Hvornår er for højt blodtryk farligt?
Det er et spørgsmål, mange stiller, når de står med et blodtryksapparat i hånden og ser et tal, der er højere end forventet.
Måske viser apparatet 150/90.
Måske 170/100.
Eller måske har du pludselig målt et meget højt blodtryk og bliver usikker på, om du skal gøre noget med det samme.
Det er helt naturligt at blive bekymret.
Men det er vigtigt at vide, at et forhøjet blodtryk ikke nødvendigvis er akut farligt, bare fordi tallet er højt én enkelt gang.
Blodtrykket svinger hele tiden. Det påvirkes blandt andet af fysisk aktivitet, stress, nervøsitet, koffein og den situation, du befinder dig i.
Det interessante er derfor både hvor højt blodtrykket er, om det bliver ved med at være højt, og om du samtidig har symptomer.
Og netop det skal vi kigge nærmere på her.
Først: Hvad er egentlig et forhøjet blodtryk?
Blodtrykket fortæller, hvor stort et tryk blodet udøver på blodårernes vægge.
Du får altid to tal, når dit blodtryk bliver målt.
Det første tal kaldes det systoliske blodtryk.
Det er trykket, når hjertet trækker sig sammen og pumper blodet ud i kroppen.
Det andet tal kaldes det diastoliske blodtryk.
Det er trykket mellem hjerteslagene, når hjertet slapper af.
Hvis dit blodtryk eksempelvis er:
150/90 mmHg
er 150 det systoliske blodtryk, mens 90 er det diastoliske.
Hos lægen betegnes blodtrykket som forhøjet, når det ved gentagne målinger er 140/90 eller højere.
Måler du derhjemme, bruges typisk grænsen 135/85 eller højere ved gentagne målinger.
Det er vigtigt at lægge mærke til ordet:
Gentagne.
Én høj måling er ikke det samme som, at du har vedvarende forhøjet blodtryk.
Hvornår er blodtrykket meget højt?
Der findes ikke et enkelt tal, hvor man kan sige:
"Herfra er det farligt."
Virkeligheden er mere nuanceret.
Jo højere blodtrykket er, desto mere opmærksomhed kræver det. Men det er især kombinationen af meget højt blodtryk og symptomer på akut sygdom, der kan gøre situationen alvorlig.
Ved svært forhøjet blodtryk kan værdier eksempelvis være omkring 220/120 mmHg. Så høje værdier kan i alvorlige tilfælde medføre akut skade på blandt andet hjerne, hjerte og nyrer.
Men igen:
Det er ikke kun tallet, der fortæller hele historien.
Hvordan har du det?
Har du symptomer?
Er blodtrykket målt korrekt?
Er det fortsat højt, når du har siddet stille og målt igen?
Det er alt sammen vigtigt.
For højt blodtryk kan være farligt uden at føles farligt
Det er måske det vigtigste, du skal vide om forhøjet blodtryk.
Du kan sagtens have et blodtryk, der er for højt, uden at mærke noget som helst.
Hos de fleste giver forhøjet blodtryk nemlig ingen tydelige symptomer.
Det kan føles mærkeligt.
For hvis kroppen ikke fortæller dig, at noget er galt, hvorfor skulle du så reagere?
Men blodtrykket kan belaste hjerte og blodkar over mange år, uden at du nødvendigvis mærker det.
Det er derfor, at det er så vigtigt at få det målt.
Ikke fordi du skal gå rundt og være bekymret.
Men fordi viden giver dig mulighed for at handle.
Hvad kan der ske, hvis blodtrykket er højt i mange år?
Et vedvarende forhøjet blodtryk belaster hjerte og kredsløb.
Over længere tid kan det øge risikoen for blandt andet:
-
blodprop i hjertet
-
blodprop eller blødning i hjernen
-
hjertesvigt
-
nyresygdom
Det betyder ikke, at et blodtryk på eksempelvis 145/90 automatisk betyder, at du får en af disse sygdomme.
Det betyder, at et blodtryk, som gennem lang tid ligger for højt, er noget, der bør tages alvorligt.
Og her er der faktisk noget positivt.
Du kan gøre rigtig meget for at reducere risikoen.
Hvornår skal du reagere hurtigt?
Hvis dit blodtryk er meget højt og du samtidig får alvorlige symptomer, skal du ikke bare sætte dig og håbe på, at det går over.
Søg akut lægehjælp ved alvorlige symptomer som eksempelvis:
-
pludselige lammelser eller føleforstyrrelser
-
problemer med at tale
-
pludselige synsforstyrrelser
-
stærke eller trykkende brystsmerter
-
alvorlig åndenød
-
pludselig voldsom hovedpine
-
påvirket bevidsthed eller forvirring
Meget højt blodtryk kan i sjældne tilfælde være forbundet med akut skade på hjerne, hjerte eller nyrer, og personer med svært forhøjet blodtryk og symptomer kan have behov for akut behandling.
Det er altså ikke tidspunktet til at eksperimentere med kosttilskud, motion eller hjemmelavede løsninger.
Ved alvorlige symptomer skal du have lægelig hjælp.
Hvad hvis blodtrykket eksempelvis er 160/100?
Et blodtryk på 160/100 er højt.
Men hvis du måler det én gang, betyder det ikke nødvendigvis, at du har en akut farlig situation.
Sæt dig roligt.
Sørg for, at du sidder korrekt.
Vent nogle minutter.
Mål igen.
Hvis blodtrykket fortsat er højt ved gentagne målinger, bør du kontakte din læge og få det vurderet.
Det samme gælder, hvis du igen og igen oplever høje målinger derhjemme.
Det er langt bedre at få det undersøgt én gang for meget end at gå rundt i længere tid med et blodtryk, som burde være behandlet.
Hvad hvis blodtrykket er højt på grund af nervøsitet?
Det kan sagtens ske.
Måske bliver du nervøs, så snart blodtryksapparatet kommer frem.
Måske bliver du nervøs hos lægen.
Måske tænker du allerede:
"Hvad nu hvis mit blodtryk er højt?"
Og så bliver det endnu højere.
Blodtrykket påvirkes af kroppens tilstand, og derfor er det vigtigt at måle under rolige og sammenlignelige forhold.
Hvis du måler derhjemme, så sæt dig godt til rette.
Lad fødderne stå på gulvet.
Støt armen.
Sid stille i nogle minutter.
Tal ikke under målingen.
Og mål gerne flere gange.
Det giver et langt bedre billede end en tilfældig måling taget lige efter en trappe, en diskussion eller en kop kaffe.
Sådan kan du måle dit blodtryk derhjemme
Hvis du gerne vil følge dit blodtryk, er det vigtigt, at du gør det på en måde, der giver så pålidelige målinger som muligt.
Sæt dig på en stol med ryggen støttet.
Begge fødder skal være på gulvet.
Læg armen afslappet og støttet.
Sid stille i mindst nogle minutter inden målingen.
Mål gerne flere gange.
Skriv dine resultater ned.
Det kan være en rigtig god idé at notere både dato, tidspunkt og blodtryk.
På den måde kan du og din læge se, om det er et enkeltstående højt tal eller et mønster, der går igen.
Og det er mønstret, der er interessant.
Kan stress give for højt blodtryk?
Stress er en af de ting, vi ofte overser, når vi taler om sundhed.
Vi taler om mad.
Vi taler om motion.
Vi taler om vægt.
Men hvad med det liv, du faktisk lever?
Hvis du konstant er på.
Hvis du aldrig føler, at du er færdig.
Hvis telefonen altid ligger ved siden af dig.
Hvis du sover for lidt.
Hvis du har travlt fra morgen til aften.
Så er det også en del af det samlede billede.
Stress kan påvirke blodtrykket, og det giver derfor mening at se på hele din hverdag, hvis du gerne vil passe bedre på dit hjerte og kredsløb.
Det handler ikke om at skabe endnu et projekt, du skal være perfekt til.
Det handler om at spørge dig selv:
Hvad har min krop egentlig brug for?
Hvad kan du selv gøre for at få et lavere blodtryk?
Her kommer vi til noget vigtigt.
For selvom du ikke selv kan bestemme din alder eller dine gener, er der mange ting, du kan påvirke.
Du kan se på din kost.
Du kan bevæge dig mere.
Du kan arbejde med din vægt, hvis det er relevant for dig.
Du kan begrænse alkohol.
Du kan stoppe med at ryge.
Du kan prioritere søvn.
Og du kan arbejde med stress og restitution.
Det er ikke én magisk ting.
Det er summen.
Maden spiller en rolle
Hvis du har forhøjet blodtryk, kan det være relevant at se på, hvad der fylder mest på din tallerken.
Ikke kun på det, du skal tage væk.
Men på det, du kan tilføje.
Flere grøntsager.
Flere bælgfrugter.
Fuldkorn.
Nødder og frø.
Fisk.
Frugt og bær.
Gode fedtkilder.
Råvarer, som giver kroppen næring.
Det er en helt anden måde at tænke kost på end:
"Hvad må jeg ikke spise?"
I stedet kan du spørge:
"Hvad kan jeg spise mere af, som bygger min krop op?"
Det giver en helt anden følelse.
Salt er værd at være opmærksom på
Salt kan påvirke blodtrykket, og det kan derfor være relevant at være opmærksom på, hvor meget salt du får gennem kosten.
Det er ikke nødvendigvis saltet, du selv drysser over maden, der fylder mest.
En del kan komme fra forarbejdede produkter.
Pålæg.
Færdigretter.
Snacks.
Saucer.
Brød.
Andre produkter, hvor salt kan være en del af opskriften.
Når du laver mere mad fra bunden, får du samtidig bedre mulighed for selv at styre, hvad der kommer i maden.
Og det betyder ikke, at maden skal blive kedelig.
Tværtimod.
Friske krydderurter, hvidløg, citron, ingefær og masser af krydderier kan give maden masser af smag.
Bevægelse er også medicin for kroppen
Din krop er skabt til bevægelse.
Og du behøver ikke være typen, der elsker fitness.
Du behøver ikke løbe.
Du behøver ikke træne hårdt.
Du skal bevæge dig på en måde, der passer til dig.
En rask gåtur.
Cykling.
Svømning.
Havearbejde.
Dans.
Styrketræning.
Yoga.
En tur i skoven.
Det hele tæller.
Og det vigtigste er ikke, at du gør noget voldsomt én gang om ugen.
Det er de mange små gange, der tilsammen bliver til en livsstil.
Kan vægttab sænke blodtrykket?
Hvis du har overvægt, kan et vægttab være en del af arbejdet med at få blodtrykket ned.
Men her er det vigtigt ikke at gøre vægten til hele historien.
Sundhed er ikke lig med et bestemt tal på badevægten.
Det handler om meget mere.
Hvordan spiser du?
Hvordan bevæger du dig?
Hvordan sover du?
Hvordan har du det?
Hvordan fungerer din hverdag?
Hvis et vægttab er relevant for dig, er det langt mere interessant at skabe vaner, du kan holde fast i, end at gå på endnu en kortvarig kur.
For kroppen har ikke brug for endnu en kur.
Den har brug for gode betingelser.
Hvad med alkohol og rygning?
Et højt alkoholforbrug kan være med til at øge blodtrykket.
Rygning belaster samtidig hjerte og blodkar og øger risikoen for hjerte-kar-sygdom.
Hvis du har forhøjet blodtryk, er det derfor værd at se ærligt på dine vaner.
Ikke for at slå dig selv i hovedet.
Men for at blive bevidst.
For når du ved, hvad du gør, kan du også begynde at ændre det.
Skal man have medicin mod forhøjet blodtryk?
Nogle mennesker kan forbedre deres blodtryk betydeligt gennem livsstilsændringer.
Andre har brug for medicin.
Og for mange vil det være en kombination.
Blodtryksmedicin er ikke et nederlag.
Det er et værktøj.
Hvis din læge vurderer, at du har brug for medicin, er det vigtigt at tage den som aftalt.
Og hvis du ændrer din livsstil og oplever, at blodtrykket bliver bedre, skal du ikke selv stoppe med medicinen.
Tal med din læge.
Måske skal behandlingen justeres.
Men det skal ske på baggrund af dine målinger og en lægefaglig vurdering.
Kan man have for højt blodtryk uden at vide det?
Ja.
Og det er faktisk meget almindeligt.
Det er derfor, blodtryk er så interessant.
Du kan føle dig sund og rask, samtidig med at dit blodtryk gennem længere tid ligger for højt.
Derfor kan det være en god idé at få det målt regelmæssigt.
Særligt hvis du har fået at vide, at du ligger højt, eller hvis du har andre risikofaktorer for hjerte-kar-sygdom.
Det behøver ikke være noget, du går og tænker på hver dag.
Men det er noget, du kan have styr på.
Hvornår er for højt blodtryk farligt?
Lad os samle det hele.
Et blodtryk, der gentagne gange ligger over 140/90 hos lægen eller 135/85 hjemme, er forhøjet og bør vurderes.
Et meget højt blodtryk kan være alvorligt, særligt hvis det ledsages af symptomer.
Et meget højt blodtryk sammen med eksempelvis brystsmerter, åndenød, lammelser, talebesvær, synsforstyrrelser, forvirring eller en pludselig voldsom hovedpine kræver akut lægelig vurdering.
Et vedvarende forhøjet blodtryk uden symptomer er ikke nødvendigvis akut farligt, men det skal stadig tages alvorligt, fordi belastningen på hjerte, kar og andre organer kan opbygges over mange år.
Det er altså ikke kun et spørgsmål om:
"Hvor højt er tallet?"
Det handler også om:
Hvor længe har det været højt?
Har du symptomer?
Hvordan er din øvrige sundhed?
Og hvad viser dine gentagne målinger?
Du behøver ikke vente på, at kroppen siger fra
Måske er det den vigtigste pointe.
Du behøver ikke vente på hovedpine.
Du behøver ikke vente på svimmelhed.
Du behøver ikke vente på, at du føler dig syg.
Forhøjet blodtryk giver ofte ingen symptomer, og netop derfor er målingen så vigtig.
Og hvis dit blodtryk er for højt, betyder det ikke, at du har fejlet.
Det betyder, at du har fået en information om din krop.
Brug den information.
Tal med din læge.
Få styr på dine målinger.
Og kig på de områder af din livsstil, hvor du faktisk har mulighed for at gøre en forskel.
Det behøver ikke være alt på én gang.
Måske starter du med en daglig gåtur.
Måske begynder du at lave mere mad fra bunden.
Måske prioriterer du din søvn.
Måske skruer du ned for alkoholen.
Måske finder du en træningsform, du faktisk glæder dig til.
Små ændringer kan blive til store ændringer, når de får lov til at blive en del af din hverdag.
Vil du gerne have hjælp til at skabe nye vaner?
Hvis du gerne vil arbejde mere konkret med din mad og bevægelse, tilbyder Louise Bruun et 8 ugers online forløb med antiinflammatorisk mad og bevægelse. Forløbet har fokus på at gøre sund mad og bevægelse til en naturlig del af hverdagen med daglig støtte, struktur, opskrifter, træningsprogrammer og fællesskab.
Det er ikke en erstatning for lægelig behandling af forhøjet blodtryk, men kan være en måde at arbejde mere struktureret med de livsstilsvaner, der er en del af et sundt hjerte og kredsløb.
Vil du gerne have hjælp til at komme i gang?
Læs mere om 8 uger med antiinflammatorisk mad og bevægelse hos Louise Bruun og se, om forløbet er noget for dig.