Hvad er normalt blodtryk, og hvornår er det farligt?

Hvad er normalt blodtryk, og hvornår er det farligt?

Hvad er normalt blodtryk?

Og hvornår er blodtrykket egentlig for højt?

Det er spørgsmål, mange først begynder at stille, når de selv står med et blodtryksapparat og ser et tal, de ikke helt forstår.

Måske står der 125/80.

Måske 145/90.

Eller måske er tallene endnu højere.

Men hvad betyder det egentlig?

Blodtrykket er ikke et fast tal. Det ændrer sig hele tiden. Det stiger, når du bevæger dig, og det kan også stige, hvis du er nervøs eller stresset. Når du hviler og sover, falder det igen.

Derfor er én enkelt blodtryksmåling heller ikke nødvendigvis et billede af dit normale blodtryk.

Det interessante er at se på gentagne målinger over tid.

Og det er netop det, vi skal kigge nærmere på her.

Hvad er et normalt blodtryk?

Når man taler om normalt blodtryk, er der ikke ét bestemt tal, som passer perfekt til alle mennesker.

Men der findes grænseværdier, som bruges til at vurdere, om blodtrykket er normalt eller forhøjet.

Hos lægen regnes et blodtryk på 140/90 mmHg eller derover ved gentagne målinger som forhøjet.

Når du måler dit blodtryk derhjemme, bruges en lavere grænse. Her regnes et gennemsnit på 135/85 mmHg eller derover som forhøjet.

Det betyder eksempelvis, at:

120/80 ligger inden for det normale område.

130/80 ligger stadig under grænsen for hypertension.

145/90 er forhøjet, hvis det gentagne gange måles hos lægen.

150/95 er også forhøjet og bør vurderes nærmere, hvis det bliver ved med at ligge der.

Men det er vigtigt ikke at gøre blodtrykket til et spørgsmål om ét enkelt tal.

Din alder, øvrige sygdomme, medicin, kolesterol, rygning, vægt og andre risikofaktorer har også betydning for din samlede risiko.

Hvad betyder de to tal?

Når du får målt blodtrykket, får du to tal.

Det første tal er det systoliske blodtryk.

Det fortæller, hvor højt trykket er i blodårerne, når hjertet trækker sig sammen og pumper blodet ud i kroppen.

Det andet tal er det diastoliske blodtryk.

Det fortæller, hvor højt trykket er mellem hjerteslagene, når hjertet slapper af.

Hvis dit blodtryk eksempelvis er:

130/80 mmHg

er 130 det systoliske blodtryk, mens 80 er det diastoliske.

Begge tal er vigtige.

Det er altså ikke nok kun at kigge på det øverste tal.

Hvorfor ændrer blodtrykket sig?

Måske har du prøvet at måle dit blodtryk flere gange og fået forskellige resultater.

Det er helt normalt.

Blodtrykket ændrer sig naturligt gennem dagen.

Det kan stige, når du træner.

Det kan stige, hvis du er stresset.

Det kan stige, hvis du er nervøs.

Det kan også påvirkes af koffein og rygning.

Når du slapper af, falder det igen.

Derfor skal blodtrykket måles under rolige og ensartede forhold, hvis du vil have et retvisende billede.

Det er også årsagen til, at man ikke bør konkludere, at man har forhøjet blodtryk ud fra én enkelt måling.

Er 140/90 farligt?

Det korte svar er:

140/90 er forhøjet – men det betyder ikke nødvendigvis, at det er akut farligt.

Hvis du én gang måler 140/90, behøver du ikke gå i panik.

Mål igen under rolige forhold.

Hvis blodtrykket gentagne gange ligger på eller over denne grænse hos lægen, er det derimod noget, du bør få vurderet.

Et vedvarende forhøjet blodtryk kan over mange år belaste hjerte og blodkar og øge risikoen for blandt andet blodprop i hjertet, apopleksi, hjertesvigt og nyresygdom.

Det er derfor, forhøjet blodtryk skal tages alvorligt.

Ikke fordi du skal være bange.

Men fordi du har mulighed for at gøre noget ved det.

Hvornår bliver et højt blodtryk farligt?

Det er vigtigt at skelne mellem langvarigt forhøjet blodtryk og meget højt blodtryk, som kan være akut alvorligt.

Et blodtryk kan være forhøjet uden at være en akut nødsituation.

Men ved meget høje blodtryk kan situationen være mere alvorlig.

Ved de sværeste tilfælde kan blodtrykket eksempelvis være omkring 220/120 mmHg. Så høje værdier kræver særlig opmærksomhed og lægelig vurdering.

Hvis du samtidig har alvorlige symptomer, skal du reagere hurtigt.

Det kan eksempelvis være:

  • Pludselige lammelser eller føleforstyrrelser

  • Problemer med at tale

  • Pludselige synsforstyrrelser

  • Stærke brystsmerter

  • Alvorlig åndenød

  • Pludselig voldsom hovedpine

  • Forvirring eller påvirket bevidsthed

I den situation skal du ikke forsøge at løse problemet med kost, motion eller andre livsstilsændringer.

Her skal du søge akut lægehjælp.

Det farlige er ofte det, du ikke kan mærke

Noget af det vigtigste ved blodtryk er faktisk, at forhøjet blodtryk ofte ikke giver tydelige symptomer.

Du kan altså godt have forhøjet blodtryk og samtidig føle dig helt frisk. 

Det kan være svært at forstå.

For vi er vant til at tænke, at kroppen giver besked, når noget er galt.

Men det gør den ikke altid.

Et forhøjet blodtryk kan stille og roligt belaste hjerte og blodkar over mange år.

Derfor er det så vigtigt at få det målt.

Ikke fordi du skal gå og kontrollere dig selv hele tiden.

Men fordi du ikke kan mærke dit blodtryk på samme måde, som du eksempelvis kan mærke en skade i benet.

Hvad er symptomer på meget højt blodtryk?

De fleste med forhøjet blodtryk har ingen symptomer.

Ved meget høje blodtryk kan nogle opleve eksempelvis hovedpine eller svimmelhed. 

Men symptomer som hovedpine og svimmelhed kan skyldes rigtig mange andre ting.

Du kan derfor ikke bruge symptomer alene til at afgøre, om dit blodtryk er normalt.

Det skal måles.

Og hvis dine målinger bliver ved med at være høje, skal de vurderes af en sundhedsprofessionel.

Sådan måler du dit blodtryk korrekt

Hvis du måler dit blodtryk derhjemme, er måden, du gør det på, vigtig.

Ellers risikerer du at få et tal, der ikke fortæller særlig meget om dit egentlige blodtryk.

Sæt dig godt til rette.

Din ryg skal være støttet.

Din arm skal være støttet.

Begge fødder skal være på gulvet.

Sid stille i mindst fem minutter inden målingen.

Tal ikke under målingen.

Og sørg for at bruge et blodtryksapparat, der er egnet og valideret til formålet.

Hvis du skal lave en egentlig hjemmeblodtryksmåling, anbefales det typisk at måle flere gange morgen og aften over flere dage. Det giver et langt bedre billede end en enkelt tilfældig måling.

Det kan være en rigtig god idé at skrive dine målinger ned.

Så kan du se, om der er et mønster.

Hvad hvis blodtrykket kun er højt hos lægen?

Det sker for nogle.

Du sidder måske i venteværelset og tænker:

"Nu skal jeg have målt mit blodtryk."

Og allerede dér begynder kroppen at reagere.

Det kaldes ofte white coat hypertension.

Blodtrykket kan altså være højere hos lægen, end det normalt er derhjemme. 

Det er endnu en grund til, at hjemmeblodtryksmålinger kan være nyttige.

Hvis lægen oplever, at dit blodtryk er højt, kan du derfor blive bedt om at måle det hjemme over flere dage.

På den måde får man et mere retvisende billede af dit blodtryk i din normale hverdag.

Hvad skyldes forhøjet blodtryk?

Der findes ikke altid én bestemt årsag.

Hos langt de fleste kan man ikke finde én specifik forklaring på, hvorfor blodtrykket er blevet for højt. 

Men mange forskellige ting kan spille en rolle.

Arvelighed.

Alder.

Overvægt.

For lidt fysisk aktivitet.

Et højt alkoholforbrug.

Rygning.

Kostvaner.

Stress.

Visse sygdomme og medicintyper.

Det er altså ikke så enkelt, som at man kan sige:

"Du har spist for meget salt, og derfor har du forhøjet blodtryk."

Kroppen er mere kompleks.

Derfor giver det også mening at se på helheden.

Hvad kan du selv gøre?

Her synes jeg, det bliver rigtig interessant.

For du kan ikke ændre dine gener.

Du kan ikke ændre din alder.

Men der er rigtig meget, du faktisk kan påvirke.

Din mad.

Din bevægelse.

Din søvn.

Din vægt, hvis et vægttab er relevant.

Dit alkoholforbrug.

Rygning.

Din måde at håndtere stress på.

Det betyder ikke, at livsstil kan erstatte medicin for alle.

Nogle mennesker har brug for medicinsk behandling.

Men livsstilsændringer er en vigtig del af arbejdet med forhøjet blodtryk og kan for nogle være tilstrækkeligt ved lettere forhøjet blodtryk. 

Maden skal ikke være en straf

Hvis dit blodtryk er for højt, er det let at tænke:

"Hvad må jeg så ikke spise?"

Men måske er det bedre at vende spørgsmålet om.

Hvad kan jeg spise mere af?

Mere grønt.

Flere bælgfrugter.

Mere fuldkorn.

Flere nødder og frø.

Fisk.

Frugt og bær.

Gode fedtkilder.

Råvarer med masser af næring.

Det handler ikke om, at du aldrig må spise noget sødt.

Det handler ikke om, at du aldrig må nyde et restaurantbesøg.

Og det handler ikke om at være perfekt.

Det handler om det, der fylder mest.

For hvis størstedelen af din kost består af næringsrige råvarer, har du allerede skabt et rigtig godt fundament.

Salt – den lille ting, der kan fylde meget

Salt er også relevant at have fokus på.

Et højt saltindtag kan være med til at øge blodtrykket hos nogle mennesker.

Og meget af den salt, vi får, kommer ikke nødvendigvis fra det salt, vi selv hælder på maden.

Det kan komme fra forarbejdede fødevarer.

Pålæg.

Færdigretter.

Snacks.

Saucer.

Brød.

Derfor kan det være en god idé at lave mere mad fra bunden.

Ikke fordi det skal være besværligt.

Men fordi du så ved, hvad der er i din mad.

Og så kan du samtidig bruge masser af krydderurter, hvidløg, citron, ingefær og krydderier til at skabe smag.

Sund mad må gerne smage godt.

Bevægelse er godt for dit hjerte

Du behøver ikke træne hårdt for at gøre noget godt for dit kredsløb.

En gåtur tæller.

Cykling tæller.

Svømning tæller.

Dans tæller.

Styrketræning tæller.

Havearbejde tæller.

Det vigtigste er, at du finder en form for bevægelse, du kan se dig selv fortsætte med.

For kroppen har ikke brug for, at du træner perfekt.

Den har brug for, at du bevæger dig regelmæssigt.

Og igen handler det om helheden.

Den daglige gåtur.

Cyklen til arbejde.

Trapperne.

En tur i skoven.

Den træning, du rent faktisk får gjort.

Det hele tæller.

Hvad betyder søvn og stress?

Vi kan hurtigt komme til kun at fokusere på kost og motion.

Men kroppen er ikke opdelt i små kasser.

Det hele hænger sammen.

Hvis du sover dårligt nat efter nat, kan det påvirke din energi, appetit og overskud.

Hvis du er stresset gennem længere tid, kan det også påvirke kroppen.

Stress og angst kan hos nogle mennesker få blodtrykket til at stige betydeligt. 

Derfor er det værd at spørge dig selv:

Sover jeg nok?

Har jeg tid til at holde pauser?

Bevæger jeg mig?

Spiser jeg ordentligt?

Har jeg mennesker omkring mig, som giver mig energi?

Har jeg tid, hvor jeg ikke skal præstere?

Det er også sundhed.

Kan man få normalt blodtryk igen?

Ja, for nogle mennesker kan livsstilsændringer være med til at få blodtrykket ned.

Men det afhænger af din situation.

Hvis du har mild hypertension og ellers har en lav til moderat risiko for hjerte-kar-sygdom, kan livsstilsændringer i nogle tilfælde være det første skridt. Ved mere udtalt forhøjet blodtryk vil medicinsk behandling ofte være nødvendig sammen med livsstilsændringer. 

Det er derfor ikke et spørgsmål om enten medicin eller sund livsstil.

Det kan være begge dele.

Og hvis du får medicin mod forhøjet blodtryk, skal du ikke selv stoppe eller ændre behandlingen, selvom dine målinger bliver bedre.

Tal med din læge.

Det er lægen, der skal vurdere, om din behandling skal ændres.

Normalt blodtryk handler om mere end tallet

Det er måske den vigtigste pointe.

Et blodtryk på 120/80 fortæller noget.

Men det fortæller ikke alt.

Du er ikke et tal.

Din sundhed kan ikke opsummeres i én blodtryksmåling.

Derfor vurderes blodtrykket også sammen med andre forhold og din samlede risiko for hjerte-kar-sygdom. 

Det betyder ikke, at blodtrykket er ligegyldigt.

Tværtimod.

Det betyder bare, at vi skal se på det i den rigtige sammenhæng.

Hvornår skal du kontakte lægen?

Hvis du gentagne gange har blodtryk på 140/90 eller derover hos lægen, eller gennemsnitligt 135/85 eller derover derhjemme, bør du få det vurderet. 

Hvis dine værdier er betydeligt højere, bør du også kontakte lægen for rådgivning.

Og hvis du har et meget højt blodtryk sammen med alvorlige symptomer som brystsmerter, åndenød, pludselige lammelser, talebesvær, synsforstyrrelser eller påvirket bevidsthed, skal du søge akut lægehjælp.

Det er vigtigt ikke at forsøge at behandle en akut situation med kost eller motion.

Livsstilsændringer er noget, vi arbejder med over tid.

Akutte symptomer skal vurderes akut.

Du behøver ikke ændre alt på én gang

Hvis du har fået at vide, at dit blodtryk er for højt, kan det være fristende at lave en komplet livsomlægning fra mandag.

Ny kost.

Ny træning.

Ingen sukker.

Ingen alkohol.

Tidlige morgener.

10.000 skridt.

Og pludselig skal alt være perfekt.

Men det er sjældent den bedste vej.

Start ét sted.

Måske med en daglig gåtur.

Måske med flere grøntsager.

Måske med mere hjemmelavet mad.

Måske med at prioritere din søvn.

Måske med at skære ned på alkohol.

Når én vane begynder at føles naturlig, kan du bygge videre.

Det er sådan, varige ændringer ofte bliver skabt.

Ikke gennem perfektion.

Men gennem gentagelse.

Hvad er normalt blodtryk – og hvad skal du huske?

Lad os samle de vigtigste pointer.

Et blodtryk under 140/90 hos lægen ligger under grænsen for hypertension.

Ved hjemmeblodtryk bruges 135/85 som grænse for forhøjet blodtryk.

Blodtrykket skal vurderes ud fra gentagne målinger – ikke kun én enkelt måling.

Forhøjet blodtryk giver ofte ingen symptomer.

Et vedvarende forhøjet blodtryk kan øge risikoen for sygdom i hjerte, hjerne og nyrer.

Meget højt blodtryk sammen med alvorlige symptomer kræver akut lægelig vurdering.

Og måske vigtigst af alt:

Du kan selv påvirke en del af de faktorer, der har betydning for dit blodtryk.

Din krop arbejder for dig hver eneste dag.

Den fortjener, at du giver den gode betingelser.

Vil du gerne have hjælp til at skabe sundere vaner?

Hvis du gerne vil arbejde mere struktureret med din mad og bevægelse, tilbyder Louise Bruun et 8 ugers online forløb med antiinflammatorisk mad og bevægelse.

Forløbet er bygget op omkring daglig støtte, struktur og fællesskab og har fokus på at skabe ændringer, der kan fungere i praksis. 

Forløbet er ikke en erstatning for lægelig behandling, hvis du har forhøjet blodtryk, men kan være en måde at få mere struktur på nogle af de livsstilsvaner, der indgår i et sundt hverdagsliv.

Vil du gerne have hjælp til at komme i gang?

Læs mere om 8 uger med antiinflammatorisk mad og bevægelse hos Louise Bruun og se, om forløbet er noget for dig.

 

Back to blog