Blodtrykket er en af de ting, vi ofte hører om, når vi taler om sundhed.
Måske har du selv fået målt dit blodtryk hos lægen. Måske har du et blodtryksapparat derhjemme. Eller måske er du bare blevet nysgerrig på, hvad et normalt blodtryk egentlig er.
For hvad betyder det, når blodtrykket eksempelvis viser 120/80?
Og er 130/85 normalt?
Hvad med 140/90?
Blodtrykket er ikke et fast tal. Det ændrer sig hele tiden alt efter, hvad du laver, hvordan du har det, om du lige har drukket kaffe, om du er stresset, og om kroppen er i hvile eller bevægelse.
Derfor er det heller ikke meningen, at du skal blive bekymret over én enkelt måling.
Det interessante er at se på dit blodtryk over tid.
Hvad er et normalt blodtryk?
Når man taler om et normalt blodtryk, er det vigtigt at skelne mellem, hvor blodtrykket bliver målt.
Hos lægen regnes et blodtryk under 140/90 mmHg som inden for normalområdet.
Måler du dit blodtryk hjemme, er grænsen lavere. Her bør blodtrykket være under 135/85 mmHg.
Har du eksempelvis et hjemmeblodtryk på 125/80, ligger det altså inden for det område, man normalt ønsker.
Men blodtrykket skal altid ses i sammenhæng med resten af din sundhed. Har du eksempelvis diabetes, nyresygdom eller en høj risiko for hjerte-kar-sygdom, kan dit ønskede blodtryk være lavere.
Det betyder også, at der ikke findes ét bestemt tal, som er perfekte for alle mennesker.
Hvad betyder de to tal i blodtrykket?
Når du får målt dit blodtryk, får du to tal.
Det første tal er det systoliske blodtryk.
Det fortæller, hvor højt trykket er i blodårerne, når hjertet trækker sig sammen og pumper blodet ud i kroppen.
Det andet tal er det diastoliske blodtryk.
Det fortæller, hvor højt trykket er mellem hjerteslagene, når hjertet slapper af.
Hvis dit blodtryk eksempelvis er:
125/80
er 125 det systoliske blodtryk, mens 80 er det diastoliske.
Begge tal er interessante.
Det er altså ikke nok kun at kigge på det første tal.
Blodtrykket ændrer sig hele tiden
Det kan være fristende at tænke på blodtrykket som et fast mål for, hvordan kroppen har det.
Men sådan fungerer det ikke.
Blodtrykket stiger naturligt, når du bevæger dig, træner eller bliver ophidset. Det falder igen, når du slapper af, og det er typisk lavest, når du sover.
Det betyder, at en blodtryksmåling lige efter en løbetur ikke kan sammenlignes direkte med en måling, hvor du har siddet stille i sofaen i ti minutter.
Det samme gælder, hvis du er nervøs.
Nogle oplever, at blodtrykket stiger markant hos lægen, fordi situationen i sig selv påvirker kroppen. Det kaldes blandt andet "white coat hypertension".
Derfor kan hjemmeblodtryksmålinger være en rigtig god måde at få et mere retvisende billede af dit blodtryk på.
Hvordan måler du dit blodtryk korrekt?
Hvis du vil vide, om dit blodtryk ligger normalt, er det vigtigt, at du måler det ordentligt.
Ellers kan du ende med at få et tal, der ikke fortæller ret meget om dit egentlige blodtryk.
Sæt dig godt tilrette i en stol.
Din ryg og arm bør være støttet, og begge fødder skal være placeret på gulvet. Du bør sidde stille i mindst fem minutter, inden du måler.
Tal ikke under målingen.
Det er også en god idé at undgå ting, som midlertidigt kan påvirke blodtrykket, eksempelvis kaffe og rygning.
Mål gerne flere gange i stedet for kun én gang.
En enkelt måling kan sagtens være højere eller lavere end dit normale niveau. Ved hjemmeblodtryksmåling anbefales gentagne målinger over flere dage, så man får et mere retvisende gennemsnit.
Det er netop gennemsnittet over tid, der er interessant.
Hvad hvis mit blodtryk er lidt for højt?
Et blodtryk, der ligger lidt over normalområdet én enkelt gang, betyder ikke nødvendigvis, at du har forhøjet blodtryk.
Blodtrykket skal vurderes ud fra gentagne målinger.
Hos lægen bruges grænsen 140/90, mens gentagne hjemmeblodtryksmålinger på 135/85 eller derover regnes som forhøjede.
Hvis du gentagne gange måler et forhøjet blodtryk, er det en god idé at tale med din læge.
Forhøjet blodtryk giver nemlig ofte ingen tydelige symptomer.
Det er faktisk noget af det, der gør blodtrykket så vigtigt at holde øje med.
Du kan godt gå rundt med et forhøjet blodtryk uden at føle dig syg eller anderledes. På længere sigt kan et forhøjet blodtryk dog belaste hjerte og kredsløb og øge risikoen for blandt andet blodprop i hjertet, apopleksi, hjertesvigt og nyresygdom.
Derfor handler det ikke kun om tallet her og nu.
Det handler om at passe på kroppen på lang sigt.
Kan du selv gøre noget for dit blodtryk?
Ja.
Din livsstil spiller en vigtig rolle for dit blodtryk.
Det betyder ikke, at du kan spise dig ud af alle problemer, og det betyder heller ikke, at medicin aldrig er nødvendig.
Men de valg, du træffer hver dag, kan være en vigtig del af den samlede indsats.
Det gælder blandt andet din kost, din vægt, din fysiske aktivitet, dit alkoholforbrug, rygning og din generelle livsstil.
Og måske er det netop her, vi nogle gange gør sundhed mere kompliceret, end det behøver at være.
For kroppen har brug for de samme grundlæggende ting igen og igen.
Næringsrig mad.
Bevægelse.
Søvn.
Ro.
Og en hverdag, hvor kroppen får mulighed for at fungere bedst muligt.
Bevægelse er godt for blodtrykket
Når du bevæger dig regelmæssigt, arbejder dit hjerte og kredsløb.
Du behøver ikke begynde med hård træning.
En rask gåtur.
En cykeltur.
Trapperne i stedet for elevatoren.
Styrketræning.
Dans.
Havearbejde.
Det vigtigste er, at du finder en form for bevægelse, som du faktisk kan se dig selv fortsætte med.
For det er ikke den enkelte træning, der gør den store forskel.
Det er det, du gør igen og igen.
Regelmæssig fysisk aktivitet er en vigtig del af arbejdet med blodtrykket og hjerte-kar-sundheden.
Hvad har kosten med blodtrykket at gøre?
Maden er selvfølgelig ikke det eneste, der påvirker dit blodtryk.
Men den er en vigtig del af det samlede billede.
Når du spiser en kost med masser af grøntsager, frugt, fuldkorn, bælgfrugter, nødder, frø og andre næringsrige råvarer, giver du kroppen et bredt udvalg af vitaminer, mineraler, fibre og andre stoffer, som kroppen har brug for.
Det handler ikke om at finde én magisk fødevare.
Det handler om helheden.
Det handler om, hvad du spiser til morgenmad.
Hvad du putter på tallerkenen til frokost.
Hvad du vælger til aftensmad.
Og hvad der fylder mellem måltiderne.
Det er summen af dine valg, der bliver til din livsstil.
Salt og blodtryk
Salt er også værd at have fokus på, hvis du gerne vil passe godt på dit blodtryk.
Meget af det salt, vi får gennem kosten, kommer ikke nødvendigvis fra saltkaret på spisebordet. Det kan også komme fra forarbejdede fødevarer og færdiglavede produkter.
Derfor kan et godt sted at begynde være at spise mere af den mad, der kommer fra råvarer, du selv kan genkende.
Mere grønt.
Flere bælgfrugter.
Flere fuldkornsprodukter.
Flere naturlige råvarer.
Og mindre af det meget forarbejdede.
Det behøver ikke være perfekt.
Det skal bare være en retning.
Stress kan også påvirke blodtrykket
Vi taler ofte om kost og motion, når vi taler om blodtryk.
Men kroppen er et helt system.
Hvis du gennem længere tid er presset, sover dårligt eller befinder dig i en hverdag med meget stress, kan det også påvirke kroppen.
Stress og angst kan hos nogle få blodtrykket til at stige betydeligt.
Det betyder ikke, at du skal gå rundt og være bange for stress.
Tværtimod.
Det betyder, at det giver mening at se på hele din livsstil.
Hvordan sover du?
Har du pauser i løbet af dagen?
Bevæger du dig?
Spiser du regelmæssigt og næringsrigt?
Har du tid til mennesker og aktiviteter, der giver dig energi?
Det er ofte de helt grundlæggende ting, der tilsammen skaber fundamentet for et stærkt helbred.
Normalt blodtryk handler ikke om et perfekt tal
Måske er det vigtigste, du kan tage med dig, at et normalt blodtryk ikke skal forstås som et tal, du skal jagte.
Blodtrykket ændrer sig.
Det skal det.
Det vigtige er, om dit blodtryk over tid ligger inden for et sundt område, og hvordan det passer sammen med din øvrige sundhed.
Hvis du måler et højt blodtryk én gang, så træk vejret.
Sæt dig ned.
Mål igen på et andet tidspunkt.
Og hvis dine målinger gentagne gange er for høje, så tal med din læge.
Du skal heller ikke selv ændre eller stoppe blodtryksmedicin, fordi dine målinger bliver bedre. Eventuelle ændringer i medicin skal ske i samarbejde med din læge.
Samtidig kan du begynde at kigge på det, du selv har indflydelse på.
Din mad.
Din bevægelse.
Din søvn.
Din stress.
Dine vaner.
For sundhed handler sjældent om én enkelt ting.
Det handler om helheden.
Og det handler om de valg, du træffer igen og igen.
Vil du gerne arbejde mere med din sundhed?
Hvis du mærker, at du har brug for hjælp til at skabe en sundere hverdag med mere næringsrig mad og mere bevægelse, kan 8 uger med antiinflammatorisk mad og bevægelse være en mulighed.
Forløbet er bygget op omkring en enkel og praktisk tilgang til mad og bevægelse med guidning, opskrifter, træningsprogrammer, daglig inspiration og fællesskab.
Det handler ikke om at gøre alting perfekt.
Det handler om at skabe nye vaner, som kan fungere i en helt almindelig hverdag.
Vil du gerne være med og have støtte hele vejen?
Læs mere om 8 uger med antiinflammatorisk mad og bevægelse hos Louise Bruun og se, om forløbet er noget for dig.