig.
Sæt dig ned.
Find ro.
Lad være med at tale under målingen.
Sørg for, at armen er støttet.
Hav fødderne i gulvet.
Sid stille nogle minutter først.
Og mål gerne flere gange.
Hvis en enkelt måling er høj, betyder det ikke nødvendigvis, at dit blodtryk altid er højt.
Det er derfor, gentagne målinger kan være mere informative.
Hvad hvis mit blodtryk er 150/90?
150/90 er forhøjet.
Men det er ikke nødvendigvis en akut farlig situation.
Hvis du får den måling én gang, kan det være en god idé at måle igen under rolige forhold.
Hvis blodtrykket gentagne gange ligger omkring dette niveau, bør du tale med din læge.
Det er især vigtigt, hvis du har andre risikofaktorer for hjerte-kar-sygdom.
Hvad hvis mit blodtryk er 180/110?
Et blodtryk på 180/110 er meget højt.
Det skal tages alvorligt.
Sæt dig ned og gentag målingen under rolige forhold.
Hvis blodtrykket fortsat er meget højt, bør du kontakte sundhedsfaglig hjælp.
Hvis du samtidig har symptomer som brystsmerter, åndenød, synsforstyrrelser, følelsesløshed, svaghed eller problemer med at tale, skal du søge akut hjælp.
Meget højt blodtryk sammen med alvorlige symptomer er en situation, der kræver hurtig handling.
Hvad kan du selv gøre for et sundt blodtryk?
Der er faktisk meget, du selv kan arbejde med.
Ikke nødvendigvis på én gang.
Start et sted.
Spis mere grønt
Lad grøntsager fylde mere på tallerkenen.
Bevæg dig hver dag
Det behøver ikke være hård træning.
Prioritér din søvn
Søvn er ikke spildtid.
Det er restitution.
Vær opmærksom på salt
Især hvis du spiser meget forarbejdet mad.
Begræns alkohol
Et højt alkoholindtag kan påvirke blodtrykket.
Stop med at ryge
Hvis du ryger, er et rygestop en af de vigtigste ting, du kan gøre for dit hjerte-kar-system.
Find plads til ro
Stress er også en del af sundhedsbilledet.
Kend dit blodtryk
Du kan ikke ændre noget, du ikke ved noget om.
Det vigtigste er ikke at blive besat af tallet
Jeg synes, det er vigtigt at sige.
For når først man begynder at måle blodtryk, kan det hurtigt blive:
"Er 121 godt?"
"Er 128 for højt?"
"Hvad med 132?"
"Hvorfor er mit tal højere i dag?"
Men kroppen er ikke en maskine, der skal vise det samme tal hver dag.
Blodtrykket varierer.
Det er naturligt.
Det vigtigste er det samlede billede.
Hvordan ser dine målinger generelt ud?
Hvordan har du det?
Hvordan ser din livsstil ud?
Har du andre risikofaktorer?
Og hvad siger din læge?
Sundhed handler om mere end ét tal.
Hvad er normalt blodtryk for mænd? Kort fortalt
Hvis du leder efter det helt korte svar, så er det:
Et blodtryk omkring 120/80 mmHg er et almindeligt eksempel på et normalt og sundt blodtryk hos en voksen mand.
Men der findes ikke ét bestemt tal, som alle mænd skal ligge på.
Blodtrykket påvirkes af alder, genetik, livsstil og mange andre faktorer.
Et gentaget blodtryk på omkring 140/90 eller højere hos lægen regnes som forhøjet.
Ved gentagne hjemmemålinger er omkring 135/85 eller højere typisk grænsen for forhøjet blodtryk.
Og hvis dit blodtryk gentagne gange ligger højt, er det en god idé at få det vurderet.
Ikke fordi du skal være bange.
Men fordi det er bedre at vide, hvad der foregår i kroppen, end at gå og gætte.
Din krop fortjener opmærksomhed – ikke perfektion
Måske er dit blodtryk allerede helt normalt.
Måske ligger det lidt højt.
Måske ved du det ikke endnu.
Uanset hvad kan du bruge spørgsmålet som en anledning til at kigge på din sundhed med nye øjne.
Ikke med strenge regler.
Ikke med dårlig samvittighed.
Men med nysgerrighed.
Hvad kan jeg gøre lidt bedre for mig selv?
Måske er svaret mere grønt på tallerkenen.
Måske er det en daglig gåtur.
Måske er det at prioritere søvnen.
Måske er det at få styr på stressen.
Måske er det bare at begynde.
Det er ofte de små ting, vi gør igen og igen, der bliver til de store forandringer.
8 uger med antiinflammatorisk mad og bevægelse
Hvis du har lyst til at arbejde mere konkret med din sundhed, kan Louise Bruuns 8 uger med antiinflammatorisk mad og bevægelse være et sted at begynde.
Et forløb, hvor du kan få inspiration og støtte til at arbejde med mad, bevægelse og nye vaner i hverdagen.
Forløbet erstatter naturligvis ikke lægelig vurdering eller behandling, hvis du har forhøjet blodtryk.
Men hvis du er klar til at gøre noget godt for dig selv og skabe sundere vaner, kan det være et naturligt næste skridt.
Er du klar til at prioritere din sundhed?
Læs mere om 8 uger med antiinflammatorisk mad og bevægelse hos Louise Bruun – og tag det første skridt mod en sundere hverdag.